Dokumentarfilm
Jorden under mine fødder
Dokumentarfilmen “Jorden under mine fødder” er på turné i forskellige biografer over hele landet i perioden fra den 24. marts til 12. april.
Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk
I Hundested er der en gård. gården ligger langt ude på landet, men tæt på vandet. gården fungerer som et opholdssted. Det er sådan et sted, hvor man kan være, hvis man har brug for en familie.
Vi skal følge fire skæbner, og jeg vil forsøge at se bag deres øjne. prøve at finde ud af, hvem de er…
Med de ord åbner instruktøren Michael noer dokumentarfilmen “Jorden under mine fødder”, der foregår på opholdsstedet Slettebjerggård.
Filmen handler både om de to anbragte drenge Dan og David og Merete Bojsen-Møller og hendes mand, Finn Bojsen-Møller, der sammen driver stedet.
Dan og David har været udsat for store svigt af deres forældre, hvilket blandt andet kommer frem, da Merete BojsenMøller beder David fortælle om det værste, der er sket i relationen til faderen:
– Det allerværste var, da han hev mig mellem benene og gik ud for at tage en kniv og skære den af, svarer han.
Merete Bojsen Møller forsøger at give de to drenge omsorg og håb for fremtiden.
– Omsorg er, at man føler sig tæt på en voksen, og at man har fået kærlighed. Og det er jo både, at den voksne føler sig tæt på barnet, og at barnet føler sig tæt på den voksne, siger hun.
Samtidig kæmper Merete med at finde balancen mellem kærlighed og svigt i forhold til hendes egen, voksne søn, Jesper, der også er anbragt på institution, fordi han er svært handicappet.
Turneplanen kan læses på www.dox-on-wheels.dk, hvor man også kan læse mere om filmen