Forbund og a-kasse

Handicapråd

Tavshedspligt truer dialogen

Nogle kommuner ‘hemmeligstempler’ sager og dokumenter, der er til behandling i de nye handicapråd – en selvmodsigelse, siger forhenværende landsretsdommer

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Alle de nye kommuner skal have et handicapråd. Og bruger­ og pårørendeorganisationerne skal være repræsenteret i dem.

Så langt så godt. Men der er et problem, som en række af De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI’s rådsmedlemmer har gjort organisationens sekretariat opmærksom på:

Nogle kommuners forvaltninger pålægger medlemmerne af de kommunale handicapråd tavshedspligt i forskellige sager,  stempler papirer som fortrolige eller laver lukkede punkter på de ellers åbne møder eller laver punkter uden for referat.

Det skriver DSI’s nyhedsbrev, som konstaterer, at en sådan linje og politik er noget af en selvmodsigelse.

DSI har et udstrakt lokalt netværk, og det er selvfølgelig naturligt, at de DSI­repræsentanter, der sidder i de kommunale handicapråd har mulighed for at diskutere diverse sager med deres bagland.

Men det er netop det, repræsentanterne er kommet i tvivl om, skriver nyhedsbrevet.

Hvis de rundsender dagsordener og bilagsmateriale og i øvrigt refererer fra møderne, betyder det så, at de gør noget strafbart?

Til det spørgsmål er der sådan set et meget enkelt svar: Medlemmerne af handicaprådene er kun underlagt den samme tavshedspligt, som gælder medlemmer af  for eksempel kommunalbestyrelser, ældreråd og klageråd. Og det betyder, at der for handicaprådenes vedkommende kun er meget få sager, der kan ‘hemmeligstemples’.

Det handler logisk nok om enkeltperson­sager eller sager om private selskaber eller virksomheder, hvor der er personlige eller interne forhold i spil.

DSI’s nyhedsbrev har bedt en juridisk kapacitet, den forhenværende landsretsdommer Holger Kallehauge bedømme kommunernes linje i de sager, der har bragt DSI­repræsentanterne i tvivl. Kallehauge er selv formand for handicaprådet på Frederiksberg og for den lokale DSI­afdeling, og det er ham, der hæfter betegnelsen ‘selvmodsigelse’ på brugen af tavshedspligt i forhold til handicaprådene:

Rådene er et dialogforum, påpeger han, ikke et beslutningsforum, og overordnet set vil tavshedspligt jo netop punktere dialogen.

Han opfordrer derfor alle  rådsmedlemmer og DSI­folk til at rejse en eventuel sag om tavshedspligt i rådet og dermed i offentligheden.

Og den opfordring kunne vel gælde alle, der er aktive i handicap­sammenhænge – privat som professionelt.

I samme nyhedsbrev konstaterer DSI i øvrigt, at det i de fleste kommuner går fint med at udvikle en ny handicappolitik. Men i samme åndedrag kan man konstatere, at nogle kommuner blot har overtaget handicappolitikken fra en af de gamle kommuner fra før sammenlægningen uden at forny den, og at nogle kommuner har sat forvaltningen til at udarbejde en ny handicappolitik uden at inddrage hverken bruger/pårørendeorganisationer eller handicaprådene

Institut for menneskerettigheder har lavet en liste over de ti største udfordringer for Dan-mark – set i lyset af FN’s handicapkonvention. Det handler blandt andet om at sikre lige adgang til sundhed, plads på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af fordomme

Socialpædagoger har hver dag et særligt ansvar i forhold til at fastholde udviklingsperspektivet og sikre rettigheder, lige muligheder og deltagelse for de mennesker, vi arbejder med

Danske Regioner vil have bedre kvalitet i de sociale botilbud – blandt andet bedre uddannet personale. – Det er socialpædagogernes formand tilfreds med

Mennesker med handicap er mindst lige så udsatte for seksuelle overgreb som andre. Men mangel på viden og faste procedurer betyder, at kommunerne ofte ikke ved, hvad de skal stille op, når et overgreb finder sted. Det har et nyt projekt villet råde bod på

Fagligt udviklende. Forbundet med livsglæde. Grænseoverskridende. Det er blot nogle af de ord, socialpædagoger i to kommuner hæfter på arbejdet med at sætte seksualitet på dagsordenen som et led i et projekt med at forebygge seksuelle overgreb mod mennesker med handicap

Unge sentudviklede fra Nordjylland har bygget naturlegepladser ved rumænske børnehjem – det giver selvtillid og succesoplevelser

Ny forening har fået sats-puljepenge til at hjælpe handicap-pede med at være arbejdsgivere

15 procent af befolkningen har en funktionsnedsættelse. Halvdelen af dem med handicap er utilfredse med kommunens tilbud til dem

Med regeringens økonomiske aftale med kommunerne er der skabt forbedrede økonomiske vilkår på de socialpædagogiske arbejdsområder. Det er blandt andet Socialpædagogernes fortjeneste

Se flere