Debat
Evidensundersøgelsen – part 13
Af Søren Magnussen, Leder af Vilde Læreprocesser (www.vildelaereprocesser.dk) (Modtaget d. 16.6.2006)
, redaktionen@sl.dk
Mens vi med SL’s ledelses velsignelse bliver mere og mere evidens-inficerede, manualiserede og certificerede i hoved og røv, kan man i sit stille sind hygge sig lidt over, at Kaospiloterne fra Århus (og efterhånden med afdelinger i store dele af verden) af Ugebrevet Mandag Morgen i år blev kåret som nummer 3, blandt de offentlige virksomheder, i at være danske mestre i innovation.
Og hvordan er det nu, det er? Er Kaospiloterne helt fremme i skoene med hensyn til manualer og amerikanske koncepter?
I deres egen studieordning kan man læse – Kaospiloterne er funderet på 6 kerneværdier:
Playful… at arbejde og studere på Kaospiloterne skal være præget af arbejdsglæde, kreativitet og nysgerrighed.
Real World… at løse projekter på Kaospiloterne involverer altid eksterne samarbejdspartnere og tager afsæt i reelle behov og problemer i samfundet.
Streetwise… Kaospiloterne skal have en finger på pulsen i samfundet – såvel kulturelt som erhvervsmæssigt er vi ikke i tvivl om, hvor det nye kommer fra: Nede fra.
Risk-taking… uden modet til eksperimentet – og dermed også risikoen for at fejle – ingen fornyelse.
Balance… Kaospiloterne er en levende organisme, der stræber efter sammenhæng mellem krop og sjæl, den enkelte og fællesskabet, samt mellem det lokale og det globale.
Compassion… skolen stræber ikke efter at være den bedste uddannelse i verden – men den bedste uddannelse for verden.
Nu er jeg selvfølgelig klar over, at der er en verden til forskel på vores vilde unge og kaospiloternes vilde, men „pæne“ unge. Men jeg synes alligevel, at det er tankevækkende, at det er en organisation, med sådanne kerneværdier, der fremhæves af det selv samme Ugebrevet Mandag Morgen, der sammen med SL’s ledelse, så naivt er faldet på halen for den fuldstændig, uvidenskabelige evidenseffektmåling
Jeg vil her opfordre modige kollegaer til at beskrive, hvordan reel innovativ opkvalificering af det pædagogiske arbejde med de mest vilde unge kan igangsættes, som modspil til metodekoncepterne.
Har I på jeres arbejdsplads forsøgt jer med initiativer, der kan pege fremad, så prøv at beskriv dem her i Socialpædagogen.
Jeg tror desværre, nogen af os lægger bånd på os selv i disse evidenstider. Vi er bange for at signalere, at vi ikke er med på det moderne og videnskabelige, bange for at virke konservative – men det kunne jo være, vi sammen kunne skabe et ordentligt alternativ til evidensvrøvlet.