Terapihaver
Ned i gear i grønne omgivelser
Naturen heler. Udenlandske erfaringer dokumenterer det, og stressramte mærker det i Mariendals haver i Århus Kommune
Af Sanne Hansen, redaktionen@sl.dk
De skal save træ op med motorsav på den anden side af bygningerne i dag. Kan det lade sig gøre?
Projektvejleder Søren Thoby kigger spørgende rundt på de 11 kursister. Nogle ser betænkelige ud ved tanken om larmen, andre nikker.
– Jeg ved for mit vedkommende, at hvis jeg går og fletter pil, så kan jeg godt lukke af for det. Bare jeg har noget at koncentrere mig om, lyder det fra en kvindelig kursist.
Flere erklærer sig enige, og Søren Thoby og hans kollega, Jens Torup, noterer sig accepten.
En kraftig sommervind suser i træerne og deltagerne skutter sig lidt i kurvestole og bænke omkring to runde træborde. Tykke, bløde fåreskind i møblerne hjælper varmen på vej.
Lise Sørensen holder om sit kaffekrus med begge hænder og lytter. Da snakken drejer hen på en planlagt fisketur, bliver stemningen lystig. Mange er helt med på idéen. En enkelt lægger dog ikke skjul på sine forbehold.
– Jeg GIDER ikke fiske, lyder det bramfrit. Lise Sørensen kigger på sin medkursist.
– Og jeg KAN ikke fiske, konstaterer hun tørt med et smil på læben.
Flere emner drøftes, inden holdet slutter morgensamlingen med at synge Svantes glade morgensang om livet, der ikke er det værste vi har.
Det har det nu nok alligevel været i perioder for mange af de 11 deltagere på det fire måneder lange forløb “Mariendals Haver” i Beder uden for Århus. Alle har de været så alvorligt ramt af stress, at det har medført langvarige sygemeldinger – og for mange også fyring.
De kommer fra vidt forskellige fag – men mange fra “noget med mennesker” – og forsøger nu at komme mere på fode i Århus Kommunes forløb for stressramte på den økologiske gård, Mariendal.
Ro på!
Lise Sørensen er socialpædagog og har været sygemeldt fra sin arbejdsplads på en skole for psykisk handicappede siden november 2006.
Arbejdslivet var travlt, Lise Sørensen ville meget – og havde sjældent tid til pauser. Trods søvnbesvær, træthed, forhøjet blodtryk og kolesteroltal vidste hun ikke selv, at hun nærmede sig en afgrund, før hun en weekend stod ved den – og faldt.
– Det kom som et lyn fra en klar himmel. Min datter spurgte, om vi kunne finde julekassen frem. Så brændte mit hoved fuldstændig sammen....
Lise Sørensen får tårer i øjnene ved erindringen. Det blev ikke til juleri den pågældende weekend. I stedet fulgte sygemeldinger, gråd, kaos og bekymring, indtil en veninde fortalte om forløbet Mariendals Haver og Lise Sørensen meldte sig til.
I første omgang fulgte stresstilstanden med, selvom Lise Sørensen straks oplevede glæden over “Det store rum”, haverne, stranden, skoven og dyrene ved Mariendal.
– Jeg er sådan et handlende menneske. Ting kan ikke gå for hurtigt. Og da jeg kom herud, skulle der ske noget. Jeg skulle afklares. Og lære noget. Jeg kunne ikke bare dingle rundt nede ved stranden. Jeg skulle lære at klippe nogle buske, for eksempel. Noget jeg kunne bruge til noget! Det endte med, at jeg stressede alle de andre på forløbet, smågriner hun. En samtale med sagsbehandler, psykolog og projektvejleder på forløbet fik dog dæmpet foretagsomheden. Lise Sørensen blev klar naturen og haverne et fantastisk godt værktøj. Der er ting, der er større end dine egne “små” tanker. Alting går videre. Træerne bliver stående, og naturen kan give en pause i bekymringerne, forklarer Søren Thoby. over, at hendes opgave er en helt anden: nemlig at lære at slappe af, få sig selv med og gøre ting, hun har det godt med. Og her er haverne og naturen omkring Mariendal en stor hjælp.
At lære af dovne svin
Lise Sørensen viser vej til sin “gode plads”. Et sted, som hun har udvalgt til sig selv først i forløbet. Et sted, hvor hun er godt tilpas og kan finde ro. Hun peger på et par halmballer ved siden af en grisefold.
– Der har jeg siddet meget og tegnet og kigget. Jeg får sådan nogle “sorte huller”, hvor jeg er nødt til at trække mig væk fra fællesskabet og prøve at sætte fokus. Og det kan jeg her! Når man kigger på grisene, er der jo dømt fuldkommen ro, forklarer hun smilende og læner sig ind over halvvæggen til folden, hvor fire dovne svin slænger sig i den rodede halm.
Lise Sørensen har også i vid udstrækning søgt til havet, som hun oplever som ekstremt livgivende, og hun har klippet buske og er netop begyndt at flette pil sammen med en stor del af de andre deltagere. Effekten er mærkbar.
– Jamen, det har været hårdt herude i starten. Jeg bliver meget berørt af de andres historier, og i begyndelsen tænkte jeg: “Hold da op – hvor er det tungt”. Men efterhånden får jeg en helt anden ro. Og jeg griner igen. VI griner. Der er jo så højt til himlen herude og fuglene synger, forklarer hun.
Bare være
Søren Thoby, der sammen med sin kollega Jens Thorup har fået idéen til stressforløbet, fortæller at det nuværende forløb er andet forsøg med konceptet. Denne gang med en helt klar metode, nemlig mindfulness som udgangspunkt for det daglige virke. Mindfulness har rødder i buddhistisk tænkning og meditation og handler om at se virkeligheden, som den er og opnå tilstedeværelse i nuet.
– Når man er stresset og udbrændt, er man såret og fyldt med bekymringer. Men i mindfulness arbejder man ikke med tankerne. Vi skal registrere og acceptere vores tanker, men ikke forsvinde ud i dem. I stedet skal vi være tilstede, og der er naturen og haverne et fantastisk godt værktøj. Der er ting, der er større end dine egne “små” tanker. Alting går videre. Træerne bliver stående, og naturen kan give en pause i bekymringerne, forklarer Søren Thoby.
Han oplever, at alle kursister falder til ro i dagligdagen i det fri i en vekslen mellem motionsdage, havearbejde, mindfulness-træning og såkaldt “fri leg”, hvor der for eksempel flettes pil, gås ture, plantes, vegeteres på “den gode plads” eller andet.
Slip ansvaret
Havearbejdet er et kapitel for sig.
– Nogen tonser på med at luge. De skal kun passe et ganske lille område og lade det rundt om være. Og det har mange svært ved. Det er jo “de gode medarbejdere”, vi møder her. De er utroligt ansvarlige, specielt dem, der har med mennesker at gøre i deres fag. Og mange har tit slet ikke tænkt på sig selv. De har det godt, hvis andre har det godt, fortæller Søren Thoby. Derfor holder det hårdt for mange, når de ved kursusstart bliver frataget ansvar. Og kun at luge en mikroskopisk plet virker provokerende.
– Det er typerne, der melder sig til fællesopgaver eller hjælper andre, når de selv er færdige. En enkelt blev endda helt skidt til mode over, at jeg skulle luge det udenom, smiler Søren Thoby. Efter det første chok gør “ansvarsløsheden” dog deltagerne godt.
Naturen virker
De fire måneders forløb er målrettet på den måde, at kursisterne efterhånden skal tage stilling til, hvad der skal ske videre i deres liv. Samtaler med jobkonsulent og virksomhedspraktikker hjælper processen på vej. Men samtidig skal deltagerne lære at vende tilbage til arbejdslivet uden at gentage tidligere fejl.
– Der skal være nogle pauser i de konstante krav, vi selv og andre stiller til os. En vigtig faktor ved stresstilstande er, at man kører derudaf hele tiden. Derfor skal deltagerne lære at stoppe op og kigge ud over vandet. Eller kigge på den lille snegl, der kryber så langsomt af sted. En pause behøver ikke være lang. Men den giver lidt luft. Og her er naturen meget oplagt – og blid. Det store rum og højt til loftet appellerer til alle og giver ro på tankerne. Der er forsket meget i hvorfor – uden at der er fundet helt eksakte svar. Men det virker!, siger Søren Thoby eftertrykkeligt.
Flet med mening
Lise Sørensen leder lidt febrilsk efter sin lighter ved samlingsstedet.
– Jeg kan simpelthen ikke huske fra min næse til min mund. Men det er jo også en del af det her, siger hun med hentydning til stresstilstanden. Hun er blevet sig smertelig bevidst, at hun ikke kan vende tilbage til sin arbejdsplads, før hun har bedre redskaber til at klare det travle arbejdsliv.
– Jeg skal have noget overskud. Det kræver vores fag. Jeg skal lære at tage vare på mig selv herude. Egoisme på den gode måde, så der også bliver kræfter til at skabe noget godt og sundt, siger hun og er samtidig opsat på ikke selv at tage hele ansvaret for sin situation.
– Stress bliver let et individuelt problem. Men de skærer jo ind til benet ude på institutionerne, og jeg skal have afklaret med mig selv, om jeg kan leve op til betingelserne inden for pædagogfaget. Jeg vil gerne gøre mit arbejde godt, og nogle gange vender jeg det om og tænker: Kan betingelserne inden for faget leve op til mig?, spørger hun inden hun går ind i plasticboblen, hvor der flettes pil. Lise Sørensen er på begynderstadiet.
– Men jeg bliver god til det. Stress handler om at være foran. Alting skal overstås. Men når man laver pil, er man nødt til at være i det og se på det, man laver. Det er helt vildt fedt!
Lise Sørensen hedder i virkeligheden noget andet. Hun har ønsket at være anonym i artiklen Se også artiklen på næste side
– og læs Mere på www.sl.dk/bonus
Naturen virker! Vi kender det alle sammen: Det gør godt at være i grønne omgivelser. masser af undersøgelser dokumenterer, at vi har ret. svenske og amerikanske forskere lod for eksempel for få år siden nyopererede hjertepatienter vågne op i forskellige rum. et med bare hvide vægge, et med abstrakt kunst og et med naturbilleder på væggen. blodtrykket faldt hos de patienter, der vågnede op til billeder af naturen. andre studier viser, at hospitalspatienter med udsigt til grønne omgivelser kommer sig hurtigere end patienter uden. KVL har for nylig undersøgt, hvordan danskerne oplever naturens betydning i en stor spørgeskemaundersøgelse. 93 procent mener, at grønne områder har betydning for deres humør og helbred. undersøgelsen sammenholder også stressindikatorer med adgangen til og brugen af grønne områder. Generelt stiger stressniveauet jo længere man har til grønne områder – og jo mindre man bruger dem. De svenske forskere ved alnarp rehabiliteringsträdgård forsøger at sætte fingeren på, hvordan “naturlige oplevelser” præcist virker i kroppen. blandt andet undersøges det, hvordan havearbejde påvirker vores hormoner. aktivitetshormonet cortisol er normalt højt om dagen og lavt om natten. Ved stresstilstande er det konstant højt, indtil den stressede brænder ud. Ved havearbejde bliver cortisolniveauet normalt igen, men man ved endnu ikke, hvad der præcist sker i kroppen. Kilde: www.kvl.dk |