Anbringelser

Kommuner overholder ikke loven i børnesager

Ny undersøgelse viser, at 23 procent af de undersøgte børnesager er fyldt med så alvorlige sagsbehandlingsfejl, at de ikke lever op til lovens krav. Derfor risikerer socialpædagogerne at skulle lave sagsbehand­ lernes arbejde, mener Socialpædagogernes næstformand

Af Karianne B. Blem, redaktionen@sl.dk

En farmor henvender sig til en kommunal forvaltning. Hun oplyser, at hendes 13-årige barnebarn ønsker at komme væk hjemmefra, fordi “han ikke vil være i de hashtåger” mere. Drengens mor er kendt af kommunen. Hun har ofte henvendt sig vedrørende akuthjælp, og kommunen har tidligere modtaget underretning med bekymring for drengen. I 2003/2004 har kommunen vurderet, at der skulle ske en socialfaglig indsats. I juni 2005 bliver der bevilliget en psykologisk undersøgelse af drengen, da en psykolog, der i en periode har haft samtaler med drengen, vurderer, at der er brug for en særlig indsats over for ham.

Efter farmorens beskrivelse af drengens problemer i skolen, afgør kommunen, på grundlag af den psykologiske undersøgelse, at den 13-årige skal anbringes uden for hjemmet. Kommunen udarbejder ikke en §38­-undersøgelse eller en handleplan forud for anbringelsen – til trods for at begge dele er lovkrav, der skal til sikre bedst mulig anbringelse for et barn eller en ung.

Men den pågældende kommune er ikke alene om ikke at lave de lovpligtige undersøgelser. Den er blot én af de i alt 101 børnesager, der indgår i en nylig offentliggjort undersøgelse fra Ankestyrelsen. Undersøgelsen viser, at i knap en fjerdeldel af børnesagerne, bliver §38­-undersøgelserne ikke lavet.

Formanden for de kommunale børne- og kulturchefer, Per B. Christensen, Næstved siger: – Vi har et ansvar for at loven overholdes, og at børnene får den hjælp, de har behov for og krav på.

– Det er afgørende, at kvaliteten af sagsarbejdet løbende vurderes. Det er ledelsens opgave at sætte rammerne for, hvordan denne vurdering finder sted, siger han og understreger, at kommunerne i 2006 har sat analyser  og efteruddannelse i gang for at sikre den gode praksis, og at der “mellem kommunerne er en stor vilje til at lære at hinandens erfaringer med den gode praksis”.

The missing link
Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen siger til undersøgelsen:
– Det er dybt ulykkeligt, at loven ikke overholdes. §38­-undersøgelserne er grundlaget for, at indsatsen over for barnet kan lykkes. Det er også et redskab for anbringelsesstedet, som barnet kommer ud på. Og jo flere overvejelser, der er gjort inden anbringelsen – desto bedre kan døgninstitutionerne lave deres arbejde, siger han og kalder de manglende forundersøgelser for “the missing link” i anbringelsesforløbet, der giver større risiko for fejlanbringelser – og dermed for svingdørsbørn.

– Vores medlemmer risikerer at skulle lave sagsbehandlernes arbejde, når der anbringes et barn ude på en døgninstitution, fordi de er nødt til at have den viden, som en forundersøgelse giver, når de skal arbejde med børnene, mener Benny Andersen.

– Og for de børn, der i forvejen er på institutionen, kan det have konsekvenser, at der  komme er nyt barn, som det måske viser sig, slet ikke passer ind i stedets målgruppe. Man kan jo komme til at anbringe et barn med så sammensatte problemstillinger, der ikke er blevet opdaget, fordi der ikke er lavet en undersøgelse. Måske burde barnet have haft hjælp fra en psykiater eller psykolog i første omgang, før det blev anbragt. Derfor bliver arbejdet med børnene en fægten i blinde, siger han.
Næstformanden mener dog ikke, at det er socialrådgivernes skyld, at undersøgelserne ikke bliver lavet.

– Vi har jo hele tiden sagt, at anbringelsesreformen har nogle besparelser indbygget i sig – for eksempel at der skal ske 20 procent færre anbringelser af unge over 15 år, og at 15 procent skal anbringelses i netværket. Derfor mener jeg, at kommunerne bør sige højt, at der mangler ressourcer på det her område. Der er for mange søgte forklaringer på, hvorfor man gør, som man gør, fordi der er indgået økonomiaftaler, siger Benny Andersen.

– Og så bør forligspartierne bag anbringelsesreformen begynde at forholde sig til de økonomiske forudsætninger, der er i anbringelsesreformen.