Kongres

Ja til ny SL-struktur

Det sagde et overvældende flertal på den ekstraordinære kongres den 27. april. SL’s 15 amtskredse bliver til 10 nye kredse, når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007

Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

Hovedbestyrelsen fik sit forslag til ny lokalstruktur for SL igennem uændret. Men det skete ikke uden sværdslag og knubbede ord. Vejle kæmpede til det sidste for enten at få afgørelsen udsat til 2008 eller i det mindste at overgå samlet til en af de nye kredse. Og Sønderjylland kæmpede for at få sit navn med ind i den nye kreds Sydjylland.

Tættest var sønderjyderne på at få den nye kreds Sydjylland til at hedde Syd- og Sønderjylland. Det stemte 81 for mens 88 var imod og 14 undlod at stemme. Men Vejles to forslag og et forslag fra to tillidsfolk fra Silkeborg om, at deres kommune skal tilhøre den nye kreds Østjylland og ikke som foreslået kreds Midt- og Vestjylland, blev klart stemt ned.

Bæredygtig struktur
Forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen motiverede hovedbestyrelsens forslag. Og han var glad for, at hovedbestyrelsen fra starten havde taget lederskabet af den nye struktur på sig.

– Der har været flere modeller på bordet, og vi har været igennem en proces, hvor mange har givet og taget. Derfor er jeg også stolt ved at have været med til at lave et kompromis, som har resulteret i forslaget til ny lokal struktur, og som et meget stort flertal i hovedbestyrelsen står bag.
– Med vort forslag til ny lokalinddeling af SL har vi lavet en bæredygtig struktur for SL. Vi kan både skabe større og stærkere kredse og samtidig bevare balancen imellem koncentrationen på få enheder og nærhed til medlemmerne.

– Hvordan denne nærhed konkret skal varetages, kan der nok ikke gives nogen facitliste til. Men med de 10 nye kredse har vi muligheden for at komme tæt på medlemmerne. I den proces skal vi gøre os umage for, at medlemmerne oplever os som både tilgængelige og nærværende, sagde Kaj Skov Frederiksen.
Det skal efter hans mening ske med hjælp fra tillidsrepræsentanterne, fra den moderne teknologi, måske med oprettelse af satellitkontorer/deltidskontorer – og andre indsatser, der sikre den service, medlemmerne forventer.

– Vi skal nu til at vænne os til en verden, hvor kommunerne fylder mest i organisationens og medlemmernes verden. Vi kan ikke være fysisk til stede hele tiden i alle kommuner – det ville udtynde SL’s ressourcer for meget. I stedet vælger vi altså at samle kræfterne 10 steder.
– De 10 steder bliver SL’s egne ressourcecentre for varetagelse af lokale og regionale interesser. Det er der, godt støttet af forbundshuset, at slagene skal føres for medlemmerne, fastslog Kaj Skov Frederiksen.

Vejle i klemme
Ingen tvivl om, at forslaget om ny lokalstruktur kommer til at ændre landkortet mest i Vejle Amt, hvor kredsens medlemmer skal fusioneres med fire andre kredse: SL Sydjylland, SL Lillebælt, SL Østjylland og SL Midt- og Vestjylland.

Derfor stillede Vejle-delegationen forslag om at klappe hesten og vente med at indføre en ny struktur til 2008, når man har fuld styr på konsekvenserne af kommunalreformen. Hvis ikke kongressen ville være med til det, havde Vejle et alternativt forslag om, at den hidtidige amtskreds med de nye storkommuner Vejle, Fredericia og Kolding blev fusioneret samlet med en af de nye kredse.

– Selv om jeg loyalt har fremlagt hovedbestyrelsens forslag for vores medlemmer, er det altså ikke den struktur, de vil have, sagde amtskredsformand Hanne Ellegaard Pedersen som motivation for forslagene.

Og hun blev fulgt af flere delegerede fra amtskredsen, der i følelsesladede vendinger forsvarede Vejles synspunkter.
En enkelt svingede sig op til at karakterisere forslaget som udemokratisk og noget kammerateri og pamperi, der var endt i et makværk, der var helt ude i hampen.
Det fik stort set alle HB-medlemmer på talerstolen.

De ville absolut ikke finde sig i at blive kaldt pampere og udemokratiske.
– Det er ikke fair, fordi man ikke i alle tilfælde har fået sin vilje. Vi er mange, der har måttet lade vores særinteresser vige for helheden, var det gennemgående svar på beskyldningerne.

Sønderjysk hjemstavnsfølelse
Mens ordene var knubbede, og stemningen til tider var følelsesladet under debatten om Vejles forslag, var debatten om Sønderjylland mere humoristisk – selvom forslaget fra såvel tilhængere som modstandere blev taget alvorligt.

Amtskredsformand  Poul  Flack-Jensen motiverede sit forsalg om at bevare Sønderjylland i det nye kredsnavn, at sønderjyder har en særlig stærk identitet i forhold til den landsdel, de kommer fra. Den vil ikke blive indfriet ved navnet Sydjylland.

Som argument havde han endda ringet op til Vejdirektoratet og spurgt dem om, hvor de ville sprede salt, hvis man bad dem salte vejene i Sydjylland
– De svarede, at de i givet fald ikke ville sprede salt i Sønderjylland. Og når der i vejmeldingerne tales om motorvejen mellem Kolding og Esbjerg, siger man den sydjyske motorvej, men når der tales om motorvejen mellem Kolding og Flensborg , bruger man betegnelsen den sønderjyske motorvej, sagde Poul Flack-Jensen.

... og vestjysk
Selv om sønderjyderne høstede stor sympati for deres forslag hos næsten halvdelen af de delegerede, fik de ikke støtte fra SL i Ribe Amt, som er en af de amtskredse, der skal indgå i den nye kreds SL Sydjylland.

– Hvis vi støtter Sønderjyllands forslag skaber man et afsæt, hvor der ikke fra starten er lige respekt for alle parter, sagde amtskredsformand Michael Madsen, SL Ribe Amt.
– I landets femte største by Esbjerg med 115.000 indbyggere betragter man i højere grad sig selv som vestjyde end som sydjyde.

– Vi har imidlertid valgt ikke at fremsætte noget ændringsforslag, der kunne give Esbjerg-området en særlig profil i forhold til navnet. Det har vi ikke gjort, fordi vi simpelthen ikke kan finde på et navn, der er mere fælles dækkende end navnet SL Sydjylland, sagde Michael Madsen.

Og sådan blev det. Så det var en tilfreds forbundskasserer Kaj Skov Frederiksen, der kunne konstatere, at man nu havde nået målet med et styrket SL:
– Vi har hverken gjort det her af nød, uvilje eller under tvang. Vi gør det, fordi vi tror på, at vi kan få en bedre organisation ud af det, så socialpædagogikken kan stå endnu stærkere i fremtiden.