Anbringelsesreformen
Minister kræver en sammenhængende børnepolitik
Socialministeren løfter pegefingeren over for de kommuner, der forsømmer deres pligt til at udarbejde og offentliggøre en sammenhængende børnepolitik for børn og unge med særlige behov. Det er Socialpædagogerne der har påvist manglerne.
Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk
Mål: Alle personer som arbejder med børn og unge i Næstved har inden udgangen af 2008 kendskab til, hvordan man spotter risikobørn og unge, og hvordan man handler, når man har spottet et risikobarn.
Indsats: Udarbejdelse af en “Handlingsguide” (inden sommeren 2008). Guiden skal indeholde anvisninger på dels tydelige signaler hos børn og unge med risiko for at få problemer, dels handle muligheder i dagtilbud, skoler og fritids- og for eningsliv.
Sådan lyder et uddrag af Næstved Kommunes sammenhængende børnepolitik. (Målsætningen efterfølges af flere andre indsatser.)
Næstved er en af de kommuner, der lever op til Servicelovens krav om på skrift at udarbejde en sammenhængende børnepolitik for børn og unge med særlige behov og offentliggøre den på kom munens hjemmeside.
Første januar 2007 skulle alle kommuner have gjort som Næstved, men det gælder kun for to ud af tre. Det viser en undersøgelse som Socialpædagogerne har lavet for at sætte fokus på området.
– Børnepolitikkerne er vigtige, fordi de gør kommunernes indsats over for socialt udsatte børn og unge tydelig. Hvordan kan kommunen sikre, at den tager hånd om børn med alvorlige sociale problemer, når den end ikke gør sig nogle overvejelser om, hvilken hjælp, de børn har brug for, spørger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.
Socialminister Eva Kjer Hansen (V) deler til syneladende opfattelsen af børnepolitikkernes vigtighed.
Efter Socialpædagogernes undersøgelse fast slår hun, at kommunerne skal rykkes.
– Alle kommuner skal have en børnepolitik, og der er ingen undskyldninger for ikke at have én. Socialministeriet har udarbejdet udførlige beskrivelser af, hvordan kommunerne kunne strikke en børnepolitik sammen. Derfor vil jeg nu skrive til de kommuner, der ikke har en børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen, og indskærpe, at det skal de udarbejde nu. De vil få en måneds frist, ellers vil de blive indbragt for det kommunale tilsyn, skriver ministeren i en mail til Morgen avisen JyllandsPosten.
Socialpædagogiske mangler
Det er Socialpædagogernes socialfaglige konsulent, Nina Bach Ludvigsen, der har lavet undersøgelsen.
Hun har også analyseret indholdet af de børnepolitikker, der allerede er udarbejdet. Set med socialpædagogiske øjne er der flere mangler:
Ud af de 68 kommuner, der har vedtaget en sammenhængende børnepolitik, er det kun 13, der beskriver indsatsen for børn og unge med nedsat funktionsevne, og kun 29, der ifølge børne politikken agter at gennemføre kompetenceudvik ling af medarbejderne i almentilbud, så de bliver i stand til at arbejde med børn og unge med behov for særlig støtte.
Kun 22 børnepolitikker beskriver den tidlige indsats over for børn i førskolealderen, ligesom kun 22 nævner efterværn.
– Det er helt tydeligt, at når kommunerne tæn ker på børn og unge, tænker de på "almindelige" børn i almindelige skoler, børnehaver og vugge stuer. De tænker ikke på handicappede og andre, der har brug for en særlig indsats. Der er også mange fine målsætninger om rummelighed, men ikke særlig mange konkrete bud på, hvordan nor malsystemet skal kunne rumme de børn, der har behov for særlig støtte, siger Benny Andersen
Socialpædagogerne vil følge op på kommuner nes børnepolitikker, og har i første omgang sendt undersøgelsens resultater til de folketingspoliti kere, der står bag anbringelsesreformen.
Hent undersøgelsen:
De sammenhængende børnepolitikker: Kommunernes indsats