Socialpædagogiske Dage

Etikken eller det frie marked

– Vi bevæger os fra en forvaltningskultur til en virksomhedskultur. Og vi siger kultur, fordi vi ikke længere bruger ordet politik. Markedet er nemlig ved at blive det afgørende – og politik og etik underordnet markedskræfterne

Af Bjarne Hesselbæk , redaktionen@sl.dk

Der var skarpe ord fra Jan Helbak, konsulent i FOA i Århus, da han på Socialpædagogiske Dage talte om „Fra forvaltningskultur til krydspreskultur“.
Helbak tog tilhørerne med på en tour de force gennem de sidste 60-70 års måder at organisere  forholdet  mellem  samfund, borger og marked.

– Forestillingen om en offentlig forvaltning stammer tilbage fra mellemkrigstiden, da velfærdstankegangen slog igennem. Dengang var tanken, at den offentlige forvaltning skulle stå mellem markedet og borgeren.

– Den offentlige forvaltning voksede i takt med behovet for at matche markedet. Efterhånden gik ansvaret for børnepasning, ældrepleje og andre kerneområder fra privat til offentligt regi. Det forudsatte dygtige fagpersoner. Professionelle, der bekendte sig til den offentlige forvaltning og hensynet til borgerne – og som afvejede hensynet til den enkelte borger og til de mange.

De klare værdier
– Man tog udgangspunkt i fagligheden. Lederen  var  den  fremmeste  blandt  ligemænd, og man overlod stor autonomi til de enkelte aktører. Tankegangen var udgiftspolitisk, og man skaffede midlerne til de stigende behov ved at skrue op for skatten, fortalte Jan Helbak.

–  Der  var  i  offentlighedskulturen  en umiddelbar og direkte relation fra fagpersonen til den enkelte borger. Magtforholdet mellem dem var assymetrisk, men værdierne i forholdet klare: Det bestod i begreber som lighed, solidaritet, social tryghed og demokratisk indsigt. Og opfattelsen indtil omkring 1970 var klar: Man var kommet ind i en krisefri politisk periode.

Det dovne og svigagtige menneske
– Så kom arbejdsløsheden. Og med den skete der flere ting. Økonomien strammede til. Pengene blev i stigende grad brugt til overførselsindkomster. Samtidig begyndte man at fjerne ansvaret fra den enkelte fagperson, sagde Jan Helbak.

– Begreber som New Public Management og mål- og rammestyring satte ind, og der opstod behov for at kunne veje, måle og opgøre alt. Det politiske blev udfaset og markedsgørelsen øget, også i forhold til mellemmenneskelige relationer. Holdningen blev vel, at mennesket grundlæggende er svigagtigt og dovent, og kun konkurrencen kan forhindre os i at være dovne.

– Konsekvensen blev, at mere og mere blev sat i konkurrence i 80’erne og 90’erne. Trenden gik fra frihed til frit valg. Fra professionsydelse til serviceydelse. Og ansvaret blev i stigende grad flyttet væk fra myndighedsudøveren.

Som når mænd køber bil
– Og nu, med kommunalreformen, går udviklingen et skridt videre. Amterne forsvinder som garant for de særlige professionsområder på det sociale område. Flertallet bag reformen centraliserer myndigheden og fragmenterer  økonomien.  Visionen  er kommunen  som  indkøber  hos  en bred vifte af iværksættere – med startstøtte fra erhvervsministeriet. Altså det ideelle konkurrerende marked, hvor lederne eller indehaverne af de sociale tilbud forhandler resultatkontrakter på plads på markedsvilkår.

For Jan Helbak sætter det fagpersonerne i en moralsk og etisk konflikt. Fordi de nu ikke alene skal afspejle deres handlinger i borgerne – men i resultatkontrakten.

– Det kræver mængder af evalueringer og dokumentation at vise, at man har levet op til kontrakten. Men en stor del af oplysningerne er der ingen reel viden bag. Det er som når mænd skal købe bil og ser på drejningsmoment og bremsesystemer. De aner ikke, hvad det er godt for, der skal bare være nok af det.

Om placeringen mellem det professionelle ansvar over for borgeren og ansvaret i forhold til resultatkontrakten konkluderede Jan Helbak:
–  Man  forventer  den  ansatte  er professionel og har etikken i orden. Men personen skal agere på markedets præmisser. Det kan ikke undgå at skabe et stærkt krydspres.