Kommunalreformen

Sårbare børn får regningen i Randers

Randers sparer millioner på børn, som ikke kan bo hjemme hos far og mor. Kommunen siger, at den ikke får penge nok til de nye opgaver, den overtager fra amtet. Men kommunens egne tal viser noget andet

Af Bille Sterll, redaktionen@sl.dk

Børn med sociale problemer bliver nu direkte ramt af kommunernes klemte økonomi. Randers kommune forklarer en stribe massive sociale nedskæringer med, at den ikke har fået penge nok fra staten til at dække de mange nye opgaver, kommunerne overtager fra amterne til nytår.

Men går man kommunens budget efter i sømmene, ser virkeligheden anderledes ud. Faktisk tjener Randers penge på nogle af de nye opgaver. Pengene bliver brugt til at dække huller andre steder i budgettet.

Tjener på handicappede
På trods af, at Randers får fuld dækning for de nye sociale opgaver, har byrådet valgt at spare på handicappede, psykisk syge og børn, som er anbragt udenfor hjemmet.

– 80 procent af vores budget er børn og ældre, så det var fysisk umuligt ikke at spare her. Desuden er anbringelser blevet så dyre, og resultatet lever ikke helt op til forventningerne, forklarer borgmesteren i Ny Randers kommune, Henning Jensen Nyhuus (A).

Samtidig tjener Randers seks millioner kroner på at overtage specialundervisning for handicappede. Alligevel sparer kommunen også her og nedlægger blandt andet et undervisningstilbud for sindslidende.
Til gengæld mangler Randers penge på sundhedsområdet. Et underskud, som Randers altså dækker ved at spare på andre af de nye opgaver.

Satser på forebyggelse
Børn, som er anbragt uden for hjemmet, står for den største enkelte besparelse på Randers’ sociale budgetter. Næste år skal Randers spare otte millioner kroner på anbragte børn og unge – og besparelsen vokser år for år frem til 14 millioner kroner i 2010.

I stedet vil kommunen forebygge anbringelser. Borgmesteren erkender, at det er lidt af en satsning at spare på anbringelser, før forebyggelsen har haft en chance for at virke.

– Vi ved jo ikke, om vi kan spare de penge. Der går vel tre-fire år, før vi kan se om forebyggelsen virker. Derfor er vi også parat til at give området flere penge, hvis vi har haft for høje forventninger. Men målet er stadig at spare, vi skyder bare besparelsen i nogle år, siger Henning Jensen Nyhuus.

Øremærkede penge går i fælleskassen
Randers mener selv, at kommunen får for lidt penge. Og det synspunkt er Randers ikke alene med. Efter at flere kommuner har klaget deres nød, har indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen givet kommunerne 424 millioner kroner ekstra.

Ifølge en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er pengene øremærket til at dække netop de sociale opgaver, som kommunerne overtager fra amterne. Men i Randers går pengene i kommunens store kasse – og derfor kan ingen garantere, at de bliver brugt på det sociale område.

Nye opgaver og kompensation
Kommunen har skønnet merudgifter på 414,4 mio. kroner som følge af de nye opgaver og kompensationen er 415,2 mio. kroner – altså en lille overkompensation på 0,8 mio. kroner.

Kilde: Ny Randers kommunes notat Økonomiske konsekvenser af opgave- og udligningsreformen for Randers Kommune.

Kontrollen væk fra kommunerne

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Systemfejl i sager om massivt omsorgssvigt

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kontrollen halter

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Få pædagoger på opholdssteder

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne: Billigere og kortere, tak

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne svigter anbragte børn

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Redskaber skal forbedre tilsyn

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Kritik af anbringelsessteder kickstarter debat

Hvordan kan samfundet sikre, at der ikke sker overgreb på anbragte børn? Vi har bedt en række fagfolk og beslutningstagere komme med deres bud på det optimale tilsyn. Heriblandt social-ministeren, der lover forandringer

Vi tror, det virker

I Vordingborg Kommune står socialpædagog Karen Scott og socialrådgiver Lone Biørn-Henriksen for tilsynet med de private opholdssteder. Selv om de ikke tør udstede en garanti, er de ret sikre på, at de vil opdage, hvis der er generel mistrivsel på et opholdssted

Se flere