Velfærdsreform

Godtgørelse til uddannelse i fare

Ifølge regeringens velfærdsudspil skal der fremover lukkes for pengekassen med uddannelsesgodtgørelse til blandt andre socialpædagoger, der ønsker at efter- og videreuddanne sig. Fatalt, mener SL, for hvis det sker, ryger socialpædagogernes faglighed, siger næstformanden

Af Karianne Bengtsen Blem , redaktionen@sl.dk

Der bliver ingen penge at hente for fremtiden, hvis man som socialpædagog ønsker at tage en efter- eller videreuddannelse og får brug for økonomisk godtgørelse i form af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Regeringen vil nemlig målrette adgangen til godtgørelsen for deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse til ikke faglærte og faglærte. Og dermed ikke til pædagoger, som hører ind under kategorien professionsuddannede.

Og for professionsuddannede er SVU eneste måde at hente penge hjem til at efter- og videreuddanne sig for. Derfor vil en fjernelse af støtten få store konsekvenser for de pædagoger, der ønsker at kaste sig over bøgerne igen efter nogle år på arbejdsmarkedet, mener SL’s næstformand Marie Sonne.

– Det vil være fatalt, at fjerne SVU. For socialpædagoger vil det nemlig betyde, at de vil have færre muligheder for at efter- og videreuddanne sig.
– Det vil blive svært, fordi det er når man har været nogle år på arbejdsmarkedet, at man behov for udvikling af kompetencer og kvalifikationer. Det betyder, at man ofte har en alder, hvor det er familien og indtægten, der er afgørende for, om man har mulighed for at efter- og videreuddanne sig og dermed har brug for økonomisk støtte til det, siger Marie Sonne.

– Pædagoguddannelsen er en generalistuddannelse og med den brede vifte af dilemmaer, som socialpædagoger arbejder med, betyder det et meget større pres på behovet for efter- og videreuddannelse. Så hvis man vil bibeholde en høj socialpædagogisk faglighed, er der brug for, at vores medlemmer kan efter- og videreuddanne sig, siger Marie Sonne.
– Og hvis der ikke er sker en høj faglig udvikling inden for faget, er der ikke kompetence til at hjælpe brugerne videre i livet. Og dermed falder servicestandarden, konstaterer hun.

Konflikt med egen målsætning
Rektor for CVU Midt-Vest, Harald Mikkelsen, er også bekymret for regeringens ønske om at ændre på målgruppen for dem, der kan modtage SVU.
– Hvis der sker et bortfald af SVU, og hvis arbejdsgiverne, og det vil ofte sige kommunerne, ikke er parate til at løfte den økonomiske byrde, vil det medvirke til et drastisk fald i muligheden for især efteruddannelse, forudser han.

– Udbuddet af efteruddannelserne vil blive smallere, og det vil blive vanskeligere for CVUerne at realisere efteruddannelse, siger Harald Mikkelsen, der mener, at det både vil være efteruddannelserne og diplomuddannelserne, der vil blive ramt, hvis forslaget vedtages.
Og i Kommunernes Landsforening (KL) er man heller ikke begejstret for regeringens forslag:

– Vi tager klart afstand fra forslaget og mener, at det er i konflikt med regeringens egen målsætning om at øge voksen- og efteruddannelsesmulighederne, siger KL’s konsulent inden for området, Henrik Casper, og henviser dels til regeringens ønsker i velfærdsudspillet om at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen og dels regeringens globaliseringsstrategi, der blandt andet indeholder ønsket om, at alle skal uddanne sig hele livet.

– Forslaget betyder en markant forringelse af vilkårene for deltagelse i efter- og videreuddannelse, og det vil lægge et økonomisk pres på kommunerne. Et hul af denne størrelse har vi ikke mulighed for at lukke, siger Henrik Casper.

Ikke en styrkelse
Men Venstres uddannelsespolitiske ordfører og medlem af Folketingets uddannelsesudvalg, Tina Nedergaard, mener ikke, at KL’s svar holder:
– Det er altid nemt at sige, at der ikke er penge til det. Når private arbejdsgivere mener, at det kan svare sig at opkvalificere medarbejderstaben, så kan det offentlige også gøre det, konstaterer hun.

– Vi er på vej ind i en tid, hvor kommunerne også må se på, hvad der gør dem attraktive som arbejdsplads. Det væsentlige for Venstre er, at det offentlige stiller gode uddannelsesmuligheder til rådighed, og kommunerne må påtage sig et ansvar for efteruddannelse af medarbejderne.
Tina Nedergaard erkender, at forslaget i velfærdsudspillet ikke styrker for eksempel socialpædagogers efteruddannelse til trods for, at afsnittet i oplægget kaldes „En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats“.

– Nej, det er, fra centralt hold, bestemt ikke en styrkelse af pædagogernes efteruddannelsesmuligheder, men det kan blive en styrkelse, hvis efteruddannelsestilbuddene bliver så gode, at folk er villige til at bruge deres fritid på efteruddannelse, siger hun uden dog at ville kommentere på, om hun mener, at kvaliteten af de nuværende efteruddannelsestilbud ikke er gode nok.

– Alle har en forpligtelse til at tage ansvar for sit arbejdsliv, herunder også efteruddannelse. Det er et individuelt ansvar, et ansvar mellem arbejdsgiver og arbejdstager og så har dem, der forhandler overenskomsterne, også et ansvar, mener Tina Nedergaard.

– Der har længe været meget fokus på, hvor meget man kan få i løn og hvor meget fritid, man kan få. Jeg har savnet mere fokus på uddannelsesdelen, siger hun og tilføjer:
– Venstre bakker fuldstændig op om regeringens udspil, og vi ønsker ikke at tilføre flere penge til at godtgørelse af efteruddannelse.

Det vil regeringen I sit velfærdsudspil fokuserer regeringen på tre hovedområder, der skal realiseres med, hvad der mest af alt ligner en pisk-  eller gulerods-model. 1. Forskning og uddannelse Regeringen har et mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. 50 procent skal have en videregående uddannelse i 2015. Regeringen vil øge antallet af praktikpladser i det offentlige. Staten skal øge deres praktikpladser med 25 procent. Regeringen vil drøfte et konkret måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL. Regeringen ønsker, at kommunerne får et ansvar for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunerne skal blandt andet derfor følge op på unge, som ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse.. Regeringen vil belønne kommunerne med 50.000 kroner hver gang én ekstra ung påbegynder en ungdomsuddannelse – hvis antallet falder i kommunen skal den til gengæld betale 50.000 kroner. 2. Flere på arbejdsmarkedet Regeringen vil øge beskæftigelsen med 150.000 frem mod 2040. Det skal primært ske ved at befolkningen trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Folkepensionsalderen hæves derfor fra de nuværende 65 år til 66 år i 2023 og til 67 år i 2025. Efterlønsalderen hæves fra de nuværende 60 år til 61 år i 2017, til 62 år i 2019 og til 63 år i 2021. Disse forslag vil ifølge regeringen give 100.000 flere i beskæftigelse. 3. Integrationsinitiativer Regeringen  foreslår at  øge  beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere på forskellige måder. Kommunernes integrationsindsats skal også påvirkes gennem en finansieringsreform, der sænker tilskuddene til kommunernes introduktionsprogram for nytilkomne udlændinge og øger resultattilskuddene i forbindelse med at ledige udlændinge opnår beskæftigelse. Der indgås en firepartsaftale mellem regeringen, DA, LO og KL, der skal sikre bedre integration på arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske gennem ved at indføre særlige instrumenter såsom særlige lønvilkår, målrettede løntilskud, der skal få virksomheder til at ansætte flere udlændinge.. Kilde: Det Kommunale Kartel. www.dkk.dk Forhandlingerne med partierne på Christiansborg  er  tænkt  afsluttet  i  løbet  af  maj måned.