Debat
Ny mulighed for at slippe lærerne fri!
Gunnar Skriver, TR Dalgården, (Modtaget d. 12.12.2006)
, redaktionen@sl.dk
Jeg har erfaret at lærere ved -in--terne skoler nu skal til at -arbejde efter LC og KL aftale – uden at SL har mulighed for at forringe overenskomsten. Flot, at det nu er KL, der varetager lærernes interesse og ikke SL, der jo ellers får vores kontingentpenge for at udføre netop dette. (Kan lærere ved døgninstitutioner mon blive medlem af KL?)
Jeg har set på kongressen at SL (Kirsten Nissen) nu er blevet meget optaget af at undersøge, hvad medlemmerne mener, og har opfordret til URAFSTEMNING for at høre medlemmerne om, hvem de egentlig ønsker, der skal varetage deres overenskomst. Dejligt at selv Kirsten Nissen nu er kommet frem til, at medlemmerne også har en mening. Som det vel også er kendt for KN, har lærerne tidligere holdt en urafstemning om, hvem der bedst kunne -varetage deres interesser (det var så før KL blev en mulighed) og de valgte at træde ud af SL, men fik ikke lov.
Jeg håber, SL og KN endelig har indset, at vi skal spørge med-lemmerne og respektere afgørelsen. Så kære KN, så lad os spørge lærere, der er medlem af SL, hvor de mener, de skal være organiseret. DET VIL KLÆDE DIG og gøre din kongrestale mere troværdig.
Kære Gunnar Skriver
Det er rigtigt nok, at lærere ved interne skoler overgår fra overenskomsten mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Amtsrådsforeningen (ARF) til overenskomsten mellem LC og Kommunernes Landsforening (KL). På samme måde overgår hovedparten af SL’s øvrige medlemmer fra en ARF-overenskomst til en KL-overenskomst.
Dette er jo en logisk konse-kvens af kommunalreformen, som nedlægger amterne og overfører de fleste af deres -ansatte til kommunerne. I den forbindelse har SL i løbet af 2006 deltaget i en række tilpasningsforhandlinger med KL.
Vi har sammen med LC forhandlet lærernes fremtidige løn- og ansættelsesvilkår. Og jeg kan forsikre dig, at det absolut ikke var med KL’s gode vilje, at lærere ved interne skoler fra den 1. august 2007 ligestilles med de øvrige lærere. KL var af den opfattelse, at I skulle overgå på hidtidige – og dårligere – vilkår. Uden SL’s aktive medvirken var det også endt sådan.
Jeg forstår ikke din bemærkning om, at SL ikke har mulig-hed for at forringe overenskomsten. Jeg husker ikke, at SL nogensinde har forringet jeres forhold, og det har vi heller ingen intentioner om i fremtiden.
Venlig hilsen
Kirsten Nissen, -forbundsformand