Synspunkt

Virkeligheden er også omsorg og tryghed

Pædagogers arbejde er i disse dage i søgelyset og det er sådan set godt. Blot medierne også ville vise virkeligheden fra de mange bofællesskaber, hvor etik og omsorg er i højsædet. Hvor personalet ikke blot er “headhunted” men også “hearthunted”!

, redaktionen@sl.dk

Af socialpædagog Karina Barløse, Grønløkkevej 13 st.th., 5000 Odense C, Tlf:  6611 7269 eller 5150 3116

Den seneste tids afsløringer af forholdene på en afdeling på Strandvænget for psykisk udviklingshæmmede har skabt stor diskussion og opmærksomhed om pædagogisk praksis.

Denne kronik er skrevet ud fra det grundlag af, at jeg simpelthen ikke længere kan være tavs i forhold til al den medieomtale som dygtige pædagoger må finde sig i. Virkeligheden på rigtig mange bofællesskaber er langtfra omsorgssvigt af beboere og udbrændte pædagoger.

Denne kronik skal bidrage med virkeligheden fra pædagogisk praksis i arbejdet med udviklingshæmmede og forhåbentlig vise at pædagoger også er dem, der er omsorgs- og tryghedsgivende for beboerne. Og når de er “brændt ud” er det for det meste på den gode måde. En dag med cykeltur ud i det blå, oprydning i lejlighed, madlavning til 10 personer eller efter at have tabt for 4. gang i bowling!

Magten over et andet menneske

I bogen “Den etiske fordring” skriver K. E. Løgstrup at Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, vi får til at visne eller som vi vækker, en lede vi uddyber eller hæver. Løgstrup fortsætter med, men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om den andens liv lykkes eller ej! Dette citat fortæller en del om den magt, vi har over andre mennesker.

De seneste afsløringer af forholdene på nogle bosteder for udviklingshæmmede får mig til at tænke på netop dette citat. Personalet – uddannede såvel som uudannede – på disse bosteder skal være deres magt bevidst og kende det etiske værdigrundlag for at arbejde med udviklingshæmmede. De bør være bevidste om, at de kan medvirke til hele forskellen i beboerens liv: Et liv der får lov at blomstre eller visne! Ethvert menneske bærer noget af den andens liv i sine hænder – denne etiske fordring er ét af grundprincipperne  for mit menneskesyn og for min pædagogiske praksis.

 

Vi må aldrig glemme den vigtige faktor, at for at kunne arbejde med mennesker så må man besidde en lyst til at  arbejde med mennesker. En lyst til at drage omsorg og give tryghed. En lyst eller evne til at ville disse mennesker. Og ikke mindst evnen til empati. Karina Barløse

Nøgleordet er værdighed

Rigtig mange pædagoger på bosteder for udviklingshæmmede gør et utroligt godt stykke arbejde, hvor de etiske værdier og beboerne er i højsædet og til faglig debat. Det er jeg rigtig stolt af og i denne tid er det vigtigt at huske på dem, der gør deres arbejde og yder fantastisk pleje, omsorg, vejledning og ikke mindst empati.

Rigtig mange pædagoger udfører dagligt et vigtigt arbejde; et arbejde af stor værdi for bruger, et arbejde udført med stor værdighed og ikke mindst et arbejde udført med brugers værdier for øje.

Som pædagog er jeg stolt af det arbejde, som mine kollegaer og jeg repræsenterer. Nøgleordet for mig er værdighed. Fagets værdighed men i høj grad også værdigheden for det enkelte menneske. Det er her, at servicelovens § 111 om handleplaner  for den enkelte bruger kommer ind i pædagogers arbejde.

Handleplaner som redskab

Voksne med betydelig nedsat funktionsevne skal tilbydes handleplaner både fra deres arbejde og deres bosted. Handleplaner er et redskab for pædagoger i deres arbejde med brugeren. For bruger er det en sikring for medinddragelse og planlægning af dels en indsats på kort sigt og for langsigtede ønsker, drømme og visioner. I praksis kan handleplaner have punkter som fx arbejde, fritid, familie, bolig, socialt, venner, kæreste, helbred og sex.

Handleplaner er en rigtig god anledning til et møde/en snak med bruger om livskvalitet for den enkelte. Hvad har værdi for netop dig i dit liv? Hvordan fungerer de basale behov i din hverdag fx tryghed? Og hvilket giver dig lyst og glæde i livet? I praksis ikke altid nævnt med så fine ord, men i princippet er det for brugeren det, de udtrykker på hver deres måde: Værdier og livskvalitet. Og heri må vi ikke fejle og glemme, at alle har et sprog; måden at udtrykke det på er bare meget forskelligt, og her ser jeg det som pædagogers fornemste opgave at læse den enkeltes udtryk og udsagn og derudfra handle.

For mennesker generelt – og dermed også i mit arbejde med voksne udviklingshæmmede – har jeg min egen lille etiske fordring. Nogle etiske værdier og pædagogiske principper som er grundlæggende især i min funktion som hjemmevejleder for udviklingshæmmede:

– Retten til at udtrykke og udvikle sig – hele livet.

– Retten til at være “ekspert ” i eget liv.

Vejlede, ikke definere

Heri er nøgleordene magt og tillid. Jeg har ikke retten eller magten til at definere den andens liv. Jeg kan være vejledende, men ikke definerende. Samtidig må jeg have tillid til den andens udsagn og selv vise tillid i form af at være lyttende og vise at man  tager den anden seriøst og respekterer ham eller hende for lige netop den, de er.

Fagligheden udfordres konstant

Selve pædagoguddannelsen og efterfølgende faglige kurser giver viden og faglighed, og faglighed skal der til. Pædagogers arbejde er meget alsidigt – et ofte brugt udtryk beskriver målgruppen som “fra vugge til grav” – og pædagoger skal kunne arbejde og have indblik i forskellige udviklingstrin og problemstillinger. Her kan jeg inden for arbejdet med udviklingshæmmede fx nævne demens, sinds lidelser, psykiske og fysiske reaktioner, sundhedsarbejde med bevægelse og kost, socialt netværk, ungdom/alderdom.

Fagligheden bliver konstant udfordret og bør hele tiden udvikles igennem kurser, sparring med kollegaer, supervision med fagpersoner, efteruddannelse og synlig ledelse, der fordrer faglighed.

Manglende kurser og uddannelse kan absolut ikke alene undskylde nogle af de problematikker eller eksempler på dårlig opførsel over for beboere, som har set dagens (medie)lys. Vi må aldrig glemme den vigtige faktor, at for at kunne arbejde med mennesker så må man besidde en lyst til at arbejde med mennesker. En lyst til at drage omsorg og give tryghed. En lyst eller evne til at ville disse mennesker. Og ikke mindst evnen til empati. Min påstand er, at det kan man ikke læse sig til, om man så øgede pædagoguddannelsen med yderligere 4 år!

Ensidig mediedækning

Medielyset har i den seneste tid ramt den dårlige opførsel og manglende pædagogik på bofællesskaber for udviklingshæmmede, blandt andet på en afdeling på Strandvænget i Nyborg og Sjælør på Sjælland.

Jeg tager afstand fra  disse handlinger, men synes, at medierne har dækket meget den ene side. Retfærdigvis bør medierne også vise, hvordan det rent faktisk er på mange bofællesskaber, blandt andet udsendelsen fra institutionen “Kofoedsminde”. 

Som pædagog er jeg ikke neutral i denne sag, men jeg kan med stolthed sige, at rigtig mange bofællesskaber arbejder ud fra principper som selvbestemmelse, værdighed, respekt, medbestemmelse, vejledning og støtte.

I praksis har beboeren selvbestemmelse; det er ikke det samme som at lade stå til, men at vejlede beboeren i de behov og ønsker vedkommende giver  udtryk for. I praksis følger personalet serviceloven og respekterer blandt andet, at vi er “gæst” i beboerens eget hjem.

Dygtige pædagoger både på det faglige og personlige plan, som arbejder i udviklingshæmmedes hjem eller på deres arbejde findes der heldigvis rigtig mange af. Pædagoger som:

– kombinerer professionalitet og medmenneskelighed.

– konstant er i refleksion over deres arbejde.

– skaber værdier og vedligeholder dem. Pædagoger som arbejder på at få værdierne ind i hverdagene – fra holdning til handling.

– handler på den udviklingshæmmedes behov.

– arbejder for kvalitet både i praktisk hjælp og pædagogisk vejledning.

– udarbejder handleplaner med beboere og bruger disse planer i deres arbejde

– skaber rammer og miljø for individualitet og fællesskab.

– arbejder for selvstændighed og evnen til selv at tage stilling.

– handler ud fra beboerens funktionsniveau og arbejder for at bevare færdigheder.

– Pædagoger der arbejder for at give beboeren et trygt hjem og en indholdsrig hverdag – et værdigt liv med oplevelsen af at vi er lige værdige til at have et godt liv, hvad det så end indeholder for den enkelte.

Skræmmende og magtfuldt

Løgstrups etiske fordring om, at vi mennesker er herre over, om andres liv skal blomstre eller visne, er meget aktuel i denne tid, hvor pædagogisk praksis er til vurdering som aldrig før. Som pædagog står man tit i situationer og beslutninger, som kan være afgørende for om den andens liv lykkes eller ej. Skræmmende og magtfuldt vil nogle tænke. Hvis man er sin magt bevidst og har de etiske overvejelser med så synes jeg – trods tidens omtale – at pædagoger arbejder inden for et de mest spændende og fantastiske erhverv, der findes. Intet mindre!