Relationer
Familieliv er noget, man skal lære
På Pension Engelsborg kan kriminelle genopdage familielivet – og deres børn. Og børnene kan blive genforenet med den forældre, der har siddet i fængsel. Familierelationer, erkendelse og netværksdannelse er ingredienserne i den indsats, der skal give indsatte livsmodet og evnen til at fungere som forældre tilbage. For børnene handler det om at frigøre sig fra rollen som “de dømtes børn”
Af Anette Molbech, redaktionen@sl.dk
Som den ligger der i Lyngby nord for København, stikker den ikke ud. Ja, faktisk falder de tre bygninger fint ind i det nydelige villakvarter i Lyngby.
Og selvom der reelt er tale om et fængsel, giver udslusningspensionen Engelsborg ingen associationer til gitter og overvågning.
Når det ringer ud til frikvarter i den lokale skole, sendes livlig larm fra legende børn tværs over vejen til familiehuset på Engelsborg. Børnene på skolen ved godt, at Engelsborg er et åbent fængsel, og flere har haft klassekammerater derfra.
De dømtes børn
I danmark er der cirka 45.000 børn under 18 år, som har mindst én for ælder, der har siddet i fængsel.
Mellem 4.000 og 7.000 børn har en forælder, som af soner en dom i fængsel. halvdelen af børnene er under 5 år. Cirka 6.500 børn har en forælder med en dom på mere end ét år.
Cirka 3.000 børn har en forælder med dom, der længere end tre år.
Børn af kriminelle begår oftere kriminalitet som voksne end børn af ikke dømte.
Kilde: Kriminalforsorgen
I familiehuset bor fem-seks familier ad gangen. Hver familie har det til fælles, at en af forældrene afsoner en dom på en alternativ måde.
Domme for vold, mordforsøg, økonomisk kriminalitet eksempelvis.
Straffelovens §78 giver mulighed for at afsone hele eller dele af domme på en alternativ måde – eksempelvis på en pension som Engelsborg.
For nogle familier stod solen op den dag, de fik en plads på Engelsborg. Der skal mange måneders dedikeret arbejde for at vænne sig til at være ansvarlig far eller mor i en familie – måske for første gang overhovedet.
Lange domme kræver lang tid til at opbygge mennesker og de relationer, som er afgørende for et normalt familieliv bagefter. Det gælder både børn og voksne.
De familier, der får ophold i familiehuset har været igennem en grundig visitation, hvor den indsatte, familien, fængslet og personalet fra Engelsborg sammen vurderer om, der er grundlag for at afsone med “en hverdag” i det åbne fængsel.
Typisk tilbringer den indsatte og familien fire til seks måneder på Engelsborg. En enkelt har været der i godt 2 år, men det hører til undtagelserne.
mennesket før systemet
Forstander Kirsten Neiman forklarer forskellen på Engelsborg og andre åbne fængsler således: – Udgangspunktet her er at se det enkelte menneske, finde dets styrker og hjælpe der hvor behovet er størst – dernæst kommer systemet.
– Naturligvis overholder vi loven, og vi har også regler, som er ufravigelige, fordi de indsatte afsoner en dom her. Men vi har nok en anden kultur end i de traditionelle åbne fængsler. Fundamentet for kulturen er nogle fælles værdier om at se på mennesket før alt andet. Dét er vores udgangspunkt i alt, hvad vi foretager os, siger Kirsten Neiman.
Og foreløbig er Engelsborg det eneste sted i landet, hvor alle kræfter i familien sættes i arbejde.
Først og fremmest skal den indsatte være klar til at forandre sit liv. Nogle af de indsatte har lange domme bag sig. De, der er så heldige at have børn og kærester, der har ventet på dem, har et hårdt slid foran sig her. Det skal de være 100 procent parate til.
– Det er vigtigt for os, at forandringen sker på familiens præmisser og at vi undgår at børn og forældre adskilles, siger socialpædagog og familieterapeut Rikke Schultz Betak. Hun er én af de ildsjæle, der hver dag arbejde med at finde de positive historier frem af de barske skæbner.
– Vi hjælper familierne til forsoning og genforener dem her, hvor de får terapi, psykologhjælp og rådgivning om, hvordan et almindeligt familieliv kan fungere. Det er familierne selv, der definerer, hvad de skal have hjælp til. De sætter målene, og vi hjælper dem til at nå dertil, siger Rikke Schultz Betak.
familien genåbnet
Susanne har været en af de heldige, der efter lang tids uvished om sin endelige dom og afsoning, fik et ophold på Pension Engelsborg.
Susanne var varetægtsfængslet i to måneder i Vestre Fængsel og skulle egentlig have afsonet den resterende tid af sin ni måneder lange dom i Horserød, der er et traditionelt åbent fængsel.
For hende gjorde det en verden til forskel, at hun i stedet fik muligheden for at flytte ind på Engelsborg i fire måneder sammen med sin søn.
– Hvis ikke jeg havde fået hjælp, så havde jeg opgivet at tage mig af min søn. I stedet blev vores familie genåbnet. Jeg har lært meget af at afsone min dom på en alternativ måde siger hun.
– På Engelsborg fandt jeg ud af, hvordan jeg tackler en tilværelse sammen med min 11-årige søn. Før råbte vi bare af hinanden, nu taler vi sammen i stedet for. Vi har ikke alle de der konflikter om små ting. Vi fik også genoptaget kontakten med min søns far. Min søn kom i terapi, og kom derved af med sine afføringsproblemer. Og jeg fik rådgivning til at komme ud af min gæld, fortæller Susanne.
For hendes søn har opholdet betydet en tilbagevenden til en mere stabil tilværelse. De er nu flyttet hjem igen. Sønnen modtager lektiehjælp en gang ugentlig. En hjælp, som Rikke Betak i samråd med kommunen fik sat i værk for at aflaste familien og støtte Susannes søn. De går begge til psykolog, og sønnen deltager i børnegruppen på Engelsborg et par gange om måneden.
– Han har stadig nogle indlæringsvanskeligheder – men hans fremtid tegner lys, mener Susanne.
Var jeg endt i Horserød, ville det have været svært. Der får man ingen hjælp. Det var et rent tilfælde, at jeg overhovedet fik at vide, at der findes et sted som Engelsborg. Jeg søgte selv herud, fordi min veninde kendte stedet. Kriminalforsorgen gjorde ingenting for at oplyse mig om den mulighed, måske kender de slet intet til den.
Forandring ved egen kraft
Ressourcerne til genforening hentes først og fremmest hos familierne selv. På Engelsborg arbejder man med systemisk terapi og Marte Meo-metoden.
Marte Meo er latin og betyder “ved egen kraft”. Metoden blev udviklet af den hollandske terapeut Maria Aarts.
Situationerne, som familien ønsker at arbejde med, videofilmes. Filmsekvenserne bruges til at fastholde de positive reaktionsmønstre, styrker og det, der fungerer i familien.
– Vi tror på, at der i ethvert menneske findes en styrke, som vi kan få til at vokse ved at fokusere på de positive sider, fortæller Kirsten Neiman.
– Derfor arbejder vi meget med historier. Selvom mange har levet hårde liv, så findes der altid oplevelser, der trods alt var gode. Dem henter vi frem og kigger på sammen. Formålet er at skabe en erkendelse om, at ikke alt er lige sort. Det er faktisk muligt at handle, så der sker noget positivt. Det er dét mønster, vi vil skabe en forståelse for, siger hun.
Den centrale tanke i Marte Meo-metoden er, at barnets problem er en reaktion på manglende omsorg fra familien.
Børnene kan være meget traumatiserede af den uvished, de har været udsat for i forbindelse med en mor eller fars pludselige forsvinden til et fængsel eller på flugt for politiet.
Angsten for at miste og blive svigtet sidder dybt i børnene. Mange af dem er blevet små voksne, der tidligt har måttet tage alt for stort ansvar og som ikke har haft nogen at tale med om deres oplevelser.
Vejen ind til børnenes historier går via familieterapi, som alle børn får tilbudt. Livshistoriebøgerne er nøglen, der lukker op – også hos de små børn, der kan tegne og måske skrive bare lidt.
Børn over 9 år mødes desuden i børnegrupper. Her fungerer “Livshistoriebogen” som et værktøj, der giver børnene fælles referencepunkter og følelsen af ikke at være alene med deres oplevelser. Desuden er formålet at støtte dem i at udvikle en identitet, som relaterer sig til det, de er gode til – frem for at fokusere på, at de er børn af dømte.
I gruppen får børnene ro, tryghed og et rum sammen med ligesindede, som de kan dele deres tanker og erkendelser med.
En del af de børn, der er flyttet ud af familie huset, mødes fortsat hver torsdag for at være med i gruppen.
med børnene som drivkraft
Netop børnene er en vigtig faktor for at få familien på fode igen. Målet er at bryde den sociale arv og ændre deres syn på kriminalitet. Mange børn bærer rundt på både skyld og skam, og følgerne heraf arbejder man intenst med i terapien.
– Vores hypotese er, at når en forælder bliver kriminel, så påvirker det hele familien. De fleste forældre vil gerne tage et ansvar, siger Kirsten Neiman.
Og på Engelsborg ruster man dem til også at magte det ansvar, når de er frie igen.
Mange af de indsatte har dyb mistillid til det offentlige system – de har aldrig modtaget hjælp og er konstant bange for at få taget børnene fra sig.
De fleste gør sig virkelig umage for ikke at skuffe og svigte den tillid, personalet på Engelsborg viser dem. En tillid, som bruges til at få mennesker til at se, at de godt kan forandre deres liv – og at solen også kan skinne – trods alt.
– Vi gør alt for at opbygge tillid til, at når man søger hjælp, så får man den også. Derfor er det også så vigtigt for os at følge op med efterværn, når familierne tager herfra. Vi bestræber os på at få en tæt kontakt til forvaltningerne, der skal overtage rådgivningen og tilsynet med børn af de indsatte, siger Rikke Schultz Betak.
Til foråret offentliggøres en midtvejs-evaluering af Engelsborgs familiehus-projekt, og resultaterne tegner positive.
Selvom der er nogle indsatte, der må sendes tilbage til det fængsel, de kom fra, fordi de ikke overholder reglerne på Engelsborg eller ikke kan håndtere det ansvar, de får her, er der endnu flere, der klarer tiden og forlader Engelsborg bedre rustet til livet “uden for murene”.
Flere tidligere indsatte er vendt tilbage efter løsladelse og har takket personalet for den forskel opholdet har gjort for dem.
Og der er da også lange ventelister til Engelsborg, som slet ikke kan imødekomme efterspørgslen på familiepladser med den nuværende kapacitet.
Susannes navn er opdigtet. Hendes rigtige navn kender redaktionen.
Udslusningsinstitutionen Engelsborg
På Engelsborg kan de indsatte tage børn mellem 0 og 15 år med. Straffelovens paragraf 78 giver mulighed for at afsone domme på alternative måder – for eksempel på en pension eller i et familiehus som Engelsborg. Familiehuset på Engelsborg blev indviet i september 2005 og har foreløbig fået midler til to et halvt år. Projektet evalueres i foråret 2007.
Engelsborg er den eneste institution i danmark, hvor man har oprettet fami lielignende rammer, som understøttes af målrettet terapi og rådgivning. med udgangspunkt i familiens situation, målsætning og egne ressourcer, understøt tes viljen til at forandre og styrke familiens trivsel.
Udgangspunktet for at stifte Engelsborgs familiehus var at kunne tage hånd om børnene. det har været muligt i mange år at have børn med i fængsel. men indtil familiehuset blev oprettet, var det forældrenes ansvar at tage sig af deres børn – en opgave, som på alle måder var vanskelig: i almindelige fængsler er der hverken de trygge, hjemlige rammer eller personale, der kan tage sig af den terapi og rådgivning, som er nødvendig for at få familier på fode igen. og i et almindeligt fængsel betyder besøgsreglerne, at familier kun kan ses en time ugentligt i et overvåget rum uden særlige børnevenlige faciliteter.
der er plads til, at seks indsatte med familier kan afsone den sidste del af en dom i Engelsborgs familiehus.
Personalet på Engelsborg omfatter socialrådgivere, pædagoger, en familietera peut, psykologer, døgnpersonale og administrativt personale.