Kvindekrisecenter
Børnene følger bare med
Randers Kvindekrisecenter er Danmarks ældste og kan i år fejre 25 års jubilæum. Det blev i sin tid etableret efter et målrettet og vedholdende arbejde fra Joan-søstrene. Snart var der kvindekrisecentre mange steder i Danmark. Behovet var der dengang. Det er der i dag.
Af lone marie pedersen, redaktionen@sl.dk
Ofte trækker det store avisoverskrifter, at der foregår vold og mishandling hjemme privat i familierne. Og at hverken børnene i de voldsramte familier eller kvinderne får den hjælp fra myndighederne, som de har brug for.
For eksempel modtager kun 14 procent af de omkring 2.000 børn, der hvert år kommer på et kvindekrisecenter, psykologhjælp eller anden form for behandling, viser tal fra Børnestatistikken 2005.
Og det er slet ikke nok, vurderer flere fagfolk.
Børnene får problemer i skolen og døjer med psykiske traumer.
Det skal der rettes op på, mener partierne bag satspuljerne. Fra de netop overståede satspuljeforhandlinger blev der over en fireårig periode afsat 10 mio. kroner årligt i støtte til kvindekrisecentrene.
Pengene skal bruges på at forbedre forholdene for kvinderne og børnene, mens de er på kvindekrisecentrene, og støtte dem til at komme videre med deres liv, når de forlader stedet.
På de følgende sider beskriver vi arbejdet på Randers Kvindekrisecenter. Ofte er det midt om natten, at kvinderne med børnene under armen og nogle gange med politiets hjælp, flygter til kvindekrisecentret.
Nogle vender tilbage til manden, fordi de elsker ham. Andre får vristet sig fri, selv om de elsker ham.
Og børnene. De følger bare med.