Kommetar
Faglige argumenter for bedre service
Vi kender brugernes behov. Vi ved, hvad der skal til for at sikre dem en reel mulighed på et godt liv. Og vi skal kunne svare på, hvorfor det koster mere at tage sig af udviklingshæmmede end af gamle.
Af Kaj Frederiksen forbundskasserer , redaktionen@sl.dk
Vi har aldrig været rigere end i dag.
Ifølge Verdensbanken er Danmark det 6. rigeste land i verden målt på bruttonationalindkomst pr. indbygger. Alligevel får man af og til en fornemmelse af, at vi er på fallittens rand. Ikke mindst når politikerne diskuterer, hvor meget velfærd, vi har råd til. I forlængelse af debatten støder socialpædagoger på spørgsmål som „Er det nu også nødvendigt at komme på den tur?“. Eller „Kan brugerne ikke selv betale den handicaphjælper, de er dybt afhængige af, hvis de absolut vil på ferie?“
Som om vi ikke havde råd til at sikre, at mennesker med handicap og andre udsatte borgere har et ordentligt liv.
Som socialpædagoger er det ikke vores opgave at spare en tur i svømmehallen væk. Hele udviklingen inden for vores arbejdsområde hviler på de erfaringer, vi har gjort os de sidste 25 år. I den periode er indsatsen for samfundets mest udsatte blevet flyttet fra et medicinsk perspektiv, som hører hjemme i sundhedssektoren, til et socialpædagogisk perspektiv, som bygger på det enkelte menneskes rettigheder. Vi kan sagtens formulere faglige argumenter for vores indsats. Og for, at den godt må koste penge.
Næste år skal vi til at indfri kommunalreformens mantra om bedre service til borgerne. Kommunerne og regeringen har lagt de økonomiske rammer, og her er ikke lagt op til fest. Enkelte kommuner – som Århus – har allerede bebudet besparelser på nogle af de socialpædagogiske arbejdspladser, de end ikke har overtaget endnu.
Tanken bag kommunalreformen var ikke besparelser men bedre service. I hvert fald hvis vi lytter til de officielle meldinger fra flertallet bag forliget. Men jeg er ikke i tvivl om, at mange sociale tilbud vil blive holdt i strammere snor af de nye kommuner. Derfor skal vi argumentere fagligt for en bedre service.
Som arbejdsgivere og udbydere vil kommunerne blande sig i udviklingen af de socialpædagogiske tilbud. De vil stille en stribe helt indlysende spørgsmål. Dem skal vi kunne besvare.
Vi kender brugernes behov. Vi ved, hvad der skal til for at sikre dem en reel mulighed på et godt liv. Og vi skal kunne svare på, hvorfor det koster mere at tage sig af udviklingshæmmede end af gamle.