Kommunalreform

Den fortrøstningsfulde og den bekymrede

Den 1. januar 2007 nærmer sig med hastige skridt og den usikkerhed, der følger med. Derfor arrangerer SL Sønderjyllands Amt rundbordssamtaler for de personalegrupper, der skal ansættes i de nye kommuner

Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk

Ulla Christensen er ansat som faglig konsulent i SL Sønderjyllands Amt med det formål at hjælpe medlemmerne igennem kommunalreformen: Hun beskriver sig selv som den lidt bekymrede tante, der er nervøs for, om det socialpædagogiske arbejdsområde nu får den placering i de nye kommuner, som hun mener det bør have.

Torben Friis Sørensen er områdeleder i Sønderjyllands Amt for syv bo- og beskæftigelsessteder, der alle bliver placeret i Ny Sønderborg Kommune. Han er nok den mere fortrøstningsfulde, der tror på, at det nok skal gå godt, selv om han også har øjnene åbne for, at det kan gå den anden vej

– Jeg kan således være bekymret over, at specialskoler og specialbørnehaver skal overgå til BUPL-området, når man ser på, hvad BUPL’s rummelighedsbegreb indeholder. En sådan rummelighed er jeg bange for kan føre til marginalisering. Ulla Christensen, faglig konsulent i SL Sønderjyllands Amt

– Vi har forsøgt at få nogle nye grupper i gang blandt de ansatte, der skal overgå til kommunerne, så de kan drøfte, hvad der skal ske i den nye kommune. Men det har været lidt svært  at få dem i gang, fordi folk har så mange andre vigtige gøremål, siger Ulla Christensen

– For der er jo noget folk skal, og der er noget de kan.  Men vi prøver alligevel at få grupperne i gang, fordi det både giver medarbejderne og SL gensidig viden om reformprocessen.

Hun har inviteret Socialpædagogen til at deltage i sådan en lille rundbordssamtale blandt de amtslige ledere, der fremover skal virke i Ny Sønderborg Kommune. Ud over  Ulla  Christensen  og  Torben  Friis Sørensen skulle der have deltaget to andre. Men den ene havde pludselig fået en ny stilling og blevet kaldt til samtale med sin chef. Og den anden havde sygt barn.

– Det er meget sigende for den meget omskiftelige proces, kommunalreformen udføres under, siger Torben Friis Sørensen.
– Man skal være forberedt på, at det vi taler om i dag, kan have ændret sig i morgen. Der er så mange, der skal have varetaget deres interessesfære. De ansatte i de eksisterende kommuner forsøger at positionere sig. De skal sikre sig deres domæne. Derfor kan det somme tider være lidt svært for os i voksen handicapområdet at få ørenlyd.

Bekymringer
Ulla Christensen: – For mig at se er det et problem, at børne- og ungeområdet ikke får sin egen søjle i Ny Sønderborg Kommune, men placeres administrativt i børn og skoleområdet. Det betyder, at vi må have særlig opmærksomhed henledt på dette område.

– Her ser jeg en fare i, at der kan opstå interessekonflikter mellem normal- og specialområdet. Jeg kan således være bekymret over, at specialskoler og specialbørnehaver skal overgå til BUPL-området, når man ser på, hvad BUPL’s rummelighedsbegreb indeholder. En sådan rummelighed er jeg bange for kan føre til marginalisering.

– De udviklingshæmmede skal behandles individuelt med socialpædagogisk menneskeforståelse.. Hvis man vil til at djøfisere området, så får man et dårligere produkt – Så vi henstiller til politikerne, at de bliver i styrehuset og holder sig fra maskinrummet. Torben Friis Sørensen, områdeleder i Sønderjyllands Amt

Torben Friis Sørensen: – Faren består i, at rummeligheden bliver bestemt af mursten og ikke af ekspertise – at man kigger på, hvor der er plads henne. 98 procent af alle specialtilbud hernede går til kommunerne.
Men ellers mener Ulla Christensen, at perspektiverne for en kommunal overtagelse principielt set er god.

– Men måden, det er sket på, er utilfredsstillende.  Kommunerne  har  ikke  rigtig tænkt over, hvad de vil med tilbuddene.
Her er Torben Friis Sørensen nok mere fortrøstningsfuld:
– Hvis de nye kommuner giver os lov til at fortsætte decentraliseringen og metodefriheden, tror jeg nok det skal gå. Bare man ikke begynder at behandle de udviklingshæmmede med stregkoder – sådan som vi har hørt eksempler på fra ældreområdet.

– De udviklingshæmmede skal behandles individuelt med socialpædagogisk menneskeforståelse.. Hvis man vil til at djøfisere området, så får man et dårligere produkt

– Så vi henstiller til politikerne, at de bliver i styrehuset og holder sig fra maskinrummet.
– Derfor mener jeg også, at vi skal være indstillet på at drøfte og diskutere vores metoder og dokumentere dem over for politikere og forvaltning. Det jeg gerne vil have mig frabedt er, at man går ned og styrer alt i detaljer.
– Man må vise medarbejderne den tillid, at de sagtens selv kan tilrettelægge og udføre arbejdet med beboerne, siger Torben Friis Sørensen.

Metodefrihed
Ulla Christensen: – Men kan det lade sig gøre, hvis vi får „bestiller – udfører – modtager“ konceptet, også kaldet  BUM-modellen, trukket ned over hovedet? Hvis man vil give sig til at måle alt med stopur og tjeklister, så bliver jeg nervøs. Det vil sige, hvis mødet med borgeren skal styres af en kontraktholder.

Torben Friis Sørensen: – Jeg tror ikke, at modellen skal opfattes så rigid. Jeg har i hvert fald ikke på papir bevis for, at de vil bruge den til at skære ned.
– Jeg  går efter metodefrihed – det vil sige, at jeg får en pose penge og sammen med medarbejderne finder ud af, hvad beboerne / brugerne har behov for.

– Princippet om, at folk skal have en ordentlig pleje er betingelsen for at komme videre i den menneskelige udviklingsproces. Hvis man sidder med en våd ble, kan man ikke koncentrere sig om noget andet.
– Derfor er skift af bleen forudsætningen for at kunne lave noget mere meningsfyldt. Men bleskiftet er ikke målet med indsatsen, fastslår Torben Friis Sørensen.

For at give beboerne et meningsfyldt liv håber han også, at man kan fortsætte med at give beboerne et dagligt miljøskift med aktiviteter dagen igennem. Det får folk til at leve længere.

Skrækscenariet
Skrækscenariet for Torben Friis Sørensen er, at det bliver sådan, som han har set eksempler på efter besøg i Tyskland.
– Her skal medarbejderne hver dag sidde med et kæmpeskema og krydse af, hvilke ydelser den enkelte beboer har fået. Har de fået brusebad, karbad eller blot en klud i ansigtet? Og det bliver kontrolleret, om alt er krydset rigtigt af.

– Derfor vil jeg af alt kæmpe imod, at beboerne bliver betragtet som et objekt, så vi kommer til at havne i de groteske tilfælde, som vi har set i ældresektoren.

Han nævner en række negative konsekvenser, der kan opstå, hvis man piller ved beboernes hverdag eller fjerner forudsætningerne for deres gode liv:
Hvis man indskrænker deres bolig
Indskrænker deres beskæftigelse
Indskrænker deres miljøskifte

så risikerer man, at beboerne bliver
– selvskadende
– voldelige
– får brug for beroligende medicin
– vandrer hvileløse rundt
– Vi ser det, når værkstedet har haft sommerlukket i tre uger. Så bliver beboerne mere rastløse og utilpassede. Gamle og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre kommer frem igen.
– Vi ser, der kommer flere „goddav’er“ – beboere, der står ved indgangen for at hilse på alle, der kommer ind.
– Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er imod kommunalreformen, og jeg har talt varmt for, at vi kommer ind under Ny Sønderborg. Hvis viljen er tilstede, er jeg overbevist om, at vi også kan løfte området. Men man kan altså også vælge at gøre det modsatte, konstaterer Torben Friis Sørensen.

Dokumentation
Torben: – Den tid, vi er i nu, har skærpet fokus på, hvad vi laver, og vi må vi finde os i, at vi skal dokumentere, hvad vi gør og hvorfor. Derfor har det også været vigtigt at tage personlige kontakter under den proces, vi er i.

– Som amtskommunal leder har jeg ikke siddet tilbagelænet i stolen og bare ladet tingene ske. Vi har været rundt og præsentere os, og vi har også haft besøg af de kommunale politikere. Desuden har jeg haft gang i de personlige kontakter – også med nogle, som jeg kendte i forvejen.

Nu er det i nye  relationer, vi mødes. Første skridt bliver at skabe et nyt samarbejde og en ny organisation. For hvis ikke ledelserne kan arbejde sammen, kan medarbejderne jo heller ikke komme til at fungere. Men generelt synes jeg, der har været en god stemning.

I Ny Sønderborg får voksenhandicapområdet sin egen søjle, hvor også socialpsykiatrien kommer til at høre under. Børne- og ungeområdet kommer ind under området børn og uddannelse, og det opleves lidt problematisk.