Udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede skal da have en uddannelse

Et forsøg med uddannelse til udviklingshæmmede i Aalborg Kommune har givet så gode resultater, at kommunen nu har valgt, at uddannelsen skal fortsætte

Af Malene Skov Jensen , redaktionen@sl.dk

Uddan udviklingshæmmede til at klare sig på arbejdsmarkedet og hjælp dem med at finde et skånejob. Det er kort fortalt ideen bag et projekt i Aalborg Kommune, som i første omgang blev mødt af hovedrysten og skepsis blandt de ansatte i Specialcentret for voksne og på de beskyttede værksteder.

– Mange sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, og på de beskyttede værksteder kunne personalet ikke pege på én eneste bruger, som de mente, kunne klare sådan et forløb, fortæller projektkoordinator og socialpædagog, Judith Kok.

– Jeg kan slet ikke genkende de udviklingshæmmede, som har været igennem uddannelsen. De er virkelig vokset med opgaven, og de siger også selv, at når de er i skånejob, så føler de ikke mere, at de er handicappede. Judith Kok

Men siden er stemningen vendt blandt kollegerne, og fakta er, at udviklingsforløbet har været en succes. 10 ud af 12 af deltagerne har fået et skånejob, og de strutter af selvtillid og stolthed over at have et job som alle andre. Resultaterne har betydet, at Aalborg Kommune nu har valgt at bruge de positive erfaringer til at lave en etårig kompetencegivende uddannelse til de udviklingshæmmede med det mål at få dem i skånejob.

– Jeg kan slet ikke genkende de udviklingshæmmede, som har været igennem uddannelsen. De er virkelig vokset med opgaven, og de siger også selv, at når de er i skånejob, så føler de ikke mere, at de er handicappede, siger Judith Kok.

Bliver aldrig en normal kollega
Det er ikke eliten blandt de udviklingshæmmede, der har været igennem uddannelsen. Ud over at være udviklingshæmmede har flere af deltagerne psykiske lidelser, en er domsanbragt på ubestemt tid og en er autist. Men det har ikke forhindret dem i at bestå eksamener på AMU-centret på lige fod med andre elever. Den nye uddannelse får også hovedvægten på kompetencegivende undervisning på AMU-centret, hvor eleverne kan tage certifikater inden for rengøring, køkken og kantine, det grønne område osv. Derudover vil de blive undervist i dansk og matematik af en lærer fra Specialskolen for Voksne, de vil komme på praktikophold i virksomheder og mødes til en ugentlig undervisningsdag på et beskyttet værksted, hvor de vil gå i dybden med mere kreative fag, kommunikation og teambuilding.

– Vi øver, hvordan man modtager en besked og fører den ud i livet, og vi taler meget om, hvilke krav, der bliver stillet til en på arbejdsmarkedet. Hvordan man taler sammen på en arbejdsplads, og hvordan man ser ud, når man går på arbejde, siger Judith Kok.

Ud over den formelle undervisning mødes de udviklingshæmmede også en aften om ugen i en jobklub. Her tager de en runde, hvor de fortæller, hvordan det går, de spiser aftensmad sammen, inviterer gæster til at holde oplæg, tager i biografen og på virksomhedsbesøg.

– Jobklubben betyder bare alt. Det er vigtigt at mødes samlet og holde det sociale netværk ved lige. Når de arbejder på et beskyttet værksted, har de et godt socialt netværk, men sådan er det ikke på det virkelige arbejdsmarked. De føler sig ikke isolerede lige nu, men det vil de blive på et tidspunkt, hvis de ikke holder kontakten med ligesindede. De vil aldrig blive „normale“ kolleger, som opnår venskaber gennem deres arbejdsplads, siger Judith Kok.

Alligevel oplever hun, når hun tager på uanmeldte besøg på virksomhederne, at de udviklingshæmmede slet ikke er så isolerede, som man kunne frygte:
– Jeg kan se, at deres kolleger for eksempel aktivt vælger at sidde sammen med dem i kantinen, de bliver inviteret med til firmafesterne sammen med deres kærester, og kollegerne kom også på besøg, da en af skånejobberne på et tidspunkt var indlagt på sygehuset.

Succes med private
Hvor responsen på projektet i første omgang var skeptisk i det offentlige system, så var den til gengæld overordentlig positiv i det private erhvervsliv. De udviklingshæmmede har fået skånejob i supermarkeder, rengøringsselskaber,  restauranter,  købmandshandler og hos Kattens Værn. Kun en enkelt er blevet ansat i offentlig regi i en børnehave.

– Det har været lettest at få hul igennem til de private virksomheder, og det er også der, vi oplever, at skånejobbene lettest bliver en succes. De private virksomheder forstår i højere grad end de offentlige at sætte fokus på, hvad de udviklingshæmmede kan og ikke, hvad de ikke kan. De offentlige arbejdspladser er for blødsødne over for de udviklingshæmmede og giver dem for lang snor, så de let kommer til at fylde for meget. Når arbejdsgiveren så tager problemerne op, kan der opstå gnidninger og dårlig stemning, fordi tingene er kørt  for  langt  ud,  siger  Judith  Kok  og fortsætter:

– De private virksomheder er langt bedre til at sige fra med det samme, og de stiller nogle helt andre krav til de udviklingshæmmede. De har forstået, at de ikke skal spille socialpædagoger, og de har modet til at stille de samme krav til den udviklingshæmmede som til alle andre. Men det mest afgørende for, om et skånejob kommer til at fungere, er, om der fra starten er en god kemi mellem den udviklingshæmmede og kollegerne. Det holder ikke, hvis virksomhederne går ind i det her, fordi de mener, at de skal gøre en god gerning.

Følger dem tæt
De udviklingshæmmede går ikke direkte ud i et skånejob, men er først i praktik, hvorefter virksomhederne tager stilling til, om de vil ansætte dem i et skånejob. Virksomhederne får et tilskud til lønnen, så den reelle udgift for dem er cirka 15 kroner i timen. Den udviklingshæmmede tjener mellem 35 og 45 kroner i timen, og de er ansat mellem 10 og 27 timer om ugen. Ud over lønnen får de stadig deres pension.

– Bare det at få en lønseddel betyder meget for dem, uanset hvor lidt den er på. Jeg ved da godt, at der kan være en god forretning i det for virksomhederne, de får en meget billig og stabil arbejdskraft, og de får måske løst nogle opgaver, som de ellers ikke ville få løst, siger Judith Kok.

Typisk er det opgaver som at dække bord, sætte varer på plads eller holde orden på lageret, som de udviklingshæmmede tager sig af. Judith Kok gør meget ud af at forberede virksomhederne på, hvad det er for nogle opgaver de udviklingshæmmede kan klare, og at de ofte skal have tingene grundigt forklaret.

– Samtidig er jeg åben og ærlig omkring, hvad det her er for nogle mennesker, og hvad virksomhederne for eksempel skal gøre, hvis en af dem pludselig tænder af.
Som regel tager vi et møde, hvor den udviklingshæmmede selv er med og fortæller om sine stærke og svage sider, siger hun.

I starten af ansættelsen tager Judith Kok ud og er sammen med skånejobberen en hel dag. På den måde får personalet en fornemmelse af, hvordan man kan snakke til den udviklingshæmmede, og hvad man kan forlange af dem. Derudover bliver de fulgt tæt af Judith Kok, og Aalborg Kommune har ansat endnu en medarbejder til at følge op på skånejobberne, så der i hvert fald kommer et besøg mindst en gang om måneden og mere, hvis der opstår situationer, hvor det bliver nødvendigt.

Den nye uddannelse starter til august, og selvom Judith Kok måske skal ud at kæmpe for at finde 16 nye elever, er hun meget fortrøstningsfuld:
– Jeg er sikker på, at det i fremtiden vil blive et ønske fra de udviklingshæmmede, at de skal ud i skånejobs. Normen vil blive et skånejob og ikke et beskyttet værksted.

Læs flere artikler om udviklingshæmmede i job i tema-arkivet på www.sl.dk/tema.

EUSE - nu også i Danmark Mennesker med udviklingshæmning eller et andet handicap og sindslidende skal kunne få et job på det almindelige arbejdsmarked. Det er målet for interesseorganisationen EUSE (European Union for Supported Employment). EUSE er ganske enkelt et netværk, der arbejder for at fremme mulighederne for støttet beskæftigelse. EUSE er en NGO, og siden 1993 har organisationen blandt andet via internationale konferencer hvert andet år bredt sig til en række lande. Og nu, 13 år efter sin dannelse i Holland, har organisationen fået en dansk afdeling. Den arbejder for at samle de efterhånden rigtigt mange initiativer, der er rundt om i landet for at få uddannet og forberedt  for  eksempel  udviklingshæmmede til et skånejob. EUSE Danmark vil have initiativer, projekter og institutioner i hele landet med, og derfor afholder EUSE Danmark til november den 1. nationale konference om støttet  beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. jni Læs mere på www.eusedenmark.dk og på www.euse.org