Tilbagetrækning
Velfærdsforligets hovedpunkter
Her gennemgås velfærdsforligets hovedpunkter med udgangspunkt i en analyse, LO har foretaget
Af Kurt Ladefoged , redaktionen@sl.dk
Tilbagetrækning: Efterlønsalderen hæves med et halvt år i hvert af årene 2019 til 2022, så efterlønsalderen bliver 62 år i 2022. Pensionsalderen hæves forskudt med et halvt år i årene 2024 til 2027. Det betyder, at alle årgange er sikret fem års efterløn.
Tilbagetrækningsalderen kan hæves et år ad gangen i takt med stigende levealder. Efterlønsalderen kan dog tidligst hæves til 63 år i 2025 og pensionsalderen til 68 år i 2030.
Optjening til efterløn skal fremover foregå i en 30-årig periode og påbegyndes inden man fylder 30 år. Der vil ikke ske forhøjelse af efterlønsbidraget. De nye krav gælder for personer, der er 28 år eller yngre. For personer over 28 år vil der blive indført en overgangsregel.
De nye regler kan ramme akademikere hårdt, fordi nogle endnu ikke er på arbejdsmarkedet. Også LO-medlemmer kan have svært ved at tage stilling til efterløn i så tidlig en alder. Derfor indføres en fortrydelsesordning, så man kan vente med at tilmelde sig til man bliver 47 år. Men så sker der et nedslag i ydelsen med 2 procent pr. år. Personer over 34 år skal alene have været medlem af en a-kasse siden 1997
Arbejdsmiljø og seniorpolitik: Der sættes øget fokus på nedslidning og forebyggelse i arbejdsmiljøarbejdet. Det sker dels ved, at der er afsat 70 millioner kroner årligt til intensiveret tilsyn og vejledning fra arbejdstilsynet. Desuden bliver der oprettet en arbejdsmiljøfond med en grundkapital på 3 milliarder kroner, der skal bruges til arbejdsmiljøinitiativer i bred forstand samt støtte og rehabilitering på arbejdsmarkedet.
Derudover skal der rettes særlig opmærksomhed på seniorpolitik og styrket arbejdsmiljøindsats i den offentlige sektor. Regeringens vil indkalde til firepartsdrøftelser (med staten, kommunerne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen) for at styrke de ældres beskæftigelse.
Ældre på arbejdsmarkedet: De nuværende særregler om aktiveringsfritagelse for 55-60-årige ophæves. Desuden udfases den forlængede dagpengeret.
I stedet indføres pr. 1. januar 2007 en række tiltag for at sikre, at færre opbruger deres 4-årige dagpengeret. Ældre ledige bliver omfattet af den generelle fremrykkede aktiveringsindsats efter 9 måneder. Desuden indføres en ordning med seniorjob til ledige, der er fyldt 55 år og har mistet dagpengeretten.
Disse ledige skal have tilbudt et seniorjob, som kan vare, indtil de kan gå på efterløn. De skal ansættes på overenskomstmæssige vilkår. Seniorjobbet betragtes som en støttet beskæftigelse og kan ikke benyttes til at optjene dagpenge.
Ansatte i seniorjob skal stå til rådighed for formidlet ordinært arbejde. Hvis en ansat i et ordinært job bliver ledig igen, bevares retten til seniorjob og retten til at gå på efterløn, hvis man fortsat er medlem af a-kassen og indbetaler efterlønsbidrag.
Hurtigere i job: Ledige dagpengemodtagere og andre jobsøgende skal gå på Jobnet.dk hver uge og søge job for at bekræfte deres rådighed. De kan i yderste fald miste deres dagpengeret, hvis de ikke gør det.
Desuden skal de ledige indkaldes til rådighedssamtaler hver tredje måned i akassen. A-kasserne skal også overtage alle CV-samtaler og skal generelt parallelt med AF formidle ledige i job.
Aktiveringsindsatsen fremrykkes, så ledige over 30 år skal aktiveres senest efter ni måneder og derefter hver sjette måned ved fortsat ledighed.
Der gøres en ekstra indsats for integration med blandt andet længere løntilskudsordning med højere ydelser. Der bliver ansat flere jobkonsulenter for at hjælpe med til integrationen på arbejdspladserne og der gøres en mere aktiv indsats over for modtagere af kontant. og starthjælp.
Uddannelse til alle: Unge, der begynder på en videregående uddannelse senest to år efter deres adgangsgivende eksamen, får ganget deres karaktergennemsnit med 1,08. Det betyder, at et 8-tal bliver til 8,64. Desuden skal universiteterne indrettes sådan, at de understøtter en hurtigere studiegennemførelse. Endvidere skal styrket studievejledning og brug af taxametersystem præmiere universiteterne for at få de studerende igennem på hurtigere tid. Forslaget om forringelserne af SU for de lidt langsommere studerende er fjernet.
Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det medfører, at alle unge, der er mobile og aktivt praktikpladssøgende får en garanti for at kunne gøre deres erhvervsuddannelse færdig inden for den indgang, de er begyndt på. Erhvervsuddannelserne skal samles i 10-12 fælles indgange.
Kommunerne skal systematisk følge op på alle unge, der ikke begynder på en ungdomsuddannelse eller afbryder den. Kommunerne skal også tilbyde erhvervsgrunduddannelse (EGU) til de unge, der ikke er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Voksen og efteruddannelsen (VEU) bliver også styrket og tilføres en pulje på en milliard kroner.
Forslaget fra regeringen om at spare på Statens Voksenuddannelses Støtte (SVU) er fjernet.
Der sker et løft i i læse-, skrive og regneindsatsen for voksne. Der afsættes midler til 2.000 ekstra voksenlærlinge og jobrotationsordninger gøres permanente.
kl@sl.dk