Uddannelse og kompetenceudvikling

Pædagoguddannelsen

Uddannelser samles i professionshøjskoler

Alle mellemlange videregående uddannelser til for eksempel pædagog, socialrådgiver, lærer, sygeplejerske, jordemoder og diplomingeniør skal samles på syv professionshøjskoler. Det kan blive en fordel for socialpædagogikken, vurderer Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.

Af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk

Først gik pædagogstuderende bare på et seminarium.

Så blev de fleste seminarier samlet med andre uddannelser på CVU’er, centre for videre­ gående uddannelse.

Og nu bliver CVU’er og andre uddannelsesinstitutioner forenet på professionshøjskoler.

Fra 1. januar 2008 bliver landets pædagog­ studerende således indskrevet på en professions­ højskole, hvor de for eksempel kan lave aktiviteter sammen med kommende sygeplejersker, social­ rådgivere og andre studerende, der målrettet går mod en bestemt profession.

Alle mellemlange videregående uddannelser skal samles på syv professionshøjskoler, og i alt bliver 60.000 studerende og mere end 6000 lærere berørt af reformen.

– Det er en kæmpe reform, som skal give nyt liv på studierne. Ved at samle professionsbacheloruddannelserne i stærke professionshøjskoler skabes et større fagligt miljø og et mere robust udbud. Mange uddannelser er i dag økonomisk sårbare, da de er små og fagligt smalle. Nu får studiemiljøerne helt andre muligheder med for eksempel tværgående aktiviteter, som man kender det fra universiteter og udenlandske colleger, så vi kan tiltrække og fastholde flere studerende, siger undervisningsminister Bertel Haarder.

Socialpædagogernes næstformand, Marie Sonne, er også positiv:

– Jeg kan se ideen i, at der kan blive et bed­

re læringsmiljø, når man samler kræfterne. For eksempel kan det socialfaglige felt blive styrket i samarbejdet mellem uddannelserne til henholdsvis pædagog og socialrådgiver. Hvis professions­ højskolerne bliver funderet rigtigt, kan det også betyde, at forskning og vidensopsamlingen bliver styrket, siger hun.

Tværgående projekter
Helt konkret betyder reformen eksempelvis, at alle mellemlange videregående uddannelser i Midtjylland bliver samlet på en professionshøjskole med navnet Via University College. Der kommer fælles ledelse og administration for uddannelser til blandt andet pædagog, socialrådgiver, lærer, ergoterapeut og fysioterapeut.

– Jeg håber, at vi også i københavnsområdet kan få et uddannelsesmiljø der gør, at socialpædagogerne og socialrådgiverne kan oparbejde en stærk relation og et stærkt studiemiljø omkring det fællesskab, vi har på det sociale område.

Marie Sonne, næstformand, Socialpædagogerne

Direktøren for CVU alpha, Søren K. Lauridsen, ser den kommende professionshøjskole som en fortsættelse af den bevægelse mod større tværfag­ lighed, der længe har været i gang.

CVU alpha har for eksempel allerede gennem­ ført projektet “at gange med sange”, hvor pædagogstuderende og lærerstuderende sammen arbejdede med at lære elever matematik ved hjælp af sang, leg og drama.

Peter Sabroe Seminariet og Den Sociale Høj­ skole, der begge hører under CVU alpha, arbejder sammen om et projekt om udsatte børn og unge, hvor socialrådgiverstuderende laver projekt sammen med pædagogstuderende.

Med den nye professionshøjskole forestiller Søren K. Lauridsen sig, at vi kommer til at se end­ nu mere af den slags:

– I studieordningen for den nye lærer­ og pædagoguddannelse, der begynder efter sommer­ ferien, er der et tværprofessionelt modul, som i forvejen eksisterer på sygepleje­ og socialrådgiveruddannelsen. Det giver mulighed for, at to studerende fra forskellige uddannelser for eksempel kan gå sammen om et fælles projekt, hvor de ud­ nytter hinandens kompetencer på tværs. Det kan også tænkes, at der kan laves fælles undervisning på tværs af flere uddannelser – for eksempel i dokumentationsmetoder eller innovation, siger han.

På kort sigt mener Søren K. Lauridsen dog ikke, at studerende og undervisere kommer til at opleve de store forandringer. Her og nu handler professionshøjskolerne mest om at forene på det organisatoriske niveau.

Den pædagogiske professionshøjskole
I hovedstadsområdet bliver der skabt to professionshøjskoler, der på Undervisningsministeriets hjemmeside kaldes “Den Pædagogiske Professionshøjskole” og “Professionshøjskole Øresund”.

Udgangspunktet for “Den Pædagogiske Professionshøjskole” er CVU København og Nordsjælland og CVU Storkøbenhavn, der blandt andet ud­ danner lærere og pædagoger.

Udgangspunktet for “Professionshøjskole Øresund” er CVU Øresund, der blandt andet uddanner sygeplejersker, laboranter, ergoterapeuter og jordemødre.

En række uddannelsesinstitutioner i hoved­ stadsområdet får frit valg mellem de to professionshøjskoler. Det gælder blandt andet Den Sociale Højskole, Frøbelseminariet og Frederiksberg Seminarium, der i dag samarbejder i et netværk på Frederiksberg.

Næstformand Marie Sonne ser gerne Den Sociale Højskole som en del af den pædagogiske professionshøjskole:

– Jeg håber, at vi også i københavnsområdet kan få et uddannelsesmiljø der gør, at socialpædagogerne og socialrådgiverne kan oparbejde en stærk relation og et stærkt studiemiljø omkring det fællesskab, vi har på det sociale område, siger hun.

Rektor på Den Sociale Højskole, Lone Severin­ sen, er enig i at et samarbejde mellem pædagoger, lærere og socialrådgivere i uddannelsesmiljøet er væsentligt.

– Det har vi nydt godt af de sidste fem år i net­ værket på Frederiksberg. Det samarbejde forventer vi at videreføre og udbygge ved at danne en ny professionshøjskole sammen med vores netværk på Frederiksberg, CVU Øresund og Forvaltnings­ højskolen. Her kan socialrådgiverne så yderligere skabe tværfagligt samarbejde med sundhedsområdet og forvaltningshøjskolens administrative uddannelser, siger hun.

Afgørelsen skal som udgangspunkt træffes in­ den 1. juli.

Aftalen om professionshøjskolerne er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det radikale venstre. Der er afsat 325 millioner kroner fra 2007 til 2009.

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Arbejdstilsynet og regionen kritiserer forholdene på bostedet Blåkærgård efter drabet på en medarbejder. Fremover skal faste rammer gå forud for socialpædagogisk metodefrihed

Autismecenter Storstrøm sender medarbejderne på diplomuddannelse, for at de skal blive. Og det gør de så også. Og samtidig får arbejdsløse socialpædagoger vikararbejde, mens de faste slider i det med bøgerne

Når man arbejder med syge mennesker, kan man aldrig få en garanti for, at de ikke reagerer uhensigtsmæssigt, siger lederen på Blåkærgård. Hun og medarbejderne føler sig udråbt som de medskyldige, da deres kollega blev dræbt

Se flere