Velfærdsreform

Ingen velfærd for de udsatte

Det er snarere en arbejdsmarkedsreform end en velfærdsreform, regeringen er spillet ud med. Der er intet om, hvordan man vil løse basale velfærdsopgaver – blandt andet for de socialt udsatte

Af Lone Marie Pedersen og Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

– Det er deprimerende og påfaldende, at både velfærdskommissionens rapport og regeringens velfærdsudspil stort set kun handler om velfærd for den store gruppe af befolkningen, som enten er på arbejdsmarkedet eller tæt på det. Mens der intet står om, hvad det eksempelvis betyder, at en gruppe bliver voksne uden på noget tidspunkt at have fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det siger Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, til Socialpædagogen i anledning af, at regeringens velfærdsudspil „Fremtidens velstand og velfærd“ intet som helst indeholder om, hvordan fremtidens velstand skal være for de mest udsatte og svage grupper i samfundet.

Derfor har Rådet nu stillet forslag til regeringen om, at velfærdsudspillet også kommer til at omfatte de svageste grupper i samfundet.
Rådet savner også, at velfærdsudspillet betragter de marginaliserede som en del af samfundet, som en gruppe, der også skal yde noget.
– Det er jo en måde at få respekt på, siger Preben Brandt. 

– Der er ingen tvivl om, at det er bedre at være hjemløs i dag end for 20 år siden. Men vi mangler en forståelse for, at borgere med særlige vilkår skal have deres del af velfærden. Det er som om, der kun er interesse for og politisk debat om dem, der er på arbejdsmarkedet. Derfor får hjælpen til de udsatte let karakter af almisser, som bliver givet sådan lidt ved siden af.

Preben Brandt påpeger, at der er en gruppe, som særligt kommer i klemme. Og det er børnene.
– Når man ikke i velfærdsdebatten taler om de udsatte grupper, så taler man jo heller ikke om deres børn.

Værdigt liv trods handicap
Det kommer ikke bag på næstformand i  Socialpædagogernes  Landsforbund, Marie Sonne, at regeringens velfærdsudspil intet nævner om velfærd for de marginaliserede grupper i samfundet. For eksempel handicappede og de socialt udsatte grupper.

– Det er lige nøjagtig de grupper, man sidst tænker på. Sådan har det altid været. De bliver behandlet med venstre hånd, og kun når de stikker ud fra helheden og bliver et problem for samfundet – som for eksempel de kriminelle unge – så reagerer man.

– Regeringens velfærdsudspil handler om velfærd for de grupper, der er i arbejde eller i nærheden af arbejdsmarkedet. Men handicappede vil eksempelvis aldrig kunne honorere standardkravene om uddannelse og arbejde, fordi de altid vil være afhængige af, at samfundet tager sig af dem.

Marie Sonne efterlyser, at regeringens velfærdsudspil også beskriver, hvad der skal til for, at eksempelvis handicappede, der er afhængig af hjælp fra andre, får et værdigt liv uden at skulle leve på andres nåde.

For de velbjergede
Regeringens udspil er snarere en arbejdsmarkedsreform, der blandt andet satser på, at lang flere unge skal have en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Desuden skal folk blive længere på arbejdsmarkedet ved, at pensionsalderen og efterlønsalderen hæves. Endelig skal flere indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet.

Det skulle så ad åre, når virkningerne slår  igennem,  give  råd  til  at  betale velfærdssamfundet.
– Men der er intet om, hvordan regeringen vil sikre de basale velfærdsopgaver, der trænger sig på allerede nu i forhold til sundhedsopgaver, ældrepleje, folkeskole og børnepasning, anfører Det Kommunale Kartel i sin analyse af velfærdsoplægget.

Det vil regeringen I sit velfærdsudspil fokuserer regeringen på tre hovedområder, der skal realiseres med, hvad der mest af alt ligner en pisk-  eller gulerods-model. 1. Forskning og uddannelse Regeringen har et mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. 50 procent skal have en videregående uddannelse i 2015. Regeringen vil øge antallet af praktikpladser i det offentlige. Staten skal øge deres praktikpladser med 25 procent. Regeringen vil drøfte et konkret måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne med KL. Regeringen ønsker, at kommunerne får et ansvar for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunerne skal blandt andet derfor følge op på unge, som ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse.. Regeringen vil belønne kommunerne med 50.000 kroner hver gang én ekstra ung påbegynder en ungdomsuddannelse – hvis antallet falder i kommunen skal den til gengæld betale 50.000 kroner. 2. Flere på arbejdsmarkedet Regeringen vil øge beskæftigelsen med 150.000 frem mod 2040. Det skal primært ske ved at befolkningen trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Folkepensionsalderen hæves derfor fra de nuværende 65 år til 66 år i 2023 og til 67 år i 2025. Efterlønsalderen hæves fra de nuværende 60 år til 61 år i 2017, til 62 år i 2019 og til 63 år i 2021. Disse forslag vil ifølge regeringen give 100.000 flere i beskæftigelse. 3. Integrationsinitiativer Regeringen  foreslår at  øge  beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere på forskellige måder. Kommunernes integrationsindsats skal også påvirkes gennem en finansieringsreform, der sænker tilskuddene til kommunernes introduktionsprogram for nytilkomne udlændinge og øger resultattilskuddene i forbindelse med at ledige udlændinge opnår beskæftigelse. Der indgås en firepartsaftale mellem regeringen, DA, LO og KL, der skal sikre bedre integration på arbejdsmarkedet. Det skal blandt andet ske gennem ved at indføre særlige instrumenter såsom særlige lønvilkår, målrettede løntilskud, der skal få virksomheder til at ansætte flere udlændinge.. Kilde: Det Kommunale Kartel. www.dkk.dk Forhandlingerne med partierne på Christiansborg  er  tænkt  afsluttet  i  løbet  af  maj måned.