Brætspil
Fredelige julelege
Nyt jule-brætspil fra det pædagogiske spilfirma Four esses vil bringe fordums julefred tilbage
Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk
Det var Maria, der startede det hele. Hun kom hjem fra børnehave med et klippe klistrejuletræ og spurgte sin far, om de ikke kunne lave et julespil. Og sådan blev det. Her et år senere er spillet “Under træet” i handelen.
Nu havde far, Kristian Dreinø, også en vis træning i at lave den slags. Siden slutningen af 1990’erne har han sammen med vennen Freddy andersen lavet rollelege og brætspil. Sammen står de bag spilfirmaet Four Esses, der blandt andet har de roste brætspil “Storm” og “Tænkestorm” og spillet over Sigurds Bjørnetime i bagkataloget.
Men i modsætning til langt de fleste af de mange spil, der i disse dage langes over disken og promoveres i tvreklamerne, laver Kristian og Freddy spil, hvor det pædagogiske er i centrum frem for konkurrenceelementet: Det handler mere om samarbejde, social forståelse og samvær end om at vinde.
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt: Kristian er selv fritidspædagog, mens Freddy arbejder med børn med indlæringsvanskeligheder. Og hele ide en om at vende spilkonceptet på hovedet stam mer tilbage fra Kristians oplevelser, da han i sin tid var i praktik: Sammen med kollegerne kæm pede han for at få fire drenge i en fritidsordning til at lege sammen. Det gik ikke så godt, men da han var kommet tilbage til seminariet, slog det ham en dag, at man kunne lave en anden slags spil, en regelleg, som spillede på samarbejdsinstinktet i stedet for vinderinstinktet.
To og to Det nye spil ser noget gammeldags ud – næsten som sådan et, der kunne have ligget oppe i far mors sommerhus. Og det er også meningen, for tæller Kristian Dreinø. Ja, faktisk er det meningen, at det skal se mere end 80’eragtigt ud.
– Ja, det ligner måske mere noget fra 60’erne, siger han og fortæller, at de har fået kunstneren Erik Morsing til at male det stemningsbillede, der udgør bagsiden.
Selve spillet er ganske enkelt: Man spiller to og to, hver har sit eget juletræ. Nu skal have fat i de gaver, der passer til ens træ, sådan så en af spil lerne på holdet har de rigtige gaver. Til sidst skal stjernen sættes på toppen, men undervejs kan stjernen bruges til at forhindre de andre hold i at få fat i deres gaver.
– Det er et begynderspil – for de 34 årige, for tæller Kristian, og netop det at få sat de mindste ned omkring bordet sammen med de ældre sø skende eller forældrene er en vigtig pointe.
– Det skal signalere tid og ro – det modsatte af stress og jag, siger Kristian Dreinø. “Under træet” kan købes på Four Esses’ hjemme side (
www.fouresses.dk), i Pædagogisk Bogklub eller i velassorterede spilbutikker. Pris: 125 kroner.