Socialpædagogisk praksis

Kommunalreform

Specialskole lukker

Endnu en institutionslukning er en realitet efter kommunalreformen. Middelfart Kommune har ikke råd til at holde Bøgelundskolen kørende.

Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk

Den første institutionslukning efter kommunalreformen er en realitet. Sådan stod der for en måned siden på forsiden af Socialpædagogen.

I bladet beskrev vi, hvordan Stevns Kommune nedlagde akut­ og observationsinstitutionen Vallø Strand.

Nu er Stevns Kommune ikke længere ene om at lukke en specialinstitution, der med kommunalreformen er overgået fra amtsligt til kommunalt regi.

Efter alt at dømme lider Bøgelundskolen i Middelfart på Fyn samme skæbne som Vallø Strand.

Den endelige afgørelse bliver truffet af byrådet 10. april, men forvaltning og skoleudvalg ind­ stiller en lukning.

Baggrunden for lukningen er et fald i antallet af elever på sko­ len, der både rummer døgn­ og dagtilbud.

Skolen tager imod elever fra hele det område, der tidligere udgjorde Fyns Amt, men når pladserne står tomme, er Middelfart Kommune alene om at betale.

– Finansieringsgrundlaget er endt i en mindre kommune, og der har ikke været opbakning fra de andre kommuner, der tidligere udgjorde Fyns Amt, siger konstitueret leder på Bøgelund­ skolen, Per Pedersen.

Ifølge Fyens Stiftstidende har Middelfart Kommune lavet en forespørgsel hos regionens andre kommuner, der viser, at de ikke har tænkt sig at benytte Bøgelundskolen i fremtiden.

Men den undersøgelse mener Per Pedersen ikke giver et reelt billede af behovet.

– Jeg tror ikke de nye kommuner, har overblikket over, hvordan de skal skrue de op­ gaver sammen, som de har overtaget fra amtet. Det er en meget kompleks opgave at tage sig af vores målgruppe af børn, og hvis vi lukker, kan det være svært for kommunerne at op­ bygge et andet tilbud, men det er jo politikernes ansvar, at børnene får de tilbud, de skal have.

 

Alle taler om den rummelige folkeskole. Samtidig bliver flere og flere børn henvist til vidtgående specialundervisning. Især antallet af børn med sociale og følelsesmæssige handicap vokser

Se flere