Overenskomst
Godt i gang i Aalborg
Forbundsformand Kirsten Nissens krav om, at alle skal have ret til en uddannelse fængede i Aalborg, da ledere og tillidsrepræsentanter i Region Nordjylland drøftede kravene til OK 08
Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk
Stemningen var fin i Aalborg, da forbundsformand Kirsten Nissen og næstformand Benny Andersen den 23. marts indledte rækken af regionale møder om forberedelserne til OK 08 og udfordringerne efter kommunalreformen.
Invitationen gjaldt tillidsrepræsentanter og ledere fra Region Nordjyllands socialpædagogiske arbejdspladser, og 130 havde taget imod indbydelsen til at debattere med forbundsledelsen og hinanden.
For som Kirsten Nissen sagde i sin velkomsttale:
–Men jeg synes, at alt det fryns, som findes på det private arbejdsmarked skal regnes med ind i regulerings ordningen.
– Det er jer på arbejdspladserne, der konkret oplever de nye forandringer. Både det gode og det mindre gode. Vi har derfor valgt at kombinere debatten om kommunalreformen og overenskomstfornyelsen, da vi synes de hænger naturligt sammen.
– Vi vil meget gerne have jeres bidrag at arbejde videre med, når vi går herfra i dag. Erfaringerne og bidragene fra arbejdspladserne er helt afgørende for vores arbejde både med OK 08 og vores arbejde med kommunalreformen, sagde Kirsten Nissen.
penge til uddannelse
Og man må konstatere, at opfordringen blev fulgt. Forsamlingen var delt op i tre såkaldte Tingmøder, hvor man kunne drøfte “Udvikling og arbejdsforhold”, “Løn, tillæg og pension” samt “Socialpædagogikken efter kommunalreformen”.
Fra gruppen, der debatterede “Udvikling og arbejdsforhold” var udmeldingen klar:
Der skal sættes penge af i kommunernes budgetter til efteruddannelse.
Der skal afsættes centrale midler i kommunen til kompetenceudvikling.
Og rammeaftalerne skal gøres mere forpligtende, og de skal finansieres.
– Rammeaftalerne skal ikke bare være hurraord. De skal være forpligtende, og der skal bindes penge i halen på dem – for nu at oversætte fra et mere bramfrit jysk.
Og Kirsten Nissen kvitterede da også for den klare udmelding:
– Situationen med kursusmidler og penge til kompetenceudvikling er forskellig fra kommunene til kommune. Men det er normalt her der spares, fordi medarbejderne jo ikke synes det skal gå ud over brugerne. Men det skal være slut nu.
– Jeg vil godt herfra sige, at jeg går ikke fra forhandlingsbordet, før jeg har en aftale om ret til kompetenceudvikling for alle medarbejdere, fastslog Kirsten Nissen til forsamlingens applaus.
Hun fandt også, at det kunne være en god idé, at hver enkelt medarbejder fik en personlig konto til efteruddannelse, som det blev foreslået fra et af Tingmøderne.
lokalløn hedt emne
Kirsten Nissen forudså, at lokal løndannelse vil blive et hedt emne ved de kommende centrale forhandlinger, når det skal afgøres, hvor mange midler der skal afsættes til formålet:
– Erfaringerne har nemlig vist, at de forbund, der havde afsat mange midler til lokal forhandling ikke har fået mere ud af det end forbund, der havde afsat mindre.
Hos Socialpædagogerne er meningerne også delte. Og i Nordjylland var udmeldingen bastant: Så få midler som muligt til lokal løndannelse.
Ellers lød nogle af kravene til løn, tillæg og pension:
Tillæg til erfarne medarbejdere
Der skal være større gennemskuelighed i løndannelsen
Højere særydelser og større valgfrihed
Udmøntningsgarantien skal opdeles efter organisationer i stedet for brancher
Tilbagefaldsmidler skal bruges
Weekendtillæg fra fredag klokken 16:00
Alle tillæg skal være pensionsgivende Der var også krav om, at reguleringsordningen skal dække 100 procent af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Til det replicerede Kirsten Nissen, at det krav har man hidtil ikke kunnet komme igennem med.
- Men jeg synes, at alt det fryns, som findes på det private arbejdsmarked skal regnes med ind i reguleringsordningen, sagde Kirsten Nissen.
den kommunale udfordring
– En af de helt store udfordringer for Socialpædagogerne er at give befolkningen og dermed politikere og beslutningstagere et “billede” af, hvad et meget hjerneskadet barn eller et udviklingshæmmet menneske uden sprog har brug for af støtte, sagde forbundsnæstformand Benny Andersen i sit oplæg på mødet.
– Læg mærke til, at både borgmestre og kommunale embedsmænd ofte kalder botilbud til for eksempel udviklingshæmmede mennesker for et plejeområde. Det er også et signal om, at de ikke helt er klar over, hvad det er, der foregår på de socialpædagogiske arbejdsområder.
– Derfor har vi en stor udfordring i at give “billeder” på vores område, sagde Benny Andersen.
Nogle endelige svar på, hvad man kan gøre for at gøre socialpædagogikken mere synlig i kommunerne kan nok ikke gives. Men der kom flere bud på, hvad man eventuelt kan gøre. Først og fremmest skal man jo tage udgangspunkt i de lokale forhold.
Det blev blandt andet debatteret om der skal:
Opstilles kvalitetsstandarder i kommunerne
Ydes hjælp til synlighed
Tilbydes hjælp til at påvirke og gennemskue kommunale budgetter
Hjælp til at synliggøre behovet for mere kvalificeret personale
Markeres polititisk stillingtagen til socialpolitikken i kommunerne
Udarbejdesw metoder til at komme i dialog med kommunalpolitikere og embedsmænd
Skabes netværk på tværs af kommune- og regionsgrænser
Benny Andersen lovede, at forbundet hele tiden vil udvikle værktøjer, der kan hjælpe de lokale arbejdspladser og kredsene med dette arbejde. Og måske vil man til efteråret indkalde til nye regionale møder med specielt kommunalreformen på dagsordenen.