Debat

Hvad venter vi på?

Kjeld Krageskov, Klosterbanken 18, Slagelse, (Modtaget d. 19.6.2006)

, redaktionen@sl.dk

„Grønlænderne går til Strasbourg-domstolen“ overskrift i JP 18/6.

Det handler, igen, vel (?) – om, at vi danskere skal føle os berørt og skyldige over, at forvarings-tidsubestemt-dømte grønlændere må afsone i Herstedvester, idet der ikke findes lukkede forvaringsanstalter i Grønland.
Imidlertid er skytset nok rettet i forkert retning.

Sandheden er, at det har været ganske bekvemt for de grønlandske politikere at fastholde det eksisterende system.
De har således, bekvemt, været fri for at presse så meget på for at få løst problemet.
Eventuelt løse det selv inden for rammen af de cirka 3 mia. kroner, de hvert år får fra Danmark.

Og befolkningerne i de grønlandske byer har været fri for at få problemet med disse fanger tæt på kroppen.
Eks.. I juni 1986 udtaler Grønlands Landsting blandt andet følgende: „Vi finder det ikke umiddelbart muligt at opføre en Lukket Anstalt i Grønland, men, at en sådan, på sigt, bør etableres i Grønland!“
 Javel! Men hvad betyder „på sigt“?

I øvrigt burde vores Ombudsmandsinstitution, især fremskyndet af den nærtstående Kommunalreform, også se på de rester af grønlandske psykisk udviklingshæmmede som befinder sig i Danmark.

Nogen er for længe siden færdigbehandlet, og kunne ved intens pædagogisk støtte sagtens sluses tilbage til Grønland – og hermed skabe arbejdspladser i de grønlandske byer, hvor der flere steder er stor arbejdsløshed.

 Kan, vil de grønlandske politikere ikke selv løse problemet med lukket anstalt for forvaringsdømte grønlændere  må folketinget bevillige et engangsbeløb på 100 millioner kroner til etablering af en sådan anstalt i Grønland.

Pengene til driften, cirka 10 millioner kroner pr. år, får Grønland så som en ekstrabevilling i bloktilskuddet i 5 år – hvorefter de selv skal stå for området og områdets udgifter.

Hvad venter vi på?