Psykiatri
Faglig strid hindrer behandling
Folketinget har netop taget første skridt til en egentlig behandlings garanti inden for psykiatrien. Men den bliver svær at udmønte, for der er mangel på psykiatere. Samtidig er der modvilje mod at lade psykologer overtage jobbene. Det er der ellers gode erfaringer med i Norge
Af Gitte Rebsdorf, redaktionen@sl.dk
Psykisk syge kan fortsat se frem til at skulle vente længe på at få behandling. Særligt inden for børne og unge psykiatrien er ventetiden lang. Psykiatriaftalen, som netop er indgået mellem Folketingets partier, sigter ellers mod at indføre en behandlingsgaranti på området. Og som noget særligt er der i år via de såkaldte satspuljemidler bevilget ekstra penge til børne og unge psykiatrien.
Men manglen på psykiatere gør det svært at besætte de mange hundrede ledige stillinger, og modstanden mod at lade psykologer overtage job bene er stor. Ganske vist står der i psykiatriaftalen, at antallet af psykologer i psykiatrien skal udvides. Men derfra til at sidestille psykologerne med psy kiaterne er der meget langt.
– Det er vigtigt, at der er behandlingstilbud, som er tvær fagligt sammensat, og hvor det ikke nødvendigvis er en læge, der leder behandlingen. Derfor skal behandlingen uden for hospitalerne opprioriteres, sådan at der også er efterværn og et tilbud efter en hospitalsindlæggelse. Man kan ikke behandle psykisk sygdom alene med medicin. Marie Sonne, næstformand |
Psykiaterne er kendt for at være modstandere af ideen og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) afviser også, at psykologer kan erstatte psykiatere.
– Det vil være uklogt at lade dem overtage be handlingsansvaret. Det tror jeg, der vil komme et fagligt ringere tilbud ud af. Men vi kan sagtens bruge psykologerne på en lang række områder. Og der er mange opgaver, vi kan overlade til dem, siger Bent Hansen.
Gode erfaringer fra norge I Norge har man ellers gode erfaringer med at li gestille psykologer med psykiatere. Som beskre vet tidligere i
Socialpædagogen, så er tilfredsheden blandt både brugere og pårørende steget. Sam tidig har den øgede brug af psykologer øget det tværfaglige arbejde, som netop er så efterspurgt indenfor psykiatrien.
Formanden for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen undrer sig da også over, at Danmark ikke gør som Norge og giv´er psykologerne større behandlingsansvar.
– Det er uforståeligt, at de psykiatriske stillinger fortsat står ledige. Der er kapacitet til at besætte dem. Vi kan langt hen ad vejen overtage mange af disse stillinger. Men selv om vi har gjort opmærk som på det forhold for mange år siden, sker der ingenting. Det undrer mig dybt, at man hellere vil løse problemet ved at hente udenlandske psykia tere til landet frem for at ansætte psykologer. Vi er dog lige ved hånden, konstater Roal Ulrichsen.
En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at der inden for psykiatrien er 175 ubesatte stil linger per 1. juni 2006. Heraf udgør 32 af stil lingerne ubesatte stillinger inden for børne og ungepsykiatrien. Det svarer til, at 29 procent af stillingerne er ubesatte inden for børne og unge psykiatrien, mens der generelt inden for psykiatri en er 22 procent af stillingerne, som er ubesatte.
Vil have valgmuligheder Psykologernes ønske om at komme mere på ba nen bliver vel modtaget hos mange brugerorgani sationer. De har i årevis efterspurgt alternativer til den lægelige behandling.
Og det bør en behandlingsgaranti også tage højde for, mener konsulent og tidligere formand i brugerorganisationen LAP, Karl Bach Jensen
– En progressiv behandlingsgaranti skal åbne for andre behandlinger end lige den lægelige og psykiatriske. Det er vigtigt, at der bliver en række valgmuligheder inden for behandlingssystemet, sådan at man ikke er tvunget til at tage medicin. Den behandling, man giver i psykiatrien, er ofte ikke tilstrækkelig, og nogle gange er den i mod strid med det, man har brug for, fastslår Karl Bach.
Han henviser til, at der ofte er meget alvorlige bivirkninger ved den medicinske behandling.
Uden for hospitalerne Også næstformand i Socialpædagogernes Lands forbund, Marie Sonne, peger på, at der er et stort behov for at udvikle behandlingen uden for hospitalerne.
Hun tvivler dog på, at psykiatriaftalen vil sikre det. Aftalen nævner ganske vist, at der skal afsæt tes midler til at forbedre den pædagogiske og sociale indsats inden for socialpsykiatrien. Men det er næppe tilstrækkeligt til at løse de behov, der er, mener Marie Sonne:
– Det er vigtigt, at der er behandlingstilbud, som er tværfagligt sammensat, og hvor det ikke nødvendigvis er en læge, der leder behandlingen. Derfor skal behandlingen uden for hospitalerne opprioriteres, sådan at der også er efterværn og et tilbud efter en hospitalsindlæggelse. Man kan ikke behandle psykisk sygdom alene med medicin.
Samtidig mener Marie Sonne, at det er pro blematisk at finansiere psykiatrien ved hjælp af satspuljemidlerne. Den netop indgåede aftale gælder for perioden 20072010.
– Pengene bør finansieres over driften, så det er muligt at lægge en langsigtet behandlingsstra tegi. Det er der brug for, siger Marie Sonne.