Debat

Offentlige ansatte og ytringsfrihed

Anne Baastrup, retsordfører for SF (Modtaget d. 10.4.2006)

, redaktionen@sl.dk

De fleste har hørt om sagerne: Fyringer eller anden straf af offentlige ansatte, fordi de bruger deres ytringsfrihed eller advarer imod misbrug, dårlige forhold i forvaltningen eller regler der er kørt af sporet. Tænk blot på skolelederen i Roskilde, der blev fyret for at tage sin ansatte i forsvar i et læserbrev. Tænk på de mange ansatte i forsvaret, der har været igennem fyringssager eller er blevet gået, fordi de ville advare offentligheden om urimelige forhold på deres arbejdsplads.

Det var på den baggrund, at SF i 2003 fremsatte beslutningsforslag om at sikre offentligt ansattes meddeleret og ytringsfrihed. SF’s ræsonnement var dengang og nu: Et demokrati kan ikke fungere, hvis de borgere, som får deres hyre i det offentlige, ikke tør deltage i debatten. For man risikerer, at der dels bliver tale om en indskrænkelse af ytringsfriheden, dels at den offentlige debat bliver mindre kvalificeret – især når debatten angår forhold vedrørende den offentlige forvaltning. Og det kan typisk være alvorlige spørgsmål – dvs. spørgsmål der koster almindelige borgere tid, penge eller måske endda liv.

På baggrund af SF’s forslag nedsatte Justitsministeren et udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret. Betænkningen fra udvalget er nu kommet, og konklusionen er klar, der findes allerede i dag den lovgivning, der skal til! Der er blot behov for en vejledning, der præciserer offentligt ansattes ytringsfrihed. Med andre ord er der brug for, at lovgivningen bliver oversat til menneskesprog, så det er tydeligt for enhver – ikke mindst lederne af den offentlige forvaltning, at man som offentligt ansat har ret til at bruge sin ytringsfrihed – også når det handler om forhold på arbejdspladsen!

Udvalget mener samtidig, at en nærmere lovregulering af offentligt ansattes meddeleret ikke vil give en bedre vejledning end de gældende regler, ligesom det er udvalgets vurdering, at det ikke har været mangel på en lovfæstet meddeleret, der i nogle sager har været årsagen til, at der ikke på et tidligere tidspunkt er tilgået offentligheden informationer om misligheder.

Udvalget har derfor heller ikke foreslået at der indføres særlige ansættelsesretlige regler i sager vedrørende meddeleret, og det på trods af, at FTF, LO og Dansk Journalistforbund i 2003 anbefalede, at der skulle indføres en generel lovbestemmelse, der konstaterede, at en offentlig arbejdsgiver ikke må sanktionere meddelelser om ulovlige forhold på arbejdspladsen. Det er beklageligt, men jeg vælger at holde alle offentlige arbejdsgivere fast på, at der godt nok ikke findes en lovfæstet meddeleleret – altså en ret til at råbe vagt i gevær, hvis noget er galt – men at loven indeholder noget, der er så godt som.

Lovgivningen må nu stå sin prøve, hvis jeg skal overbevises om, at offentligt ansatte ikke behøver at være  bange for at kritisere deres arbejdsplads i offentligheden. Jeg vil derfor opfordre alle offentligt ansatte til at komme på banen. Deltag i den offentlige debat med jeres viden! I må godt, og det vil kvalificere demokratiet. Oplever I ulovligheder, har I nu regeringens ord for, at I skal videregive disse oplysninger.

Kun derved kan vi forhindre nye Farumskandaler, fødevarerskandaler og hvad der ellers eksisterer af skandaler, der kommer, hvis ikke I ytrer jer.