Psykiatri

Bos medicin virker ikke

Bo Nøddegaard Andersen er psykisk syg, og han vil have socialpsykiatrien udviklet. Det samme vil en række faggrupper. Psykiaterne sidder nemlig på stort set al behandling inden for psykiatrien, men de er ofte ude af stand til hjælpe mennesker med sindslidelser

Af Gitte Rebsdorf , redaktionen@sl.dk

Han har taget 10-15 kilo på. Han kan ikke længere dyrke motion, som han ellers er så glad for. Og så har han svært ved at fortsætte en tankerække.
Det er blot nogle af de bivirkninger, som Bo Nøddegaard Andersen får af den antipsykotiske medicin, hans psykiater egenhændigt ordinerer til ham. Men det værste er næsten, at han stadig hører stemmer og er plaget af sin sindssygdom. En til to gange om ugen bliver han ramt af en lammende angst, som betyder, at han intet kan foretage sig bortset fra at ligge i sin seng. Samtidig hører han stemmer, som virker fuldstændig virkelige. De er i luften lige ved siden af ham og siger for eksempel, at han skal springe ud af vinduet eller sprænge sit hoved i luften. Det er en meget ubehagelig tilstand, som medicinen altså ikke virker imod.

Kommunalreform - og hvad så? En optælling, Socialpædagogen har foretaget, viser, at kommunerne overtager 126 sociale tilbud til psykisk syge, når den nye kommunale struktur træder i kraft 1.1. 2007. Og hvad er det så for nogle tilbud, som kommunerne overtager fra amterne? Og hvad blev der af den medicinfri behandling, som for fem år siden politisk blev besluttet at sætte i gang? Disse og andre spørgsmål forsøger Socialpædagogen at besvare på de næste sider, hvor vi også tegner et portræt af Bo Nøddegaard Andersen, der til stadighed hører stemmer og har bivirkninger af den  antipsykotiske medicin. Læs andre artikler i kommunalreformtemaet på www.sl.dk/tema.

Det er dog ikke kun Bo Nøddegaard Andersen, at medicinen ikke virker på. Flere førende forskere i antipsykotisk medicin, herunder Ejvind Lyders Hansen fra Epilepsihospitalet i Dianalund, anslår at 25-30 procent af de skizofrene patienter ingen gavn har af den neuroleptiske behandling.

Prøver sig frem
På døgninstitutionen Nybrogård, hvor Bo Nøddegaard Andersen bor, kender personalet kun alt for godt problemstillingen. De er rådvilde og ved ikke, hvordan de skal hjælpe disse mennesker.

– Vi har alt for få redskaber og metoder at benytte os af, og derfor bliver vi nødt til at prøve os frem og se, hvordan nye tiltag virker. Vi er i gang med at udvikle arbejdet, men vi mangler en grundigere forskning indenfor det socialpsykiatriske felt, fastslår Jonny Holme-Pedersen, der er forstander på  Nybrogård  i  Lyngby,  lidt  nord  for København.

Ganske vist er der indenfor de seneste år sket en udvikling indenfor psykiatrien, hvor nye måder at anskue psykiatrien har fundet  indpas.  For  eksempel  recovery, hvor man tror på, at selv alvorligt syge mennesker kan komme sig. Ligeledes er der et arbejde i gang med stemmehøring.

Men Mogens Seider, der er forstander på botilbudet Vestervænget i Tåstrup, er enig med kollegaen i Lyngby i, at det ikke er tilstrækkeligt.
– Jeg tror, at vi kan hjælpe disse mennesker.  Men  det  kræver,  at  der  kommer tværfaglig og politisk opbakning til vores arbejde. For eksempel er arbejdet med stemmehøring, noget man næsten må snige ind ad bagdøren. Vi vil gerne vide mere om, hvordan man udvikler den behandling. Det er ikke en behandling, der er systematiseret eller udviklet. Og det samme gør sig gældende for recovery, siger Mogens Seider.

Ensidig forskning
Flere eksperter peger da også på, at forskningen  inden  for  psykiatrien  er  skævvredet. Den biologiske forskning, som psykiaterne repræsenterer, er altdominerende, mens forskning af humanistisk og samfundsvidenskabelig karakter halter bagefter. Det har psykolog Birgitte Brun erfaret. Hun har i mere end 35 år været leder af den psykologiske afdeling på Sankt Hans Hospital i Roskilde. Men fra årsskiftet blev afdelingen nedlagt. Det betød, at et stykke forskningsarbejde aldrig blev til noget, oplyser Birgitte Brun.
 

– Hun lytter alligevel ikke. Hun sidder bare fuldstændig kold uden at sige noget. Til sidst siger hun så, at sådan er det. Det må man acceptere. Bo Nøddegaard Andersen

– Det næste, vi ville være gået i gang med, var at kortlægge, hvad psykisk syge er gode til, og hvad de ikke er gode til. Sådan en systematisk redegørelse af kompetencer og ressourcer findes ikke. Undersøgelsen er vigtig, fordi det vil være lettere at finde frem til, hvordan man kan hjælpe disse mennesker. Samtidig vil det også være noget, man kunne arbejde med rundt omkring på de sociale institutioner. Men nu hvor den psykologiske afdeling er nedlagt, er det ikke længere os, der har retten til at definere, hvad der er vigtigt at undersøge. Og det er problematisk, mener Birgitte Brun.

Videnskabeligt spædbarn
Sociolog Bo Kristian Nielsen, der er konsulent ved Uddannelsesafdelingen Psykiatrien i Århus Amt, er enig i, at forskningen indenfor psykiatrien er meget ensidig. Biologien og hele individualiseringen i vores samfund spiller en meget stor rolle i forskningen. Derimod er der ikke så meget fokus på den samfundsvidenskabelige tilgang, påpeger Bo Kristian Nielsen.

– Det er vigtigt også at se på, hvilke sociale mekanismer, der påvirker os. For eksempel ved vi, at der er færre psykiatriske indlæggelser, når arbejdsløsheden er lav. En sådan tilgang kan være ubehagelig, fordi den peger på os selv og kræver, at vi reagerer. Her kan man ikke blot undskylde sig med, at problemerne er genetisk betinget. Men i virkeligheden er der rigtig meget vi ikke ved. Psykiatrien er et spædbarn videnskabeligt  set,  mener  sociologen  fra Århus.

Lægevidenskaben har da heller ikke fundet årsagen til eksempelvis skizofreni. Og indenfor de seneste år har der i psykiatrikredse været talt meget om vigtigheden af en tværfaglig indsats. Psykolog Birgit Brun mener dog, at der mere er tale om ord end om handling.
– De kan godt stave til tværfaglig. Men hvad nytter det at ansætte en musikterapeut på en afdeling, når der er brug for mange flere.

Medicin, medicin og medicin
Den beskrivelse stemmer godt overens med den virkelighed, som Bo Nøddegaard Andersen kender.
Han har i årevis efterspurgt terapi eller hjælp til at komme af med sine stemmer. Eller i det mindste hjælp til at gøre stemmerne mindre generende. Men ønsket er aldrig blevet imødekommet.

– Det eneste psykiaterne tænker på, er medicin og medicin og medicin, lyder det fra Bo Nøddegaard Andersen.
Efterhånden er han helt holdt op med at tale med de psykiatere, der ordinerer hans medicin. Ret beset har han muligheden hver tredje uge. Men ofte betakker han sig. Det nytter alligevel ikke noget og desuden er han bange for, at de blot skal forhøje hans dosis. Selv mener Bo Nøddegaard Andersen, at han i forvejen får alt for store mængder medicin. 30 milligram Zyprexa, 250 gram Solian, samt 1 milligram Revotril dagligt er den cocktail, hans psykiater har ordineret. Dog glæder han sig over, at han ikke længere får den gamle type neuroleptika, som havde langt flere bivirkninger. Bo Nøddegaard Andernsen følte sig låst inde i sin egen krop, når han fik den type medicin. Samtidig var det som om, medicinen også  forværrede de psykotiske symptomer.

– Når jeg havde fået medicinen, kunne jeg blive ekstremt angst og psykotisk. Samtidig var jeg ude af stand til at bevæge mig fysisk. Det var meget ubehageligt, fortæller han.
Det, der slår en, når man hører Bo Nøddegaard Andersen berette om sit liv, er, hvor lidt indflydelse på sin egen behandling og liv han egentlig har. Tilsyneladende har han også fuldstændig mistet tilliden til de psykiatere, der ellers skulle hjælpe ham. Det er mange år siden, at han er holdt op med at fortælle psykiaterne om de bivirkninger, han har af medicinen.

– Hun lytter alligevel ikke. Hun sidder bare fuldstændig kold uden at sige noget. Til sidst siger hun så, at sådan er det. Det må man acceptere, fortæller Bo Nøddegaard Andersen fra sit værelse på Nybrogård.

Han er en voksen mand på 46 år. Men hans bolig ligner mere et kollegieværelse. Møblementet består af en seng, en stol og et bord og så er der ikke plads til så meget mere. Bo Nøddegaard Andersen drømmer om at få sin egen familie. Men det er ind til videre blevet ved drømmen.
– Ja, hvad får jeg tiden til at gå med? Drikker kaffe. Nogen gange tager jeg ind til byen og kigger. Eller spiller Trivial Pursuit.

Psykiatri-tilbud Så mange sociale tilbud inden for psykiatrien overtager kommunerne efter amterne Amt  Dagtilbud   /  Botilbud   I alt  Fyn   8 dagtilbud  8 botilbud  16 Sønderjylland   3 dagtilbud  2 botilbud  5 Roskilde   1 dagtilbud  3 botilbud  4 Vestsjælland   -  7 botilbud  7 Ringkjøbing   7 dagtilbud  8 botilbud  15 Ribe   8 dagtilbud  4 botilbud  12 Fredensborg   4 dagtilbud  4 botilbud  8 København   -  9 botilbud  9 Storstrøm   2 dagtilbud   7 botilbud  9 Vejle   5 dagtilbud  5 botilbud  10 Århus   7 dagtilbud  9 botilbud  16 Viborg   6 dagtilbud  9 botilbud  15         I Alt       126         Note: Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, blandt andet fordi det i nogle tilfælde er vanskeligt at få fastslået målgruppen for et tilbud. Kilde: Socialpædagogen, egen undersøgelse.