Uddannelse og kompetenceudvikling

Overenskomst

Alle skal have ret til mere uddannelse

Selvfølgelig skal reallønnen sikres – uden den sikkerhed bliver den ingen aftale. Men så handler det ellers om at få efteruddannelse og opkvalificering ind som en klokkeklar rettighed for den enkelte, siger Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen forud for forhandlingerne om OK 08.

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Det er muligt, at alle har ret til et fedt køkken. Men nu skal efteruddannelse og opkvalificering være en rettighed for hvert eneste medlem af Socialpædagogerne. Der skal laves flek­sible ordninger, så alle socialpædagoger får mulighed for at få tanket mere viden på. Derfor skal der laves en aftale, som forpligter parterne til at sørge for, at det ikke strander på dårlig økonomi og en presset hverdag.

Sådan lyder meldingen fra Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, forud forforhandlingerne om OK 08.

– Vi har et kæmpe, kæmpe efterslæb her, og jeg ser det som en af vores absolutte hovedopgaver at få adgangen til efteruddannelse slået fast som en rettighed for den enkelte, siger Kirsten Nissen.

Hun tager i dag i Aalborg hul på en række mø­der med tillidsfolk og ledere rundt omkring i landet. På de fem regionale møder skal der debatteres overenskomst, snakkes om den nye kommunale virkelighed efter reformen, og så skal der tales om udsigterne for det socialpædagogiske arbejde efter reformen og den seneste tids turbulens om social­ pædagogiske arbejdspladser.

- Uddannelse af personalet vil helt sikkert komme til at koste, og kommunerne må allerede nu indstille sig på, at de skal være med til at finde de penge.

Kirsten Nissen, forbundsformand

Her står kompetenceudvikling altså meget højt på dagsordenen. Det er ikke nok med løse formu­leringer og gode hensigter: Parterne skal bindes op på en decideret aftale, mener Kirsten Nissen og Socialpædagogerne:

– Det burde stå klart for alle nu, at der er et kontinuerligt behov for, at den enkelte for det første kan få det vidensløft, hun selv ønsker, og at der for det andet hele tiden er et behov for faglig udvikling. Vi vil have en aftale, der dækker hele basisgruppen. Vi kan ikke have, at der er så store forskelle på, hvad vores medlemmer på de forskellige arbejdspladser har mulighed for af efterud­dannelse og opkvalificering, konstaterer Kirsten Nissen.

– Og vi vil have det hele: Det skal være mere end ‘bare’ efteruddannelse – man skal også have lov til at uddanne sig ud af sit arbejde og den funktion, man har, og gå efter at blive for eksem­ pel underviser på seminariet eller leder i en for­ valtning. Der skal være flere måder at gøre det på, så man under alle omstændigheder kan sørge for, at den opkvalificering, der sker, kommer arbejds­ pladserne til gode, siger hun.

Reallønnen afgørende
Helt overordnet, siger Kirsten Nissen, skal ram­ men være i orden – det vil sige: Reallønnen skal sikres og forbedres.

– Der bliver ganske enkelt ingen aftale uden den sikring, understreger hun..

Formodentlig bliver forhandlingen – i den så­ kaldt omvendte forhandlingsmodel – lagt sådan an, at reallønnen bliver det potentielt konfliktud­ løsende punkt. Og Socialpædagogernes formand har kursen klar – men hun er heller ikke i tvivl om, at det bliver en hård forhandling.

For det første sidder Socialpædagogerne over for en ny hovedmodpart, nemlig Kommunernes  Landsforening (KL), der ikke har lige så stor erfa­ ring som den hedengangne Amtsrådsforeningen i at forhandle overenskomster på døgnområdet. Og for det andet forhandler kommunerne også med de andre organisationer på det social og pædago­ giske område, BUPL og FOA.

– Vi skal fastholde, at når man arbejder på det socialpædagogiske område, så skal man have mere i løn end, når man arbejder i en almindelig daginstitution. Det bliver en udfordring, men der skal vi stå fast, siger Kirsten Nissen.

Når det gælder et andet aspekt af lønnen, Ny Løn, så konstaterer Kirsten Nissen, at der har væ­ ret problemer med forhandlingerne.

– Erfaringerne har ikke været så gode, resultaterne er ikke imponerende. Sådan som verden ser ud lige nu, forestiller jeg mig en differentieret finansiering for ledere og basisgruppe, og jeg kan altså ikke forestille mig et overenskomstsystem, hvor det ikke er muligt at forhandle decentralt, si­ger Kirsten Nissen.

Forrest i ligestillingen
Ud over lønnen skal lønmodtagersiden komme med en række fællesprojekter, de gerne vil have forhandlet ind i overenskomsten, og her håber Socialpædagogernes formand, at ligestilling kan blive et hovedspørgsmål:

– Jeg håber, at vi kan få ligestilling og fædrenes barselsorlov til forhandling. Det offentlige er altid gået forrest på ligestillingsområdet, siger hun og peger på, at netop overståede forhandlinger på det private arbejdsmarked blandt andet gav mere barselsorlov til mænd.

Og Kirsten Nissen ser gerne, at det bliver længere ud ad den vej, de offentlige forhandlinger skal gå:

– I sidste runde fik vi lavet pensionsopfyldnin­ gen, der sikrede pensionen for både kvinder og mænd på barsel. Nu skal vi gå skridtet videre og gå efter en lønopfyldning for mændene. Der skal være en kompensation, der kan udligne forskellen mellem dagpenge og løn. På den måde kan vi få brudt det patent, kvinderne har på det sidste halv­ år af barselsorloven. Det handler jo ikke kun om ligestilling for mændene. Det vil også være godt for kvindernes karrieremuligheder og ikke mindst vil det være godt for børnene, siger hun.

Kommunernes ansvar
På lidt længere sigt peger Kirsten Nissen på, at kommunerne kommer til at se virkeligheden i øjnene, når det handler om de egentlige udgif­ ter ved at have meldt sig frivilligt som driftsherre på det socialpædagogiske område. Kommunerne hjemtog fire ud af fem amtslige tilbud, og nu må de leve op til ansvaret, siger Socialpædagogernes formand:

– Jeg regner med, at kommunerne finder ud af, at de besparelser, de har lagt ud med, ikke holder i virkeligheden. Besparelser på 470 millioner på børn og unge­området – det er jo helt uanstæn­ digt, siger hun med henvisning til de besparelse på specialområdet, der er lagt op til i 2007-­budgetterne.

Ikke mindst den seneste tids debat om behovet for efteruddannelse og opkvalificering må vække til eftertanke i kommuner og regioner, mener Kir­ sten Nissen:

– Uddannelse af personalet vil helt sikkert komme til at koste, og kommunerne må allerede nu indstille sig på, at de skal være med til at finde de penge. De må bringe det på banen i de øko­ nomiske forhandlinger med regeringen, for det bliver en kommunal opgave at sørge for opkvalifi­cering og efteruddannelse, siger hun.

Der er grund til at huske kommunerne på de­ res ansvar, mener Kirsten Nissen:

– Man skal huske på, at vi er den næststørste post på velfærdsområdet. Vi fylder økonomisk og ressourcemæssigt, og det forpligter. Kommunerne har jo selv påtaget sig alle de socialpædagogiske opgaver med det erklærede formål at give bedre tilbud, og så må de også finde de penge, der skal til, siger hun.

Læs mere om OK 08 og deltag i debatten på www.sl.dk/OK08

Se flere