Kommentar

Anbragte børn og unges retsstilling

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til kontinuitet i deres opvækst. Derfor skal vi sikre færrest mulige skift.

Af Benny Andersen Forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk

Anbragte børn og unges retsstilling bør sikres bedre. Det blev understreget af TV2’s Dags Dato om en plejefamilie fra Århus, hvis seksårige plejebarn efter fem år hos plejefamilien pludselig skal bortadopteres til en anden familie på morens foranledning.

I den pågældende sag vurderer læger, socialrådgivere og pædagoger, at barnet er velfungerende, og at en adoption til en fremmed familie vil være et overgreb. Børn og unge bliver alt for ofte opfattet som forældrenes ejendom. Og det er urimeligt, at anbragte børn og unges retsstilling svækkes af hensyn til forældre, som er vurderet uegnede til at tage vare på deres børn.

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til kontinuitet i deres opvækst. Derfor skal vi sikre færrest mulige skift. Hensynet til, hvad der er bedst for barnet eller den unge skal ganske enkelt vægtes højest.

Kommunerne sparer på det sociale område. Vi har set flere eksempler på sager, hvor kommunerne vælger at hjemtage eller hjemgive anbragte børn og unge på baggrund af usaglige økonomiske hensyn. Anbragte børn og unge skal derfor have mulighed for at sige nej. De bør få en lovfæstet garanti mod hjemgivelse mod deres vilje. Børn og unges tilknytning til et anbringelsessted bør i den forbindelse kunne være grundlag for, at en anbringelse kan opretholdes.

Med anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006, er vi kommet et skridt i den rigtige retning, men ikke langt nok. Som det er i dag, har børn og unges klager over valg eller ændring af anbringelsessted opsættende virkning, så at der ikke kan ske en flytning før en klage er behandlet. Derimod har klager over kommuners beslutning om hjemgivelse ikke opsættende virkning.

Også andre lovændringer kan være med til at styrke anbragte børn og unges retsstilling. For børn under et år bør der kunne træffes afgørelser om længerevarende anbringelser. Og så bør det i særlige tilfælde være muligt at anbringe børn permanent uden for hjemmet, hvis børn og unge og deres familie har gavn af en sådan beslutning.

Kontrollen væk fra kommunerne

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Systemfejl i sager om massivt omsorgssvigt

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kontrollen halter

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Få pædagoger på opholdssteder

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne: Billigere og kortere, tak

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne svigter anbragte børn

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Redskaber skal forbedre tilsyn

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Kritik af anbringelsessteder kickstarter debat

Hvordan kan samfundet sikre, at der ikke sker overgreb på anbragte børn? Vi har bedt en række fagfolk og beslutningstagere komme med deres bud på det optimale tilsyn. Heriblandt social-ministeren, der lover forandringer

Vi tror, det virker

I Vordingborg Kommune står socialpædagog Karen Scott og socialrådgiver Lone Biørn-Henriksen for tilsynet med de private opholdssteder. Selv om de ikke tør udstede en garanti, er de ret sikre på, at de vil opdage, hvis der er generel mistrivsel på et opholdssted

Se flere