Forbund og a-kasse

Kredsgeneralforsamling

Kampvalg om formandsposten

Fyn og Jylland mødtes på halvvejen i Middelfart da den ny Kreds Lillebælt holdt stiftende generalforsamling. To erfarne kandidater trådte frem på formandsstolen i håb om at blive ny formand. De fremmødte gav dem et klart svar

Af Karianne Bengtsen Blem , redaktionen@sl.dk

Der var blomster og taktfaste klapsalver til både Hanne Ellegård og Susanne Døssing, da den kommende Kreds Lillebælt afholdt stiftende generalforsamling i Lillebæltshallerne i Middelfart. Til Ellegård, da det stod klart, at hun bliver Kreds Lillebælts nye formand, når Fyns og dele af Vejle amtskreds bliver lagt sammen til årsskiftet. Og til Døssing for formandsarbejdet på Fyn siden 1991.

De  to  nuværende  kredsformænd  for henholdsvis SL Vejle og SL Fyn ville begge gerne vælges til posten som formand for Kreds Lillebælt. Men da stemmerne var talt op, tegnede sig en klar sejr til den nuværende formand for SL’s amtskreds i Vejle, Hanne Ellegård, med 195 stemmer mod 148. Modkandidaten Susanne Døssing trak sig herefter som kandidat til hovedbestyrelsen.

I Hanne Ellegårds valgtale gjorde hun klart, hvad det er for en personlighed, som den ny kreds kan forvente på posten:
– Grundtanken i min strategi som formand er at være på bølgelængde og i øjenhøjde med jer – SL’s medlemmer.
Det er som formand vigtig for mig at være tilgængelig for medlemmer og tillidsrepræsentanter – også klokken fire om natten og om søndagen, sagde Hanne Ellegård.

– For når socialpædagoger arbejder på alle tider af døgnet, kan der opstå faglige problemer på alle tidspunkter af døgnet.
Hanne Ellegård, der har været SL Vejles formand siden 1999, lovede at sætte fokus på, at socialpædagogers indsats og løn hænger sammen.

–  Vi løser en meget vigtig opgave, og for den indsats fortjener vi ærlig talt en ordentlig betaling, sagde hun til de 345 fremmødte.
– Og jeg er ikke typen, der giver op, før jeg har nået resultater, der er til at leve med.
Formandskandidaten pointerede, at det er formandens opgave at tale med store bogstaver „når fanden er løs i Laksegade“.
– Og det er han, understregede hun og fortsatte:

– Rummelighed – jeg kalder det forringelser. Byrødder og regionalråd skal ikke have lov til at undvige og kalde det ministerens skyld, når de skærer ned. Jeg vil fastholde, at det ikke er ministeren, der er vores direkte forhandlingspartner. Det er kommunerne og regionerne.

De nye navne
Som i SL’s øvrige nye kredse gælder valgene til posterne i Kreds Lillebælt frem til 2009, hvor der atter er en generalforsamling med valg på dagsordenen. Som faglig sekretær  blev  Peter  Tvedskov  og  Kaja Knudsen efter kampvalg valgt, mens de tredje kandidat Ib Poulsen, fik færrest stemmer. Til hovedbestyrelsen blev Hanne Ellegård, Poul Erik Pedersen, Jesper L. Pedersen og Peter Tvedskov valgt. Kredsbestyrelsen består frem over af Jens Christian Bjerring, Lotte Kirk Hansen, Kirsten Johansen, Marianne Larsen, Roger Lundberg, Lise MacMeeking, Valther Mathiasen og Lene Møller Andersen. Som suppleanter Peder Larsen og Bertha Nørgaard. Og som  kongresdelegerede  blev  følgende valgt: Susanne Døssing, Lis Thiemer, Ulla Øllgaard Jensen, Birgit Børsting Andersen, Ib Poulsen, Børge Nielsen, Dan Wollbrink, Lis Nielsen, Helle Storbank, Anne Mette S. Mikkelsen, Karin Povlsen, Jacob Arnstrup og Tommy Neesgaard. Som suppleanter: Christian  Frederiksen,  Søren  Kjær  og Bertha Nørgaard.

Socialpædagogen rapporterer fra generalforsamlingerne i Midtsjælland, Storkøbenhavn, Midt- og Vestjylland, Lillebælt og Storstrøm

Selv om også Kreds Midtsjælland er ramt af besparelser, var der et element af fremtidstro og begejstring til generalforsamlingen – for det går godt med at møde de unge, og der skal satses på nye kommunikationsformer med medlemmerne

Der må nu også siges farvel til medarbejdere i kredsen, mens kampen mod arbejdsgivernes tiltag intensiveres

151 socialpædagoger skrev brev til socialministeren, diskuterede besparelser og arbejdsløshed – og gik hjem med opfordringen: Skaf flere medlemmer

Beretningen tegnede et mørkt billede af udviklingen – men en ny regering tændte håb om forandring til det bedre

Det er især familieplejere og ansatte, der arbejder med voksne handicappede, som kan mærke, at kommunernes økonomi er stram, lyder det fra Socialpædagogerne i Kreds Storstrøm

Kreds Nordjylland får mobilkontor. Fredsvalg på alle poster i den nye kreds med Peter Kristensen som ny formand. Medlemmerne får en ny TRstruktur, og lederne får deres egen sagsbehandler på kredskontoret

Kreds Østjylland fulgte den nyvalgte formand Verne Pedersens opfordring om at stemme, så alle afkroge af kredsen blev repræsenteret. – Generalforsamlingen sagde klart nej til forslag om at undersøge fusionsmulighed med BUPL

Genvalg til formand og bestyrelse på Bornholm

Se flere