Kommunalreform

Fokus på fremtiden

Udredning af udsatte børn er en af de fornemste opgaver på Vallø Strand. Det handler om fremtiden for sårbare børn som 4-årige “Isabella” og 6-årige -“Victoria”, der flyttede ind på Vallø Strand, da deres mor mistede evnen til at tage sig af dem

, redaktionen@sl.dk

De to søstre kaster sig over prinsesseborgen, mens deres mor taler med pædagogerne på Vallø Strand.

Balkjoler og dukkesmykker undersøges samtidig med, at moderen græder, ryster og taler med en stemme så lav, at det næsten ikke er til at høre ordene.

Asken på cigaretten vokser sig længere og længere.

Til sidst falder den af og lander på moderens plettede bluse, uden hun ænser det.

Hun er depressiv, og det er nødvendigt at fjerne fireårige “Isabella” og seksårige “Victoria” fra hjemmet.

Men hvad skal der så ske med dem?

Hvor kan de få den bedste ramme for deres liv? Og hvilke særlige hensyn skal der tages, for at netop de to børn kan få en chance?

Eksemplet viser, hvordan et udredningsforløb på akutinstitutionen Vallø Strand kan begynde, når børn og forældre møder op for første gang.

Nu bærer institutionen præg af nedlukning. Det tidligere socialrådgiverkontor er i bogstaveligste forstand rungende tomt.

Nogle af de tidligere legerum er forvandlet til depoter.

Men før nedskæringerne begyndte, var de røde bygninger med havudsigt fyldt med børn som Isabella og Victoria.

Nogle af dem var ankommet midt om natten i en politibil. De havde brug for hjælp her og nu.

Eksempelvis fordi far var gået grassat og havde smadret mor sønder og sammen.

Andre havde som Isabella og Victoria haft lidt længere tid til at indstille sig på, at de skulle flytte fra en forælder, der eksempelvis var psykisk syg eller misbruger.

I alle tilfælde var Vallø Strand en mellemstation, der gerne skulle sende et sårbart barn ud på så god en rejse som muligt.

– Vores stærke side er udredning, fastslår socialpædagog Anni Danielsen, der snart har arbejdet på institutionen i 30 år.

Hendes kollega, Knirke Ullerup, udbygger: – Vi undersøger, hvilken foranstaltning, der er den bedste for det enkelte barn. Er det familiepleje, hjemgivelse til forældrene med støtte eller en behandlingsinstitution – eventuelt en, der for eksempel har specialiseret sig i borderline, autisme eller ADHL?

– Vi udreder også hvilke særlige behov barnet har. For eksempel for at gå på en lille skole eller få en støttepædagog i børnehaven, supplerer Anni Danielsen.

Når barnet er udredt, går Vallø Strand også i gang med en egentlig pædagogisk behandling indtil det rette sted er fundet.

Akut modtagelse

Når barnet kommer, handler det dog i første omgang om at skabe basal tryghed.

Om at rede sengen og eventuelt finde sutter og bamser frem til den første nat på det nye sted.

Om at være der, når gråden kommer.

I Isabella og Victorias tilfælde, virkede børnene først glade.

Hektisk løb de rundt og undersøgte alt legetøjet.

Først efter nogle timer kom reaktionen, og de begyndte at give udtryk for et savn.

– Hvorfor har I ikke ladet mig blive hjemme hos min mor? Jeg kan godt passe på min mor, sagde Victoria.

– Det var vigtigt at give dem lidt ro. Derfor fandt vi en film frem. Den lille blev optaget af handlingen, men den store lagde sig bare på sofaen og blev helt zombieagtig. Hun ville ikke andet end at se fjernsyn. Hun gav ikke længere udtryk for sine følelser, og holdt for eksempel op med at sige, at hun savnede sin mor. I sådan en situation er det vigtigt, at vi sætter ord på og viser, at vi godt forstår hende ved at sige, at vi kan se, at hun er trist og ked af det, siger Anni Danielsen, der hovedsageligt har arbejdet med de mindste børn under seks år.

Hun lægger vægt på, at udsatte børn som Victoria og Isabella får mulighed for at komme et sted som Vallø Strand, når de lige flytter ud af hjemmet.

– Vi har erfaring med at modtage børn i krise og hjælpe dem ud af krisen, og vi har erfaring med at samarbejde med deres forældre, der også tit er i krise, siger hun.

 Isabella og Victorias mor blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, men hun kom alligevel og besøgte sine børn. Så foregik det i en besøgslejlighed, mens Anni eller en anden pædagog overværede samværet.

– Hvis pigerne for eksempel var ved at komme op og slås, kunne hun ikke finde ud af at stoppe dem. Så greb vi ind – efter aftale med moderen, fortæller Anni Danielsen.

Udredning

På Vallø Strand tager udredningen af et barn typisk to-tre måneder.

Pædagogerne skriver dagbog, hvor de noterer vigtige ting om det enkelte barns reaktioner. Derudover skriver de en samlet rapport med observationer om barnet, der også bliver suppleret med resultaterne af psykologiske tests og psykologernes observationer.

– Som pædagoger observerer vi blandt andet, om barnet er så tilknytningsforstyrret, at det ikke kan indgå i relationer, eller om det er i stand til at bygge en relation op til primærpædagogen. Hvis et barn er så dårligt, at det slet ikke kan indgå i relationer, går det ikke, at barnet kommer i familiepleje, siger Anni Danielsen.

Tegn på tilknytningsforstyrrelser kan være, at barnet ikke skelner mellem dem, det kender godt og andre. Det kan for eksempel vise sig ved, at barnet helt ukritisk vil knuse og kramme alle, eller at det er fuldstændig ligeglad med, om det bliver passet af primærpædagogen eller en tilfældig vikar.

Der kan også være nogle børn, der har en lettere tilknytningsforstyrrelse, så de er meget vagtsomme, og tilliden langsomt skal bygges op. Det viser sig måske ved, at barnet møder primærpædagogen med et vredt blik og siger: “Er det dig! Jeg gider ikke blive passet af dig”, for kort efter at spørge: “Skal vi lege?”

En anden del af udredningen handler om relationen til forældrene. Hvordan går samværet?

Isabella og Victorias mor fik sværere og sværere ved at interessere sig for sine børn. I samværssituationerne sank hun dybere og dybere ind i sig selv, og det stod klart, at hun slet ikke kunne klare at få børnene hjem.

Til gengæld viste udredningen også, at pigerne var bedst tjent med en familiepleje, og Isabella og Victoria kunne nu gå ind i sidste fase på Vallø Strand: Udslusningen.

Udslusning

– En god udslusning foregår sådan, at plejefamilien kommer på besøg hos os. De første dage står plejefamilien på sidelinjen som fluen på væggen for så langsomt at overtage flere og flere funktioner som putning, godnathistorier, bad og så videre. Børnene kommer også på flere hjemmebesøg hos plejefamilien. Først i kort tid – senere med overnatning. Til sidst tager vi afsked med barnet med en festmiddag, hvor de får en afskedsgave, og når de flytter, er der tradition for, at alle børn og de voksne, der er på arbejde, vinker farvel. Bagefter besøger primærpædagogen også tit barnet et par gange i plejefamilien, fortæller Anni Danielsen.

Som led i udslusningen læser plejefamilien selvfølgelig også Vallø Strands udredning og anbefalinger. Derudover laver institution det, de for sjov kalder en “brugsanvisning” til barnet, hvor der for eksempel kan stå, at barnet har det svært med at lege for længe uden voksenopsyn.

– Udredningen og udslusningsforløbet kan helt sikker gøre en forskel for barnet. Hvis du bare tager et omsorgssvigtet barn, fjerner det fra dets familie og uden videre anbringer det i en familiepleje, kan det gå galt. Mange familieplejer har et stort bankende hjerte, men det er ikke nok at have et bankende hjerte, når man skal hjælpe et omsorgsvigtet barn. Vi har opbygget en ekspertise her på stedet, som en almindelig familiepleje slet, slet ikke kan have, siger Anni Danielsen.

I snart 30 år har hun haft fokus på fremtiden for de børn, der kom på Vallø Strand.

Nu bekymrer hun sig for de børn, der ikke kommer, fordi institutionen lukker.

Hvad sker der med dem? Hvilke tilbud får børn som Isabella og Victoria i stedet for Vallø Strand?

“Isabella” og “Victorias” historie bygger på en virkelig case, men navne og andre genkendelige detaljer er ændrede, så familien bevarer sin anonymitet.