Børn og unge

Synspunkt

Omsorgssvigt kan give hjerneskade!

En opsigtsvækkende amerikansk forskning viser, at børns hjerner er langt mere påvirkelige end tidligere antaget. Det betyder, at forsømte eller omsorgssvigtede børn risikerer varige hjerneskader

Af Geir Wold, socialpædagog. , redaktionen@sl.dk

Under en studietur til Norge blev jeg bekendt med en artikel i avisen VG (Verdens Gang), d. 27.10.2006, hvor en af Norges førende børnepsykologer, Magne Raundalen, på en konference arrangeret af Kirkens Socialhjælp, gjorde opmærksom på opsigtsvækkende amerikansk forskning, som viste, at forsømte eller omsorgssvigtede børn kan have en anden udvikling af hjernen end børn, der er vokset op i trygge omgivelser.

Den “vente-og-se-holdning”, som mange kommunale social- eller børneforvaltninger praktiserer, ender ofte med, at mange børn udvikler hjerneskader eller varige ændringer i hjernen. Disse varige ændringer kan medføre emotionel ustabilitet, som varer hele livet. Der kan være tale om overdrevne frygtreaktioner, der bliver en del af hjernestrukturen.

Magne Raundalen henviser til forskning udført på University of California og anden international forskning inden for det, der kaldes brainmapping, som viser:
– Omfattende omsorgssvigt i de to første leveår kan medføre en udvidet emotionshjerne, og en mindre udviklet sproghjerne. Dette kan føre til at barnet bliver aggressivt og anvender vrede til mestring.

– Stærk forsømmelse de to første leveårene kan give reduceret udvikling af hukommelsen og reduceret indlæringskapacitet. Det viser nyere forskning, der anføres af Bruce D. Perry ved Alberta Mental Heath Board.

– Ved tilfælde af vold og mishandling kan alarmcenteret i hjernen være forstørret og bygget alt for slagkraftigt — så barnet altid er “på vagt”.

Børn med store sagsmapper
En meget stor andel af de børn der i dag anbringes på døgninstitutioner for børn og unge, fremviser de ovennævnte symptomer. Det er ofte børnk som ledsages af store sagsmapper, inden de anbringes, og som ledsages af mange indberetninger allerede tidligt i deres liv. I nogle tilfælde kan man se indberetninger allerede fra fødeafdelingen til de sociale myndigheder. Disse børn er ofte kendetegnet ved at de udviser en aggressiv adfærd og stor vrede, de har store indlæringsproblemer og er meget vagtsomme og har stor mistillid til voksne.

Det er åbenlyst at de kommunale børne- eller socialforvaltningers “vente-og-se-holdning” er katastrofal for mange børn. Denne laden-stå-til-holdning er katastrofal, da mange børn med stor sikkerhed påføres varige lidelser af denne sendrægtighed.

Da børns hjerne er langt mere påvirkelig en tidligere antaget, er hjernes reparations-kapacitet formentlig reduceret siger Magne Raundalen, og det betyder i praksis at skaderne er varige og vil præge barnet hele livet.
Børnene kan få et ustabilt følelsesliv, der vil give reduceret livskvalitet og et svækket psykisk helbred. Det kan skabe en livslang klient.

Vente og se princip
I Norge kan man i dag se konsekvenserne af den nye “barneværnslov” fra 1992, hvor det blandt andet blev besluttet at børn hører hjemme i egen familie, og at hjælpen skal ydes i familien. Samtidig blev der besluttet et vente og se princip. Konsekvenserne af den ny lov er, ifølge fagfolk, at børnene er mere skadet, når de kommer i institution end tidligere.

Den tendens, der i øjeblikket tegner sig herhjemme op til kommunalreformens realisering er, at man venter så længe med at anbringe åbenlyst og svært omsorgssvigtede børn, at de er blevet så dårlige, at de overhovedet ikke er i stand til at deltage i almindelige sociale sammenhænge, som i vuggestue, børnehave, SF0 eller skole, er katastrofal, navnlig når man tænker på hvilke livsvarige konsekvenser, det kan have for det omsorgssvigtede barn.

Behov for samarbejde
Denne ny viden, peger klart på, at der er et behov for at etablere et samarbejde mellem børne- og ungeområdet og sundhedssektoren, mellem pædagoger, psykologer og læger, så vi i endnu større grad kan blive i stand til at hjælpe de børn, inden det er for sent. På samme tid peger disse nye forskningsresultater på, at vi herhjemme har overset behovet for forskning inden for dette område.

Det handler om forskning som kan hjælpe omsorgssvigtede børn til at få den hjælp, de har brug for, inden det er for sent.
Dele af denne artikel er direkte citeret eller bearbejdet og oversat fra Verdens Gang, Oslo.

Artiklen fra Verdens Gang finder du på www.vg.no/pub/vgart. hbs?artid=135478 Artikler skrevet af Bruce D. Perry kan du finde på http://home.earthlink.net/ ~hopefull/TC_brucedperry.htm The Child Trauma Academy finder du på: www.childtrauma.org

Det hjælper at blive rørt ved og holdt om. Ikke mindst, når man har det svært og har haft det længe. På Ungdomshjemmet Holmstrupgård har man sat den pædagogiske massage i system. Og det virker, viser omfattende rapport

Rasmus, 10 år, er smuk, kærlig, aktiv og en motorisk stor, stærk dreng udenpå – men lille indeni.

Barnets Reform skal forbedre vilkårene for de cirka 15.000 udsatte børn og unge, der ikke bor sammen med deres biologiske familie. Et af de centrale temaer i Barnets Reform, der netop er forhandlet på plads, er, at flere børn skal anbringes i familiepleje, og det medfører implicit, at færre anbringes på døgninstitution. Ønsket for børnene er, at de skal opleve trygge og stabile relationer i en plejefamilie sideløbende med, at de beholder kontakten til søskende, bedsteforældre og venner fra det familiære netværk.

Frirum er hovedoverskriften i et udviklingsprojekt, som 6 pædagogstuderende fra VIA University College i Gedved arbejder med. Målgruppen er unge på den nye ungdomsuddannelse på ASV Horsens

Se flere