TR-træf

Omsorg som ulempe

Er socialpædagogik en profession eller er det kun en halv profession? Er omsorg en hæmsko for at profilere socialpædagogikkens faglighed?

Af Johan Rasmussen , redaktionen@sl.dk

Professor Henning Salling Olesen fra Roskilde Universitets Center fik provokeret deltagerne grundigt, da han på en af delkonferencerne talte om „Faget/professionen“.
Han kom også ind på, at socialpædagogerne ikke har deres egen uddannelse, men at den er lagt sammen med uddannelse på normalområdet.

– Det betyder, at socialpædagoger ikke er en profession i ordets klassiske forstand. Det kræver nemlig en selvstændig uddannelse med et videnskabeligt grundlag, en sætning, som hans power-point kastede op på det hvide lærred.
– Men hvad skal vi så kalde det? En halv profession, spurgte professoren provokerende uden selv at svare.

Omsorg og viden
Henning Salling Olesen gik videre i sit oplæg og pegede på andre faktorer, der kendetegner socialpædagogerne, og som måske kan være en ulempe, hvis faget skal markere sig stærkere.

Han beskrev, at faget har en meget flad struktur, hvor de færreste går efter karrieren, og mange bliver tiltrukket af kaldet.
Han beskrev også faget som et omsorgsfag og et relationsarbejde. Spørgsmålet er, om stor fokus på at være noget for andre og at have medmenneskelighed også kan nedsætte fagligheden, da den faglige viden træder i baggrunden.

Dette oplæg skabte debat i salen. En deltager mente, at en øget specialisering og viden vil styrke faget, for eksempel hvis en socialpædagog arbejder med psykisk syge. Mens en anden mente, at det netop er et særkende ved faget at arbejde med det hele menneske og at kunne kommunikere med mange, og en øget specialisering ikke ville være godt for faget.

Henning Salling Olesen sammenlignede med sygeplejersker, der i de senere år har specialiseret sig i flere retninger, men alligevel har formået at være en faggruppe. Det samme gælder lægerne, der i høj grad er specialiseret, og i mange tilfælde ikke kan løse hinandens opgaver.
Professoren pegede også på den faktor, at der er mange kvinder i faget, og han mente, at det også havde sat sit præg.

– Kvinder slæber rundt på det historiske arvegods, at det er dem, som tager sig af omsorg, sagde Henning Salling Olesen, og pegede på, at der kan ligge et dilemma mellem viden og omsorg.

Det fik en kvinde i salen til, at sige, at hun arbejder professionelt med udviklingshæmmede, mens hun sammen med sine børnebørn på en hel anden måde. Det professionelle og omsorgen kan godt gå hånd i hånd.

Livsvigtig fokus
SL’s næstformand Marie Sonne deltog også i denne delkonference. Hun fandt, at det var  livsfarligt, hvis tillidsrepræsentanterne parkerer fokus på faget og professionen, fordi de er for pressede med andre opgaver.

– Jeg vil gerne slå fast, hvor vigtigt det er, at tillidsrepræsentanterne og socialpædagogerne taler om deres fag og profession. Ikke kun internt, men også til omverdenen, og det kan ikke vente. Det er særlig vigtigt nu, da amternes opgaver overgår til kommunerne, og socialpædagogerne dermed får nye arbejdsgivere.

– Vi skal synliggøre og dokumentere faget, og vi skal sætte en dagsorden. Vi har chancen nu for at sælge os selv og vise, at vores profession og faglighed er en vare i topkvalitet, sagde Marie Sonne.

Stor plagsomhed
Henning Salling Olesen pointerede, at han mener, at øget viden og specialisering er godt for faget.
– Viden hjælper til at gøre tingene bedre. Problemet er, hvis man derefter glemmer eller bliver blind over for det, man ikke har viden om. Jeg tror, socialpædagoger lider af stor plagsomhed, fordi der er meget, de ikke ved, hvad de skal gøre noget ved, sagde professoren.

Han pointerede dog, at det er vigtigt ikke at fortrænge det, som man ikke kan gøre noget ved til fordel for det, man kan gøre noget ved.
En deltager fra salen pointerede, at socialpædagogerne netop er gode til at se på det hele menneske, og for eksempel ved hvad, der gør et menneske glad for at leve. Socialpædagogerne ser altså helheder, og fokuserer ikke kun på de umiddelbare resultater.

Henning Salling Olesen sluttede af med at beskrive, at et fag som socialpædagogikken står ved en strategisk korsvej. Han mener, der er en stigende tendens til, at de offentlige forvaltninger vil sikre kvalitet ved at måle og veje resultater. Men det er et problem at måle og veje nogle arbejdsområder og sammenhænge – blandt andet inden for socialpædagogikken.

– Tillidsfolk bør tage det strategiske arbejde på sig, og det er en udfordring at dokumentere arbejdet og faget på andre måder, end forvaltningens måder at måle på, sagde Henning Salling Olesen.

Færten af et andet Danmark Manifestationerne den 17. maj viste, at der er et andet Danmark, der vil den anden vej, sagde LO-formand Hans Jensen til SL’s tillidsrepræsentanter. Og han fortsatte med at stille spørgsmålet, hvordan vi nu kommer videre. Hvordan kan fagbevægelsen fortsætte med at gøre en forskel? – Her er jeres rolle som tillidsrepræsentanter helt central. Det kræver, at man kan være den bidske vagthund over for ledelsen. Og det kræver, at man kan være den støttende  kammerat over for kolleger, der på en eller anden måde har problemer. Men det kræver også, at man følger den politiske og faglige debat. At man engagerer sig og kræver indflydelse. Derfor slog han også fast, at tillidsrepræsentanterne faktisk har en hel central rolle at spille , hvis vi skal kunne reformere velfærdssamfundet  uden samtidig at sætte vores grundlæggende værdier over styr. – Vi skal i fagbevægelsen forklare, at der er sammenhæng i tingene. Vi skal forklare, at når normeringerne falder, så er det altså fordi kommunerne bliver holdt i et økonomisk jerngreb. Og det måske skulle få en til at overveje, hvor man skal stemme næste gang, sagde Hans Jensen. kl