Medicinfri behandling

S, R og SF ønsker forsøg med medicinfri behandling

Socialdemokraterne vil have sundhedsministeren til at redegøre for, hvorfor medicinfri behandling med kun lidt medicin og meget terapi til psykisk syge, aldrig er blevet til noget, og samtidig vil den samlede opposition have intensiveret behandlingen uden for hospitalerne. Men Venstre ønsker ikke medicinfri behandling

Af Gitte Rebsdorf , redaktionen@sl.dk

Socialdemokraterne vil have en forklaring på, hvorfor psykisk syge aldrig har fået mulighed for at få behandling med kun lidt medicin og meget terapi. Som beskrevet tidligere i Socialpædagogen (nr. 10 og 12) så ville både daværende sundhedsminister Arne Rolighed

(S) og daværende formand for amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V) ellers have indført forsøg med medicinfri behandling tilbage i 2001. Men forsøgene er aldrig blevet til noget. Det ryster socialdemokraternes psykiatriordfører, Karen Klint, som nu vil stille et § 20 spørgsmål til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Vi kan ikke være tjent med, at forsøget aldrig er blevet til noget. Den sag skal vi have genoptaget. Derfor vil jeg bede sundhedsministeren om en redegørelse, så vi kan få opklaret, hvad det er, der har hindret forsøget, siger Karen Klint.

Behovet for medicinfri behandling hænger blandt andet sammen med, at der er meget alvorlige bivirkninger ved medicinen. Derfor har flere brugerorganisationer efterspurgt alternativer til den medicinske behandling. Dertil kommer, at det langt fra er alle psykisk syge, som har gavn af den medicinske behandling. Eksperter anslår, at op imod 30 procent af de skizofrene patienter ingen gavn har af medicinen.

Penge til forsøg
Derfor er der også fra De Radikale opbakning til forsøg med medicinfri behandling. Partiet vil have afsat centrale midler til forsøg med forskellige behandlingsformer.

Psykisk sygdom er et af de områder, hvor vi ved mindst om, hvad det er, der hjælper. Derfor er det afgørende, at der er vide rammer for at afprøve nye behandlingsmetoder. Til det brug skal der afsættes centrale midler til forsøg med eksempelvis medicinfri behandling. Eller forsøg hvor man forsøger at mindske brugen af tvang. Vi ved, at personalets engagement er afgørende for om behandlingen lykkes og derfor skal der være opbakning og gode rammer for deres arbejde, siger partiets psykiatriordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, der vil fremsætte forslaget til efteråret i forbindelse med forhandlingerne om den fireårige psykiatriaftale.

SF, som spillede en central rolle i tilblivelsen af forslaget om medicinfri behandling sidst i 1990’erne, bakker fortsat om ideen med medicinfri behandling. Det blev dengang skrevet ind i betænkningen til psykiatriloven.

Det er vigtigt at huske, at der faktisk blev udarbejdet en rapport, som fastslog at nogle psykisk syge slet ikke har gavn af medicinen. Og så er der ikke så megen mening i at bruge store summer på at medicinere, siger SF’s psykiatriordfører Anne Baastrup og understreger at medicinfri behandling i denne her sammenhæng, betyder, at der ingen tvang er i medicineringen. 

Venstre imod
Hos regeringspartiet Venstre, er partiets psykiatriordfører, Birgitte Josefsen, imidlertid ikke begejstret for ideen om medicinfri behandling.
– Det er ikke noget, der står øverst på min ønskeliste. Effekten af den medicinske behandling bliver bedre og bedre. Desuden er der mange andre opgaver, for eksempel indenfor retspsykiatrien og børne- og unge-psykiatrien, der presser sig på, siger Birgitte Josefsen, der selv har en baggrund som sygeplejerske i psykiatrien.

En samlet opposition er også enige om, at der er brug for at styrke socialpsykiatrien. Hjælpen udenfor hospitalerne er nemlig ikke blevet udbygget i takt med at der er blevet nedlagt sengepladser, påpeger Karen Klint.

På hospitalerne er der meget fokus på at få medicinen til at virke. Men man har glemt, at psykisk syge ofte kun er indlagt i meget korte perioder. Resten af tiden tilbringer de uden for hospitalerne. Og det er der, at der er brug for en øget indsats. Vi ved, at de psykisk syge efterspørger mere terapi, men det kan de ikke få, hverken på hospitalerne eller i socialpsykiatrien. Det skal vi have set på, siger Karen Klint.

Også hos SF og De Radikale er man parate til at ryste posen og gøre tingene på en ny måde.
Anne Baastrup peger på et eksempel fra Viborg, hvor man har etableret såkaldte døgnhuse.

Det er huse som alle andre huse. Her kan patienterne bo og fungere på lige fod med alle andre mennesker. De har deres egen bolig, men de har også mulighed for at få hjælp og beskyttelse, hvis de har brug for det. Det ville være oplagt at oprette flere af den slags rundt om i landet og så lade kommunerne stå for dem, nu hvor strukturreformen giver kommunerne flere beføjelser, siger Anne Baastrup.

I Norge har man som beskrevet tidligere i Socialpædagogen grebet hjælpen til psykisk syge an på en noget anderledes måde end i Danmark. Her er psykologer ligestillet med psykiatere og kan have det samme faglige ansvar. Det kan vi lære af i Danmark, mener Elsebeth Gerner Nielsen
Vi er ikke særlig fremsynede i Danmark. Vi skal være bedre til at tænke nyt. Og så skal vi i højere grad bruge flere faggrupper, lærere, pædagoger og idrætslærere. Der er flere eksempler, der viser, at psykisk syge får det væsentligt bedre med motion, siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Interesserede kan læse andre artikler om medicinfri behandling i Socialpædagogens arkiv:  www.sl.dk/socialpædagogen  blad  nr. 10/2006 og blad nr. 12/2006.