Kommentar
Nye tanker om pædagoguddannelsen
„To tredjedele af pædagoguddannelsen bliver ganske god. Fagrækken reduceres, og vi får liniefag, specialisering og et tværprofessionelt modul. Men den sidste tredjedel – praktikken – må nøjes med gode hensigter.“
Af Marie Sonne næstformand , redaktionen@sl.dk
Når dette blad udkommer, har Folketingets uddannelsesudvalg formentlig sat sidste punktum i behandlingen af pædagoguddannelsen. Regeringen og Dansk Folkeparti har på forhånd sikret sig, at udvalget ikke ændrer afgørende i lovforslaget. Alligevel er resultatet slet ikke så ringe.
To tredjedele af pædagoguddannelsen bliver ganske god. Fagrækken reduceres, og vi får liniefag, specialisering og et tværprofessionelt modul. Men den sidste tredjedel – praktikken – må nøjes med gode hensigter. Folketingets flertal vil hverken ændre praktikkernes længde, antal, rækkefølge eller økonomiske rammer.
En række svar fra undervisningsminister Bertel Haarder undervejs giver nogle pejlinger for fremtidens pædagoguddannelse. Ministeren vil skære i de obligatoriske fag for at give plads til specialiseringen. Det er jo indirekte en accept af SL’s synspunkt, at uddannelsen er for kort.
Ministeren synes desuden, at praktikvejlederuddannelsen er rigtig god og anfører, at den er kommunernes ansvar – ikke hans. Jeg ser frem til, at vores kommende hovedarbejdsgivere følger op på den melding. På spørgsmålet, om der kan skaffes nok kvalificerede praktikpladser, er ministerens svar kort og kontant: Det skal der, og det er også kommunernes ansvar.
På spørgsmålet, om uddannelsen kan rumme et stadig mere specialiseret socialpædagogisk arbejdsfelt, svarer Haarder, at det skal den – via specialisering og valg af liniefag. Det ser jeg som en klar markering af, at ministeren vil forholde sig til det, hvis pædagoguddannelsen ikke kvalificerer til det socialpædagogiske felt. Så alt i alt har vi grund til at være tilfredse. Den socialpædagogiske faglighed bliver styrket.
Alligevel tænker jeg, at vi måske kunne have været mere nytænkende og kreative, nu chancen var der?
På Socialpædagogiske Dage hørte jeg den svenske professor Pär Nygren give sit bud på en ny professionsuddannelse. Kort fortalt foreslog han en femårig uddannelse med tre års grunduddannelse og to års specialisering inden for det felt, man skulle arbejde i.
En interessant tanke i lyset af, at det socialpædagogiske arbejdsområde ikke bliver mindre, lige som kravene til indsatsen også vokser. Mange nye opgaver kan tilgodeses via en socialpædagogisk helhedstankegang, men det fordrer en tæt forbindelse mellem teori og praksis.