Strandvænget

Tillidsrepræsentanter i orkanens øje

Selv om medierne har tabt interessen, så håber tillidsrepræsentanterne, at tv-dokumentaren med skjult kamera vil betyde, at forholdene for beboere og medarbejdere bliver forbedret.

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Man tror det ikke, før man står i det, hvor rask det går, og hvor manipuleret man bliver.

Fællestillidsrepræsentant på Strandvænget Anette Foldrup ved, hvad hun taler om. Sammen med sine tillidsrepræsentant­kollegaer Anne­Met­ te Nygaard Rasmussen og Annette Paw Jensen be­ fandt hun sig i orkanens øjne, da dokumentarfil­ men “Er du åndssvag” fra hus 17 på Strandvænget blev vist. Filmen var optaget med skjult kamera.

– Når medarbejderne kommer med et konkret problem, skal mellemlederen lytte og agere på sin viden, så man får den nødvendige hjælp.  Det er frustrerende, hvis man kommer med sine problemer, og der så ikke bliver gjort noget ved det. Anette Foldrup, fællestillidsrepræsentant, Strandvænget

Udsendelsen afstedkom en kæmpe medie­ storm, hvor der over mange dage blev debatte­ ret, hvordan det dog kunne gå til, at man i dagens Danmark accepterer, at de mest udsatte men­ nesker bliver behandlet så dårligt. Var der ikke kommet en rydning af Ungdomshuset på tværs i mediestrømmen, ville debatten formentlig have kunnet løbe længere endnu.

Alle, både den menige borger, socialministeren og statsministeren var rystede og chokerede. Det samme var Strandvængets egen leder.

Også Socialpædagogerne var rystet. Næstfor­ mand Marie Sonne foreslog, da pressen spurgte hende, hvad man kunne gøre for at undgå den slags ting, at man skulle rive Strandvænget ned, fordi den dårlige kultur sidder overalt. Selv i væg­ gene.

Den bemærkning sved hos de efterhånden tyndslidte medlemmer på Strandvænget. 

Vrede skabte det også, da Strandvængets MED­ udvalg i pressemeddelelsen “Strandvænget i ud­ vikling”  skrev:

 “MED­udvalget (medarbejdersiden + afde­ lingsledere) er gået i pressen med en meddelelse om, at et enigt MED­udvalg støtter op omkring le­ delsen i forbindelse med den verserende sag…”

Pressemeddelelsen er underskrevet “På vegne af afdelingslederne, TR og SR i MED­udvalget, Jan Buchholz, næstformand”.

Der er ikke korrekt. Medarbejdersiden har al­ drig udtalt, at den bakker ledelsen op i den verse­ rende sag.

Anne­Mette Nygaard Rasmussen: – Det har vir­ kelig skabt vrede hos medlemmerne, og de raser over os, fordi det er ikke det, de vil høre os sige.

Men det hele sker meget hurtigt, og det er svært for tillidsrepræsentanterne at få ryddet alle misforståelser af vejen og få aflivet forkerte rygter, før nye er opstået.

Anette Foldrup: – Set i bakspejlet kunne vi godt have brugt, at vores fagforening havde klædt os bedre på til at takle både ledelsen, politikere og journalister.

Kollektiv chikane
Strandvænget har tradition for stor faglig aktivitet. Alle 220 socialpædagoger er fagligt organiseret og har deres eget “SL­kontor” i bygningerne.

Da tillidsrepræsentanterne hører om doku­ mentarudsendelsen (det sker nogle dage, før den bliver sendt) betragter de sagen som mere kræ­ vende, end de selv umiddelbart kan klare og søger derfor hjælp hos Socialpædagogerne, og der bliver aftalt en arbejdsfordeling. Tillidsrepræsentanter­ ne med støtte fra Socialpædagogernes lokalkreds Lillebælt skal hjælpe de medarbejdere, der kom­ mer i klemme, og de andre ting, blandt andet at gå i pressen om sagen, vil forretningsudvalget tage sig af. Og man fraråder tillidsrepræsentanterne at gå i medierne.

Anette Foldrup: – Det råd var vi glade for, fordi så kunne vi koncentrere os om medarbejderne, ikke mindst dem, der deltog ufrivilligt i dokumen­ tarudsendelsen.

I hverdagen oplevede flere af de ansatte at blive chikaneret og truet på grund af udsendelsen, og et par stykker valgte at sige deres stillinger op.

For selv om et enigt MED­udvalg offentligt har taget afstand  fra det, som er sket i Hus 17, så er medarbejderne i de andre huse på Strandvænget frustrerede, fordi de føler sig udskreget i det gan­ ske land som umenneskelige personer, der mis­ røgter dem, de er ansat til at tage vare på.

Medarbejderne skal høre på, at lederen gang på  gang i medierne fortæller, at hun ikke vidste noget om forholdene i Hus 17.

Både som medarbejder og fællestillidsrepræ­ sentant ved Anette Foldrup, at det ikke er én gang, men flere gange, at hun har bibragt ledelsen en viden om, at arbejdsforholdene ikke er acceptable for medarbejderne.

Skal lære
Presset på alle medarbejdere på Strandvænget og ikke mindst de tre tillidsrepræsentanter er stort, og det gælder om at holde hovedet koldt, så man ikke pludselig får berøringsangst over for bruger­ ne, fordi alles øjne i øjeblikket hviler på medarbej­derne, fortæller de.

Anette Folddrup: – Vi føler os ramt på faget og føler os ambivalente. Men selv om det er på en sørgelig baggrund og meget beklageligt for de fire kollegaer, der er kommet i klemme, så er det godt, at der kommer fokus på beboernes livsvilkår. 

Anne­Mette Nygaard Rasmussen: – Måske kan udsendelsen fortælle noget om, at det er vigtigt, at alle, der arbejder med mennesker i den her kul­ tur, husker at mærke indad, fordi vi alle kan nå en grænse, hvor det er nødvendigt, at man lige skal huske at træde et skridt tilbage og se, hvad der sker.

Anette Foldrup: – Det er positivt både for bru­ gerne og medarbejderne, at forholdene er kom­ met i fokus, for nu sker der noget. Vi ved jo, at bru­ gerne ikke har fået bedre vilkår af, at vi har råbt og skreget.

Annette Paw Jensen: – Jeg håber virkelig, at det ikke bliver glemt, men at udsendelsen betyder, at der kommer bedre vilkår for både brugere, pårø­ rende og for medarbejdere.

Fremtiden skal være pædagogisk
Alle tre er enige om, at Strandvænget i dag godt kan tåle skjult kamera. De er stolte af deres arbej­ de, men noget skal der til, så medarbejderne ikke bliver slidt ned, udbrændte eller kommer ud over kanten, som vi så det i dokumentarudsendelsen.

De sætter deres lid til den nye ledelse, som har sit udspring i det pædagogiske arbejde. For er der noget, som har manglet de senere år på Strand­ vænget, så har det været, at ledelsen ikke kun be­ skæftigede sig med økonomi, men også med det pædagogiske indhold i arbejdet.

Eksempelvis havde hver afdeling tidligere de såkaldte Rømø­møder, hvor hele afdelingen tog af sted i to dage for at drøfte hver eneste beboer: Hvordan har han/hun det, og hvilken indsats er der brug for. Desuden blev dagene også brugt på at drøfte fælles faglighed og værdier i arbejdet.

At der desuden, når vagter bliver planlagt, bli­ ver taget hensyn til, at medarbejderne skal have tid til at restituere sig mellem vagterne. At bebo­ ersammensætningen passer til medarbejderres­ sourcerne. Eksempelvis var der for tre år siden i et af husene to medarbejdere til fire beboere. I dag er der to medarbejdere til syv beboere, hvor beboer­ nes behov er de samme. Det siger sig selv, at med­ arbejderne ikke kan nå at give beboerne samme opmærksomhed som tidligere. Eller for den sags skyld leve op til kravene i serviceloven eller til egne faglige forventninger.

Anette Foldrup: – Vi har en masse ting, vi gerne vil, men vilkårene er ikke til det.

Anne­Mette Nygaard Rasmussen: – På nogle af­ delinger har vi formået at udnytte ressourcerne, så der også er tid til at lave godt pædagogisk arbejde.

Gode ledere
Et tilbagevendende emne under interviewet med de tre tillidsrepræsentanter er, at forudsætningen for overhovedet at kunne skabe et godt fagligt mil­ jø, som gavner beboerne, er ledelse. God ledelse, forstås. Og god ledelse på alle niveauer. En ledelse, som tager udgangspunkt i det faglige.

Anne­Mette Nygaard Rasmussen: – Det hand­ ler for eksempel om at have en god mellemleder, som virkelig formår at bruge sine ressourcer op­ timalt. Som forstår at lede afdelingen, så medar­ bejderne ikke bliver syge. Mange afdelingsledere mangler lederuddannelse.

Anette Foldrup: – Når medarbejderne kommer med et konkret problem, skal mellemlederen lytte og agere på sin viden, så man får den nødvendige hjælp. Det er frustrerende, hvis man kommer med sine problemer, og der så ikke bliver gjort noget ved det.

Anette Paw Jensen: – Vi har manglet den gode dialog med ledelsen, den pædagogiske sparring. Vi sætter vores store lid til den ledelse, vi nu har fået, og vi håber, at den har mere forståelse for brugernes behov og personalets vilkår.

Anne­Mette Nygaard Rasmussen: – Vi kunne mærke, at medarbejderne var glade for budskabet om, at der nu kommer en ledelse, der har ud­ gangspunkt i det pædagogiske.

Anette Foldrup: – Om et år er Strandvænget den mest søgte arbejdsplads.

Og specialviden
I debatten ovenpå tv­udsendelsen er det blevet nævnt flere gange, at der er brug for efteruddan­ nelse og specialviden oven på den almindelige pædagoguddannelse.

Samme erfaring har de tre tillidsrepræsentanter.

Anne­Mette Nygaard Rasmussen: – De pæ­ dagogiske medarbejdere skal have en viden om, hvordan man kan kompensere for beboerens han­ dicap. Derfor skal der løbende være mulighed for at uddanne sig og få en specialviden.

Men virkeligheden ser helt anderledes ud. Til omkring 27 medarbejdere er det årlige kursusbud­ get i alt på 23.000 kroner.

Annette Paw Jensen: – Kursusbevillingerne er skåret ned de seneste år.

Ny ledelse Institutionen strandvænget i nyborg har fået ny ledelse i stedet for den tidligere forstander Dorrit West. Carsten Hansen lund er konstitueret som forstander. Han er 54 år og pædagog. Han har mange års erfaring som forstander og er i dag leder af et socialt botilbud trindvold i Brejning. Litha tiufkær er konstitueret som souschef. Hun er 50 år og forstander på skansebakken i Brejning. Hun har 10 års erfaring som forstander. nuværende souschef lene Horndrup fortsætter og er placeret på samme niveau som Litha Tiufkær. – Med tre dygtige ledere har vi sikret synlig ledelse, og at vi kan være dagligdagen bekendt for de, som bor på strandvænget, siger regionsrådsformand Carl Holst (v) i en pressemeddelelse.