Udstødte og marginaliserede

Kvindekrisecenter

Børnene følger bare med

Randers Kvindekrisecenter er Danmarks ældste og kan i år fejre 25 års jubilæum. Det blev i sin tid etableret efter et målrettet og vedholdende arbejde fra Joan-søstrene. Snart var der kvindekrisecentre mange steder i Danmark. Behovet var der dengang. Det er der i dag.

Af lone marie pedersen, redaktionen@sl.dk

Ofte trækker det store avisoverskrifter, at der foregår vold og mishandling hjemme privat i familierne. Og at hverken børnene i de voldsramte familier eller kvinderne får den hjælp fra myndighederne, som de har brug for.

For eksempel modtager kun 14 procent af de omkring 2.000 børn, der hvert år kommer på et kvindekrisecenter, psykologhjælp eller anden form for behandling, viser tal fra Børnestatistikken 2005.
Og det er slet ikke nok, vurderer flere fagfolk.
Børnene får problemer i skolen og døjer med psykiske traumer.

Det skal der rettes op på, mener partierne bag satspuljerne. Fra de netop overståede satspuljeforhandlinger blev der over en fireårig periode afsat 10 mio. kroner årligt i støtte til kvindekrisecentrene.
Pengene skal bruges på at forbedre forholdene for kvinderne og børnene, mens de er på kvindekrisecentrene, og støtte dem til at komme videre med deres liv, når de forlader stedet.

På de følgende sider beskriver vi arbejdet på Randers Kvindekrisecenter. Ofte er det midt om natten, at kvinderne med børnene under armen og nogle gange med politiets hjælp, flygter til kvindekrisecentret.

Nogle vender tilbage til manden, fordi de elsker ham. Andre får vristet sig fri, selv om de elsker ham.
Og børnene. De følger bare med. 

De fleste teenagere fører for en tid dobbelt bogholderi med hvem, de indvier i hvad. Men for nogle unge fortsætter skellet mellem familien og samfundet med at være så stort, at de ikke magter at gabe over det, og de risikerer at ryge ud i kriminalitet eller udvikle ekstremistiske holdninger, siger Asad Ahmad, Center for Konfliktløsning

Arbejdet med Barnets Reform, der skal forbedre vilkårene for udsatte børn og unge, er gået ind i slutspurten. Regeringen er kommet med sit udspil, der nu skal forhandles med partierne bag satspuljen

Line har skåret i sig selv, siden hun var 11 år. I dag er hun 16 og bor på Babuska, et døgntilbud for selvskadende piger. Hun håber, at hun kan lære at styre sin indre smerte på en anden måde. Men hun har svært ved at give slip på kontrollen

Det skal gøres ulovligt for kommunerne at overhøre indberetninger om børn, der ikke trives i hjemmet, foreslår De radikale. Desuden tegner der sig et flertal for, at kommunernes børnesager underlægges et uvildigt tilsyn

Vigtigt er det i hvert fald, at der bliver handlet nu. For vil man have pæne sorte tal. eller flere grumme sager om svigt af børn, der ikke bliver fjernet i tide?

Bedre hjælp til truede børn er på vej, lover velfærdsministeren, der har planer om regionale centre, der kan rådgive kommunerne. Det er der ikke brug for, lyder det fra KL. God ide, siger Socialpædagogerne, men kun hvis centrene får beføjelser

Dorthe har ikke været i skole siden foråret 2007, fordi der ikke er plads til sådan en som hende i folkeskolen, og der er ingen ledige pladser på en specialskole

Mange børn pjækker fra skole, men udsatte børn gør det mest. Samarbejdet mellem skole og socialforvaltning fungerer ikke godt nok, og det skal der nu gøres noget ved, siger undervisningsministeren

Vi skal i langt højere grad sikre, at de børn, der lever under kummerlige forhold, får nogle bedre opvækstvilkår, så de ikke kommer bagud på point allerede fra starten.

Se flere