Kommentar
Hvad har de unge nu gjort?
Vi skal have et arbejdsmarked, hvor vi kan udvikle os uden at blive slidt ned. Hvis vi skal blive længere, skal arbejde og helbred følges ad.
Af Kirsten Nissen forbundsformand , redaktionen@sl.dk
For nogle er det at tage en uddannelse en lang og sej kamp. Det gælder for en del af de unge, vi møder i vores arbejde som socialpædagoger. De risikerer at betale prisen for de reformer, regeringen kalder et velfærdsudspil.
De unge skal hurtigere gennem en uddannelse. Derfor vil regeringen forringe SU’en til unge, som først går i gang med en videregående uddannelse mere end to år efter deres ungdomsuddannelse. Samtidig skal SU’en kun gælde den normerede studietid. Har man brug for mere tid, må man selv betale.
Stramninger som disse gør det ikke ligefrem lettere at bryde den negative sociale arv. Selvfølgelig skal vi sikre uddannelse til flere unge. Den ambition kan ingen være imod. Men nogle unge har brug for tid, hvis ikke de skal falde fra eller helt holde sig væk. Hvorfor ikke belønne mennesker, som tager en uddannelse imod alle odds, uanset hvor lang tid de så er om det?
En anden gruppe, som betaler for regeringens reformer, er de ledige. Regeringen vil halvere dagpengene for ufaglærte unge i alderen 25 til 29 år. Og det til trods for, at de ikke er mere arbejdsløse end folk i 30’erne. Hvorfor skal de så straffes for at miste deres job?
Regeringens udspil rammer ikke kun de unge. Ældre ledige mister dagpengene. Og når vi taler efter- og videreuddannelse, er der hovedløse forringelser på vej. For at styrke efteruddannelsen til folk med korte uddannelser vil regeringen nu fjerne støtten fra dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De står til at miste Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU). Det vil reelt afskære blandt andre socialpædagoger fra at videreuddanne sig.
Vi lever i et vidensamfund, hvor alle bør have muligheden for at blive bedre til deres fag. Så er det da fuldstændig perspektivløst at forhindre folk i at læse videre.
Mange socialpædagoger bruger i dag muligheden for at gå på efterløn. I takt med at vi lever længere, må vi i SL også indstille os på at arbejde længere, hvis vi vil sikre velfærden fremover – både for os selv og de mennesker, vi arbejder med. Men betingelsen for at skære i efterlønnen må være, at vi får et bedre arbejdsmiljø.
Vi skal have et arbejdsmarked, hvor vi kan udvikle os uden at blive slidt ned. Hvis vi skal blive længere, skal arbejde og helbred følges ad. Regeringen har tidligere skåret 350 millioner kroner på Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten. Nu vil den så give 100 millioner til en såkaldt Nedslidningsfond. Det hænger slet ikke sammen.
Den 17. maj er SL medarrangør af flere demonstrationer mod regeringens udspil. Sammen med den øvrige fagbevægelse og en række ungdomsorganisationer vil vi landet over tage afstand fra den øgede ulighed, regeringens udspil bidrager til. Jeg skal varmt opfordre alle til at deltage.