Børn og unge

Praktik i udlandet

Uddannelsen lider ingen nød

Antallet af pædagogstuderende, der ønsker at tage i praktik i udlandet, er steget. Formanden for Pædagogseminariernes Rektorforsamling ser positivt på de mange eventyrlystne og frygter ikke for den faglige kvalitet, selvom praktikken i en børnehave i Bjerringbro bliver skiftet ud med en skole i Botswana

Af Karianne Bengtsen Blem, redaktionen@sl.dk

Der er ingen fare på færde, mener John Gulløv, der er formand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling. De studerende skal ifølge ham ikke være nervøse for det faglige udbytte, når de vælger at lægge den ene af deres praktikker i udlandet. For der er flere praktikker at tage af.
– Pædagoguddannelsen er jo beriget med ganske meget praktik, derfor synes jeg ikke, der er nogen risiko for, at de studerende mister noget fagligt, siger han og henviser til uddannelsens tre praktikforløb.

Ud af knap af ca. 2.500 pædagogpraktikanter er der i dette efterår 282, der er rejst ud for at tage en af praktikkerne i udlandet, mod sidste år hvor 261 studerende pakkede pas og penge og drog afsted. Og den stigning har John Gulløv en forklaring på.

– I de senere år har seminarierne arbejdet mere systematisk med at få en international dimension i uddannelsen. Vi forsøger at sikre kvaliteten i udlandspraktikkerne ved at lave faste uddannelsesaftaler rundt omkring i verden, siger han.

– Desuden er har internettet gjort det muligt at få netbaseret vejledning fra en vejleder i Danmark. Og seminarierne forsøger at sørge for, at de udenlandske institutioner kender deres opgaver omkring vejledning, siger han, men erkender samtidig, at det på grund af kulturforskelle ikke alle steder er muligt at få samme slags vejledning som i en hjemlig praktik.

– Det er klart, at i for eksempel Afrika er der  ikke nødvendigvis den samme faglige reference som herhjemme til at forstå og begrunde pædagogisk praksis. En studerende kan måske opleve, at personalet slår for at afstraffe, og den studerende får ikke den umiddelbare vejledning.
Og formanden tilføjer: – Men jeg synes, fordelene ved udlandspraktikken er langt større end ulemperne.

Flere i fremtiden
– De studerende, der tager i praktik i udlandet får mulighed for at få en klangbund til at vurdere pædagogisk praksis, når de kommer hjem, siger John Gulløv. Han nævner som eksempel studerende, der tager til England og i praktikken oplever et system, hvor autoriteter spiller en større rolle i det pædagogiske arbejde.

– Det giver de studerende bevidsthed om, hvordan man arbejder med autoritetsformerne der.
Så den internationale dimension sætter arbejdet i perspektiv, siger han.

Men målet er ikke nødvendigvis at få flere pædagogstuderende til at tage deres praktik i udlandet, understeger Gulløv.
– Målet er mere at imødekomme de behov og ønsker, de studerende har til udlandspraktikken.

John Gulløv forudser, at der, med reformen af pædagoguddannelsen, som fremover vil give mulighed for at vælge specialisering i tre forskellige brugergrupper, i fremtiden vil være flere, der søger om at komme til udlandet i praktik.

– Hvis man nu for eksempel har en særlig interesse i folk med Downs Syndrom, kan man jo sikre sig en praktikplads inden for den brugergruppe, hvis man vælger at tage til udlandet. Det kan man ikke nødvendigvis være sikker på herhjemme, siger han.

I arbejdet med traumatiserede børn er stabilitet det første mål – først da kan de sænke paraderne, sagde psykolog Eva Malthe på Socialpædagogiske Dage.

Ungdomshjemmet Seden Enggård, Odense har netop afsluttet tre års udviklingsarbejde, der har været finansieret af Socialministeriet

I Grønland mangler der desperat pædagoger. Patricia Hansen og Didda Petersen er to af dem, der er på vej – og de har begge deltaget aktivt i den seneste tids protester mod de forhold, mange af Grønlands børn lider under

Hvordan danner børn og unge deres identitet? Det er temaet i det seneste nummer af tidsskriftet VERA, der udkommer i det nuværende format

Asylerne for de fattige arbejderbørn udviklede sig til egentlige pædago­ giske dagtilbud til alle børn fra starten af forrige århundrede

I Vietnam er et handicappet barn traditionelt blevet opfattet som en straf fra guderne. Selv om forholdene langsomt bliver bedre, er handicap stadig forbundet med stor skyld og skam

To danske pædagogstuderende er i praktik på handicapinstitutionen Sao Mai i Vietnam. Her oplever de et anderledes syn på børn og handicap end de kender fra Danmark

Hidtil har unge, som på grund af deres handicap ikke kan følge en almindelig ungdomsuddannelse, stort set været afskåret fra at uddanne sig. Men hvis alt går vel, indfører Folketinget i foråret en ny ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov.

Se flere