Synspunkt
Panik og etik
Ingen bryder sig om de forhold TV-2 har afdækket på Strandvænget i Nyborg. Det forekommer umenneskeligt og uværdigt. Så er det sagt, her til indledning.
Peter Grevsen, generalsekretær Ungdommens Vel , redaktionen@sl.dk
Ingen bryder sig om de forhold TV-2 har afdækket på Strandvænget i Nyborg. Det forekommer umenneskeligt og uværdigt. Så er det sagt, her til indledning.
Der er nok heller ingen, der bryder sig om skjult kamera og agentvirksomhed på de sociale institutioner. Presseetisk og retssikkerhedsmæssigt er det dybt betænkeligt. Ikke desto mindre har sagen bevirket at nogle politikere nu taler for, at både skjult kamera og opstillede videokameraer på institutionerne kan være nødvendige tiltag i bestræbelsen på at øge overvågning og kontrol. Det er ikke kønt at se, hvordan mange politikere således står i kø for at overbyde hinanden med handlekraftige forslag til, hvordan lignende sager kan undgås i fremtiden. Mere kontrol, mere overvågning og central-styring, og flere regler for alt mellem himmel og jord, lyder det i moralsk panik fra de mest højtråbende.
I virkeligheden er det alt det modsatte, der er brug for. Også i den konkrete sag fra Nyborg. Altså mere ansvar og selvforvaltning, mere tro på hinanden som mennesker, og mere tro på at vi må styre efter værdier og etik i arbejdet og ikke efter alle mulige absurde regler. Udfordringen på vores institutioner og arbejdssteder, sådan som vi oplever det i Ungdommens Vel, er netop at styre efter et maksimum af værdier og et minimum af regler. Øget kontrol, mistænksomhed og videoovervågning stemmer ikke overens med det udgangspunkt. Der kan findes situationer og tilfælde, hvor vi må anerkende nødvendigheden af, at journalister kan arbejde under dække. Men principielt er anvendelsen af skjult kamera eller videoovervågning uacceptabelt i et retssamfund som vores, og i dyb modstrid med de retssikkerhedsprincipper vi i øvrigt hylder.
Øget kontrol og overvågning er ikke vejen. Der er kun en farbar vej: Dygtige ledere og dygtige medarbejdere som vi har tillid til, og som vi tør betro det ansvar det er, at tage vare på et medmenneske – uanset om det nu er et barn, en ung, en voksen eller en ældre af slagsen. Dygtige ledere og dygtige medarbejdere! – skriver vi lige igen, ligesom når billedet fastfryses i nogle ekstra sekunder på en TV-skærm. Når røgen har lagt sig, håber jeg politikere, embedsmænd og andre ansvarlige for arbejdspladskultur, efteruddannelse og personaleudvikling vil gribe lidt i egen barm, og tænke over, hvad det har været gjort, og hvad der fremover kan gøres.
I Ungdommens Vel vil jeg komme med et par enkelte opfordringer i forhold til det arbejde, vi udfører overfor udsatte børn og unge. Vær kritisk over for letkøbte løsninger! Og vær frem for alt selvkritisk i de situationer, hvor man som leder eller medarbejder kan opleve at fundmentale værdier i arbejdet beklikkes eller sættes under pres! Endelig vil jeg stærkt opfordre til, at vi er ekstra opmærksomme på dialogen, på samarbejdet og på åbenheden. Dels udadtil i forhold til journalister, myndigheder og forældre, men også indadtil, så vi kan bruge hinanden og lære af hinanden. Kriser og vanskeligheder hører med til pædagogisk arbejde på vores felt. Det er ingen skam. Det bliver først skammeligt, hvis vi går i skjul af frygt for presse og politikere.