Socialpolitik

Kommunalreform

Fortryllet, foruroliget og forvirret

Lederne af de socialpædagogiske tilbud har indtil videre vidt forskellige erfaringer med kommunalreformen, viser ny undersøgelse. Nogle er meget positive over mødet med de nye kom­ muner. Andre er dybt frustrerede over mangel på information og udsigten til nedskæringer. Og mange forudser afspecialisering og en stramning af visitationsreglerne

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Bewitched, bothered and bewil­ dered – sådan lyder titlen på en gammel Rodgers/Hart­sang, som blandt andet Ella Fitzgerald har lagt sjæl i.

Fortryllet, foruroliget og forvirret kunne det oversættes. Det handler – ikke over­ raskende – om forelskelse.
Men det kunne såmænd også være overskriften for, hvordan lederne af de socialpædagogiske tilbud har det lige i øjeblikket – med udsigt til næste års økonomi og den nye kommunale virkelighed.

Om erfaringerne med kommunalreformen  
“Stort set kun dårlige oplevelser. Hele processen har været top/down, og vi er blevet meget sent inddraget. Vi er ikke blevet hørt, når vi har advaret om konsekvenserne af  besparelserne – og vi er blevet nægtet adgang til at informere politikere om konsekvenserne forud for at de skulle træffe indgribende beslutninger om budgettet.”

“Kun positiv. Meget høj information samt inddragelse i beslutninger.”

“Der går uendelig meget energi tabt i processen i øjeblikket […] Det bliver tydeligere for mig, at megen god faglighed ikke får fodfæste i den kommende tid. Jeg håber, vi engang får hold på fagligheden igen.”

“Jeg har den oplevelse, at det kommer lidt bag på kommunerne, hvor store vi egentlig er.”
I hvert fald er det indtrykket af blandede og sammensatte følelser, man sidder tilbage med efter at have studeret den rund­ spørge, som SL i første halvdel  af oktober har foretaget blandt lederne af landets socialpædagogiske institutioner og tilbud.

493 ledere har svaret på en række spørgsmål om økonomi og processen omkring reformen, og de har desuden – anonymt – haft mulighed for at kommentere en række forhold omkring reform­ processen.

Og særligt i kommentarerne tegner der sig et broget billede af kommunernes måde at styre igennem omlægningerne. Der er tale om vidt for­ skellige oplevelser – ja, det er nærmest som nat og dag:

Mange af lederne er nemlig meget positive over mødet med de nye arbejdsgivere i de sammenlag­ te kommuner.
Glade for den interesse, de er blevet mødt med, over at være blevet inddraget og godt informeret. Og lettede over en økonomi, der ikke er så slem, som mange måske havde frygtet.

Omvendt er der en hel del drøje hug til am­ terne, som beskyldes for bare at kaste tøjlerne fra sig og ikke at have medvirket til en ordentlig overgang, mens kommunerne udviser interesse og lydhørhed.
– Meget velforberedte og meget lydhøre, lyder en karakteristik af en kommune, mens andre taler om et “højt informationsniveau” og “høj grad af inddragelse”.

Spareværktøj op af skuffen
Men mange andre er både frustrerede og forvirre­ de over den kommunale fremtid.
For mange handler det om økonomi, selvom knapt halvdelen af kommunerne ikke umiddel­ bart ser ud til at have spareplaner, og at den kom­ munale økonomi i 2007 på det socialpædagogiske  område dermed ikke er så slem, som man kunne have frygtet.

51,9 procent svarede, at de har fået at vide, at der enten skal spares på de sociale tilbud allerede nu (39,2) eller på længere sigt (12,7).

Til gengæld peger lederne på, at nogle kom­ munale forvaltninger er ved at finde andre slags spareværktøj frem fra skuffen:
Et af dem er en stramning af visitationsregler­ ne, så bolig­ og støttetilbuddene for den enkelte handicappede eller udsatte oftere skal forhand­ les. Det giver kommunerne mulighed for at vælge billigere løsninger, men det øger risikoen for af­ bræk og mangel på kontinuitet i den pædagogiske indsats.

Næsten hver fjerde institutionsleder, 22,4 pro­ cent, svarer, at der er enten er strengere praksis for visitation på vej – eller også er den allerede en realitet.

3,6 procent mærker den allerede, 10 procent svarer, at de skrappere krav kommer fra årsskiftet, mens yderligere 8,8 procent forventer, at det sker på længere sigt.

Et andet værktøj – flere målgrupper i samme institution – ser ud til at være endnu hyppigere på bordet i kommunerne:
62,4 procent svarer, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad regner med, at deres insti­ tution vil få flere målgrupper end i dag.
Det kan føre til en udvanding af de specialise­ rede tilbud, hvilket flere af lederne da også giver udtryk for i deres kommentarer.

Ikke hørt, ikke inddraget
Flere peger i deres kommentarer på, at kommu­ nerne er så pressede økonomisk, at de – selvom den gode vilje har været der – alligevel har ladet økonomien veje tungere end pædagogikken, når der skulle træffes beslutninger om vilkårene for de socialpædagogiske tilbud.

Det skaber frustrationer hos mange, når ad­ varsler om konsekvenserne af besparelser ikke slår igennem, og når man ikke bliver taget med på råd. Og sådan har mange det:
Mere end hver fjerde føler for eksempel, at kommunerne slet ikke eller kun i mindre grad kender de institutioner, de skal til at overtage.

En hel del er frustrerede over slet ikke at være blevet involveret, at være blevet involveret for sent eller på skrømt. 34 procent svarer, at de slet ikke  er blevet inddraget i beslutningerne om økonomi­ en for deres institution i det kommende år, og 19,2 procent føler kun, de har haft lille indflydelse.

Rigtigt mange føler ikke, de har fået at vide, hvad der skulle ske, og hvornår det skulle ske: Da undersøgelsen blev lavet, havde mange fortsat deres første møde med de nye arbejdsgivere til gode, og mange havde endnu ikke nogen ide om næste års budget.

Og flere er tydeligt bekymrede for fremtiden: – Jeg synes ikke, at vi som ledere med stor bred erfaring og med stort økonomisk ansvar og kom­ petence er inddraget tilstrækkeligt. Jeg føler vir­ kelig, vi er blevet nedgraderet og frygter, at sådan bliver det også fremover. [...] Jeg har oplevet det meget pseudoagtigt den medbestemmelse, der har været, hedder det i en af de længste kommen­ tarer, der slutter temmelig lakonisk:

– Nå, det var den rigtige knap, der blev trykket på i dag. Jeg håber, jeg kan forblive anonym, da jeg virkelig frygter for min stilling.
Læs kommentar på side 2: 500 forstandere fortæller
 Se mere om rundspørgen på www.sl.dk

En ny fælles ledersektion for både ledere og mellemledere i Socialpædagogernes Landsforbund stiftes den 12. marts næste år

Lederne har fået sved på panden efter det første halve år med ny kommunal struktur. De er blevet købmænd med priser på alle ydelserne. De er usikre på fremtiden og på, om fagligheden kan overleve i nye rammer. Men de er også glade for de nye udfordringer, viser forskningsprojekt

Kommunalreformen har ikke betydet, at barnet er kommet i centrum, som det ellers er politikernes mål, senest udtrykt i anbringelsesreformen. Tværtimod. Barnet er i høj grad skiftet ud med økonomien. Det er erfaringerne hos Allan Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Ledersektion og leder på Børne- og Ungdomspensionen Østervang i Holstebro Kommune

På Pensionatet Hulegården i Brøndby har både medarbejdere og forstander Lars Nielsen oplevet kommunalreformen og de ændringer, der fulgte med, som en god vitaminindsprøjtning til deres arbejde med de fysisk og psykisk udviklingshæmmede beboere. Hulegården hører under Region Hovedstaden.

Konstitueret viceforstander Litha Tiufkær, Strandvænget, Nyborg, er bange for, at det efter kommunalreformen alene bliver overladt til lederne på de enkelte sociale institutioner at definere velfærden for den enkelte bruger.

Det er vanskeligere at bevare og forsvare specialiseringen inden for kommunernes egne rammer end i det tidligere Fynske Amt. Det er Tommy Neesgaards erfaringer efter at have levet kommunalreformen i et halvt år.

Kommunalreformen giver ekstra arbejdstid til ledere i kommuner og amter. Også mellemledere i blandt andet SL må finde sig i længere arbejdsdage og arbejde hjemme

Slankning af velfærdssamfundet er den egentlige årsag til kommunalreformen, fremgik det af paneldebat på lederlandsmødet.

Se flere