Lang sagsbehandling

Her burde det gå hurtigt

En række sager står på i alt for lang tid, selvom der kun mangler få oplysninger – her er to eksempler

Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

I sager hvor der er anmodet om genoptagelse af spørgsmålet om erstatning for tab af erhvervsevne, fordi Højesteret i december 2003 underkendte myndighedernes praksis, burde der ikke gå flere år, før Arbejdsskadestyrelsen træffer en ny afgørelse.

– Vi er meget opmærksomme på vores sagsbehandlingstid og arbejder målrettet på at få den bragt ned. Merete Roos, regionschef, Arbejdsmarkedsstyrelsen

Men alt for mange sager verserer fortsat på trods af, at det er meget få oplysninger, som styrelsen skal indhente, før den nye afgørelse kan træffes. Case 1 belyser problemet

Case 1
Den 25. juni 2004 anmodede SL på vegne af et medlem om genoptagelse af en sag om tab af erhvervsevne. Medlemmet var blevet tildelt fleksjob. Der blev medsendt kopi af fleksjobbevillingen og den lønaftale, der var indgået mellem SL og arbejdsgiveren. Herefter burde Arbejdsskadestyrelsen inden for rimelig tid have indhentet de akter, som medlemmets kommune havde lagt til grund for bevillingen af fleksjobbet. 

I stedet går der syv måneder, hvorefter styrelsen sender et standardspørgeskema ud til medlemmet, hvor der spørges om noget, styrelsen allerede har fået svar på tidligere.
Alligevel sender medlemmet spørgeskemaet til tilbage med de oplysninger, der spørges om. Det sker den 2. marts 2005.
Siden skete der intet sagen, før SL indsendte en ny klage den 2. februar 2006.

Case 2
Sagen har nu verseret i fem år. I maj 2001 modtog Arbejdsskadestyrelsen en anmeldelse fra et SL-medlem om en psykisk lidelse. I midten af januar 2006 var sagen endnu ikke afgjort, og SL klagede over forløbet i sagen.

Det seneste der reelt var sket i sagen var, at Arbejdsskadestyrelsen i januar 2004 modtog en kommentar fra arbejdsgiveren til medlemmets arbejdsbeskrivelse.
20 måneder senere, i oktober 2005, beder Arbejdsskadestyrelsen om nogle oplysninger vedrørende medlemmets ansættelsesforhold. SL fremsender de ønskede oplysninger, selvom de faktisk allerede fremgår af sagen. Og det er ikke første gang styrelsen i den konkrete sag beder om de samme oplysninger flere gange.

– Af oplysninger modtaget i Arbejdsskadestyrelsen tilbage i 2001 og 2002 fremgår der forhold om medlemmets psykiske lidelse og en tilstødende sygdom, som det er uforståeligt, at styrelsen på intet tidspunkt har indhentet. Det er ligeså uforståeligt, at styrelsen i denne sag ikke har fulgt op på medlemmets helbredstilstand ved at indhente aktuelle lægelige oplysninger, siger arbejdsskadekonsulent  Birgitte  Wiborg Jensen.

I sin klage til den ansvarlige regionschef i Arbejdsskadestyrelsen anfører SL, at „en så overfladisk sagsbehandling er uacceptabel og forhaler helt unødigt den i forvejen alt for lange sagsbehandlingstid i denne sag“. To uger efter modtagelsen af SLs klage indhentede Arbejdsskadestyrelsen de manglende oplysninger, og medlemmet fik kort tid efter anerkendt sin psykiske lidelse som en arbejdsskade.