Debat

Hvor var SL?

Marianne Nykjær, Sandy Holm Larsen, Maria Bohl, Jørgen -Hansen, Kirsten Kilddahl, Marie Rosenørn, Maria Dammeyer, Karen Sørensen, Rie Jacobsen, Lise K. Nielsen, Ole Yssing og Alice Degn

, redaktionen@sl.dk

Tirsdag den 13. februar 2007 (ja, faktisk allerede et par dage før) brød “helvede” løs på Strandvænget, Nyborg. En journalistelev ved navn Adam Dyrvig Tatt havde i dække af et vikariat med skjult spionkamera optaget ca. 120 timers video af dagligdagen på en afdeling på Strandvænget. Disse 120 timers optagelse blev klippet sammen til en 40 minutters udsendelse, som med pressens sædvanlige slåen på tromme for sig selv blev vist på TV 2 førnævnte tirsdag under titlen: “Er du åndssvag?”.

De 40 minutters sammendrag var ikke rare at se på, og for at ingen skulle være i tvivl, blev de værste scener vist gang på gang. Ingen kan/kunne selvfølgelig forsvare den behandling, som de pågældende ansatte udviste over for beboerne. Straks dagen efter faldt pressen over Strandvænget og dens personale. Det virkede næsten som en fjendtlig belejring, som gjorde det vanskeligt at udføre sit arbejde. Men her var en sensation, som skulle udnyttes til sidste blodsdråbe, koste hvad det ville. Alle blev uden undtagelse skåret over én kam. Det var en meget hård tid.

Som medlemmer af SL, gik vi og ventede på, at vores fagforening ville træde i karakter og gå ind og få nuanceret debatten. Men dagene gik og intet hændte. Nu er der gået en måned siden “udbruddet”, og SL’s eneste initiativ er indkaldelse til 5 regionale møder, hvor TR og ledere skal mødes for at debattere “etik og moral” i vores fag. Det kan være meget godt, men vi på Strandvænget sidder tilbage med en meget stærk følelse af, at vores fagforening har ladt os fuldstændig i stikken i den nuværende situation!

For det første mener vi, at SL meget hurtigt burde have taget til genmæle, da en fynsk vis på forsiden med store bogstaver skrev: “Personalets afstumpethed…” Denne overskrift dækker alle ansatte på Strandvænget, og vi føler bestemt ikke, at vi er afstumpede. Tværtimod føler vi, at vi udfører et gedigent pædagogisk arbejde til gavn og glæde for vores beboere. Hvor var SL henne?

For det andet burde SL have været synlig på Strandvænget i de hektiske dage. Vi havde rigtig mange spørgsmål, som vi ikke kunne få besvaret. Havde det ikke været en ide at samle om ikke alle medlemmer, så da i det mindste alle TR til et møde allerede dagen efter, at “stormen” brød løs. Alene den moralske opbakning ville have været guld værd.

For det tredje burde SL være gået i TV med alle de positive historier, som der trods alt heldigvis altid har været og stadig er på Strandvænget. SL som fagforening burde have været i stand til at trænge igennem de barrierer, som pressen stillede op for de privatpersoner, som havde positive indslag.

Vi sidder tilbage med en følelse af stor skuffelse i forhold til SL. Det er vores fornemmelse, at SL har været meget usynlig under hele sagen, og man kunne let få den mistanke, at I mener, at vi alle er dårlige pædagoger. Vores arbejdsforhold er ikke optimale, men vi gør vores bedste og lidt til hver dag. Derfor er det også forstemmende at skulle kaldes for “rå og afstumpede” og lignende “rare” udtryk, ligesom vi dagligt i vores fritidsliv mødes med ironiske bemærkninger og lette smil, når folk hører, at vi arbejder på Strandvænget.

Det har været en svær tid at være ansat på Strandvænget siden udsendelsen “Er du åndssvag” blev vist for Danmarks befolkning. Vi håber nu, at vores fagforening vil hjælp os, og ikke kun se handlingslammet til fra sidelinien.

Med – trods alt – venlig hilsen

Pædagogerne på Daghjemmet Påfuglen, Strandvænget

 

 

 

Til pædagogerne på Daghjemmet Påfuglen, Strandvænget

 

Det er en voldsom omgang, I har været ude i som medarbejdere på Strandvænget efter TV2’s dokumentar. Jeg forstår fuldt ud den frustration, det afføder – og som kommer markant til udtryk i jeres læserbrev. Og jeg vil gerne medgive at der var ting undervejs, som vi hos Socialpædagogerne Lillebælt kunne have gjort bedre.

Derfor arbejder vi på at lave en strategi for “krisestyring” i kredsen, så vi er hurtigere på plads, når sager som denne melder sig. Vi er i gang med en omfattende evaluering – også sammen med medarbejdere og tillidsrepræsentanter på Strandvænget – af hvad der gik godt og skidt.

Vi erkendte hurtigt, at vi skal være mere synlige på Strandvænget – ikke kun når det brænder mest på. Efter udsendelsen har vi deltaget i et fyraftensmøde – og vil fremover deltage i lignende møder. Vi har lavet et coach-projekt for tillidsrepræsentanterne. Og vi har mødtes med den nye ledelse. Jeg kan love, at jeres kritik er blevet hørt og imødekommet – og at den aktive linje er kommet for at blive.

I forhold til offentligheden meldte vi ud lige efter TV-dokumentaren, at det vi så var en opførsel, der ikke kunne tolereres. Men vi har i perioden efterfølgende arbejdet hårdt for at gøre både offentlighed og journalister opmærksomme på det store og kompetente arbejde, det altovervejende fler-tal af socialpædagoger udfører. Det har vi gjort sammen med forbundets forretningsudvalg og sekretariat.

Vi har i høj grad blandet os i den offentlige debat – med langt over 100 interviews og mange andre indlæg i den offentlige debat – i radio, TV og aviser. Men vi kan kun give vores mening til kende. Ikke tvinge medierne til at præsentere den, lige som vi vil have det.

Socialpædagogernes Lands-forbund vil også på landsplan bruge de kommende måneder på at vinde dagsordenen til-bage. Ved at vise de gode eksempler, som vi har i hun-dredevis af – i høj grad også på Strandvænget. Ved at vise offentlighed og politikere, hvad socialpædagogik kan, når den bliver brugt. Og ved fortsat at stille krav til ordentlig bemanding, ledelse, supervision og efteruddannelse for vores medlemmer.

Det sker i Socialpædagogen – som har dækket og fortsat dækker begivenhederne på Strandvænget på en god og afbalanceret måde. Det sker i første nummer af vores eget kredsblad, der har den positive historie om Strandvænget som tema. Det sker på hjemmesiden sl.dk og i forbundets andre medier og nye materialer. Og det sker gennem kontakt til journalister på både lands-dækkende, regionale og lokale medier.

Jeg tror, det er afgørende vigtigt, at vi inviterer offent-ligheden på et kig ind på de mange gode tilbud. Det er den bedste metode at udrydde uvidenhed og nedbryde myter.

 

Venlig hilsen

 

Hanne Ellegaard

Formand

Socialpædagogerne Lillebælt