Synspunkt

De udviklingshæmmede i Hus nr. 17 på Strandvænget

Hvad er det, der sker, når velfungerende mennesker opfører sig, som man så det i filmen fra Hus nr. 17 på Strandvænget? Det drejer sig ikke om onde mennesker, og synspunktets forfatter forsøger at finde en forklaring

Af cand.psych.aut. Helgi Rasmussen , redaktionen@sl.dk

Når man ser hvordan de ansatte i Hus nr. 17 behandler de udviklingshæmmede... er man vidne til noget der ligner  ondskab.

De udviklinghæmmede bliver behandlet som dyr, det kan man både se og høre!

Hvad handler det om, når velfungerende mennesker, der går på arbejde, hæver sin løn og går hjem til sin familie, begynder at opføre sig som bødler?

Når jeg vælger at bruge ord som tortur og ondskab i forbindelse med Hus nr. 17 på Strandvænget, er det fordi disse dynamikker, efter min mening, er noget der udvikler sig i en proces blandt andet styret af de herskende diskurser og ikke fordi det enkelte menneske er ondt. Cand.psych.aut. Helgi Rasmussen

Bion siger i ‘Erfaringer i grupper’ at en gruppe bestående af velfungerende mennesker kan sagtens blive psykotisk. Men hvad får det til at ske?

Birgit Kirkebæk er en af dem der har undersøgt de psykisk  udviklingshæmmedes position i samfundet. Hun gør det med et etnologisk blik med udgangspunkt i Foucaults tænkning om diskurser. Rigtig spændende forskning Birgit Kirkebæk har lavet som blandt andet kan læses i bogen ‘Da de åndssvage blev farlige’, hvor man kan følge diskursens bevægelse fra ekspertdiskurs til folkelig/politisk diskurs.

Lene Koch er også nævneværdig, når det gælder forståelse af den proces, der har været omkring de åndsvage eller psykisk udviklingshæmmede. Det er grusom læsning om tvangssterilisering, tvangsmedicinering og tvangsisolering, fordi de åndsvage, som det hed dengang, var samfundsskadelige, som det blev sagt i den eugeniske diskurs. Lene Koch skriver:

‘Med sterilisationsloven fra 1929, som indebar lovliggørelse af frivillig sterilisation, havde Danmark erobret en ledende plads i den internationale eugenik. Kun en lille svejtsisk kanton kom Danmark i forkøbet som Europas pioner på sterilisationsområdet. Det endnu ikke nazistiske Tyskland så beundrende til og fik først i 1933 gennemført en sterilisationslov, der vakte betydelig begejstring i Danmark, og  styrkede de kræfter der herhjemme, fire år efter i 1934, fik gennemført en ny sterilisationslov, der i modsætning til 1929-loven tillod brug af tvang for at kunne gennemføre sterilisation af åndssvage. I perioden mellem 1929 og 1938 gennemførtes i Danmark et samlet eugenisk lovkompleks omfattende sterilisationslovgivning, ægteskabslovgivning og abortlovgivning, et lovkompleks der med mindre ændringer og supplementer bestod indtil slutningen af 1960’erne. De race-hygiejniske intentioner støttedes af en bred politisk konsensus’. (Lene Koch: Racehygiejne i Danmark) 

Det er ret kort tid siden, det sket!

Når jeg læser hendes afhandling ind i vor tids diskurs, går der nogle voldsomme udtryk igennem mit hoved, som jeg nok skal lade være med at nævne. Den første eugenik-lov i tyskland var inspireret af danske racehygiejnelove. Danmark var det første lande i Europa, som havde en lovgivning bygget på den eugeniske diskurs. En diskurs der udsprang fra engelsk forskning i begyndelen af sidste århundrede baseret på Darwins ideer om arternes udvikling og hans fætter Galtons statistik  angående samme. Senere er det kun Tyskland, som er kendt for sin racehygiejne i forbindelse med udrensning af jøderne under anden verdenskrig!

Kirkebæk og Koch undlader dog helt at se på den psykologiske del af feltet. Det er jo ikke deres!!

Tortur og ondskab

Når jeg vælger at bruge ord som tortur og ondskab i forbindelse med Hus nr. 17 på Strandvænget, er det fordi disse dynamikker, efter min mening, er noget der udvikler sig i en proces blandt andet styret af de herskende diskurser og ikke fordi det enkelte menneske er ondt. En sådan proces kan for eksempel blive grundlagt, når staten lægger en klemme på kommunerne som hedder “I skal.... og hvis I ikke gør så....”.

Intentionen kan sagtens være god, men konsekvensen katastrofal. Tortur opstår, når man ikke kan komme ud af en situation og derfor laver medløb og på den måde ender med at producere bødler. Ondskab kan opstå, når retningslinjer og påbud transformeres til dysfunktionelle handlemåder som for eksempel når fornuftige medarbejdere ender med at agere som bødler over for dem, de skal tage vare på. Jeg siger ikke at medarbejderne, der udfører handlingerne er onde mennesker, slet ikke!!

Nedsivningseffekten

Det er her The neurotic organization, som er skrevet af de Vries og Miller, kommer ind i billedet. Den kan anbefales. De taler om, det vi kan kalde nedsivningseffekten. Det vil sige, at ikke bearbejdet psykiske materiale, som er øverst oppe i en organiation siver ned igennem denne og tager bo på forskellige niveauer i organisationen, transformeres til nyt psykisk materiale og løber videre ned til bunden af organisationen, hvor det psykiske materiale manifesterer sig i handlinger styret af det nedsivede materiales psykiske kvalitet. Op igennem 1900-tallet udmøntede det sig for eksempel i cirka 15.000 tvangssterilisationer, tvangsmedicinering og isolering.

Det betyder, at strukturer og dårlig ledelse langt fra giver en forklaring på, hvorfor ting går galt. Jeg mener, at værdier, holdninger og organisationskultur samt grundværdier, som hersker øverst i en organisation, er en vigtig dele af forklaringen.

De seneste år har regeringen sat ind med længere straffe, selv om man ved at fængsler er en uddannelsesinstitution for kriminelle, flere bøder, der skal få os til at opføre os pænt, fratagelse af rettigheder hos dårligt stillede mennesker, således at de ikke skal dovne den af, udsmidning af fremmede mennesker i nød fordi de truer ‘det danske’.

Det vil sige, at vi har en regering med en grundværdi, om at det mest effektive middel er straf og fratagelse af folks rettigheder, når det gælder sikring af samfundets fremtid. Kan det være en medvirkende årsag til det, vi så ske i hus nr 17, og som måske er mere udbredt, end vi tror?