Kommentar
Anbragte børn og unges retsstilling
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til kontinuitet i deres opvækst. Derfor skal vi sikre færrest mulige skift.
Af Benny Andersen Forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Anbragte børn og unges retsstilling bør sikres bedre. Det blev understreget af TV2’s Dags Dato om en plejefamilie fra Århus, hvis seksårige plejebarn efter fem år hos plejefamilien pludselig skal bortadopteres til en anden familie på morens foranledning.
I den pågældende sag vurderer læger, socialrådgivere og pædagoger, at barnet er velfungerende, og at en adoption til en fremmed familie vil være et overgreb. Børn og unge bliver alt for ofte opfattet som forældrenes ejendom. Og det er urimeligt, at anbragte børn og unges retsstilling svækkes af hensyn til forældre, som er vurderet uegnede til at tage vare på deres børn.
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til kontinuitet i deres opvækst. Derfor skal vi sikre færrest mulige skift. Hensynet til, hvad der er bedst for barnet eller den unge skal ganske enkelt vægtes højest.
Kommunerne sparer på det sociale område. Vi har set flere eksempler på sager, hvor kommunerne vælger at hjemtage eller hjemgive anbragte børn og unge på baggrund af usaglige økonomiske hensyn. Anbragte børn og unge skal derfor have mulighed for at sige nej. De bør få en lovfæstet garanti mod hjemgivelse mod deres vilje. Børn og unges tilknytning til et anbringelsessted bør i den forbindelse kunne være grundlag for, at en anbringelse kan opretholdes.
Med anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006, er vi kommet et skridt i den rigtige retning, men ikke langt nok. Som det er i dag, har børn og unges klager over valg eller ændring af anbringelsessted opsættende virkning, så at der ikke kan ske en flytning før en klage er behandlet. Derimod har klager over kommuners beslutning om hjemgivelse ikke opsættende virkning.
Også andre lovændringer kan være med til at styrke anbragte børn og unges retsstilling. For børn under et år bør der kunne træffes afgørelser om længerevarende anbringelser. Og så bør det i særlige tilfælde være muligt at anbringe børn permanent uden for hjemmet, hvis børn og unge og deres familie har gavn af en sådan beslutning.