Debat

Seksualitet og ligeberettigelse

Ingelise Ørndorf, Socialpædagog Uddannet ved Pædagogseminariet i Aalborg, Odinsgade (Modtaget d. 7.6.2006)

Kære Jørgen Buttenschøn , redaktionen@sl.dk

Du giver i Socialpædagogen nr. 11. 2006 udtryk for visse antagelser om mit syn på mennesker med handicap og mennesker som prostituerer sig, dine antagelser må stå for egen regning.

Jeg er fuldstændig enig i, at så længe loven tillader køb af seksuelle ydelser, har handicappede selvfølgelig den samme „ret“ til dette som alle andre mennesker i dette samfund.

Men kære Buttenschøn, det er jo heller ikke handicappedes rettigheder, jeg problematiserer, det er derimod den dobbeltrolle socialpædagogen placeres i, når han/hun står som mellemled.

Du skriver, at jeg stempler mennesker, der prostituerer sig, som undertrykte tabere, den påstand er alene et udtryk for din (fejl)fortolkning.
Du kender personligt mennesker som af egen fri vilje har valgt prostitution, tillykke med det. Men hvad kan den oplysning bruges til? Udover at fortælle noget om din personlige forståelse af begrebet „fri vilje“. 

Jeg ønsker i mit indlæg i Socialpædagogen nr. 7. 2006 at rette fokus mod socialpædagogens integrationshandlinger og det paradoksale i, at vi som socialpædagoger risikerer at bidrage til udstødelse. Blandt andet derfor kommenterer jeg på den manglende sammenhæng i vejledningen om seksualitet – uanset handicap.

Du skriver, at de prostituerede som socialpædagoger arbejder sammen med, ikke er presset til prostitution og ikke har alfonser som scorer kassen på dem. Hvor ved du det fra? Har du rent faktisk undersøgt det? Eller er det igen din personlige erfaring, der taler? Og hvordan har du tænkt dig, at den enkelte socialpædagog kan sikre sig, at dette ikke er tilfældet?

Mener du rent faktisk, at socialpædagoger bør læne sig op ad din subjektive vurdering frem for mange års forskning?

Du udtaler, at du har kæmpet hele dit liv for handicappedes ligeberettigelse, hvilket er prisværdigt. Så henviser du til FN’s standardregel om ligestilling for handicappede nr. 9, der blandt andet indebærer, at handicappede aldrig må forhindres i at opleve forældreværdigheden, men samtidig mener du jo, at socialpædagoger bør påvirke udviklingshæmmede til at fravælge børn (Socialpædagogen nr. 9. 2005). Den udviklingshæmmedes rettigheder defineres dermed af socialpædagogen, hvad er ligeberettigelsen så egentlig værd, hvis den reelt kun eksisterer på papiret og ikke i handlingen?
Hurra for ligeberettigelsen og den positive udvikling.