Socialpædagogisk praksis

Autisme

Opsamler faglig ekspertise

Autismecenter Storstrøm er organiseret med en bred vifte af tilbud til brugere med autismespekter forstyrrelser samlet i én organisation. Det betyder, ifølge forstanderen, at masser af faglig viden samles på ét sted. Resultatet er bedre tilbud til brugerne, siger hun

Af Karianne B. Blem, redaktionen@sl.dk

En kommune har en autist som har behov for et tilbud. Et tilbud der passer specifikt til ham. Derfor ringer kommunen til Autismecenter Storstrøm. Og det første forstander Anne Bornefeldt gør, når hun modtager sådan en opringning er at sammensætte et team af medarbejdere med special-viden. Medarbejdere som hun ved har præcis de kvalifikationer og erfaringer der skal til for at skabe det bedst mulige tilbud til brugeren.

Grunden til at Anne Borne-feldt kan sammensætte et specialteam, er at autismecenteret ikke kun er et enkelt hus – men består af flere forskellige tilbud, der blot organisatorisk er samlet til en enhed.

– Det betyder, at der er blevet opsamlet en enorm faglig ekspertise i centret. Når vi har så stor en gruppe medarbejdere, er det muligt at ringe rundt og tilbyde de medarbejdere, der har erfaringer med en specifik problematik at være med til at løse opgaven. Og så spørger jeg nogle andre, om de har lyst til at prøve noget nyt. På den måde er det muligt både at tilbyde medarbejdere at prøve kræfter med nye udfordringer og samtidig løse opgaven, forklarer Anne Bornefelt.

Baggrunden for etableringen af Autismecenter Storstrøm som  en samlende enhed finder man tilbage i 1995, fortæller forstanderen.

– Dengang blev sager om autisme sendt rundt og rundt i systemet. Og der kom mange reaktioner fra de pårørende om, at det ikke var rimeligt. Det burde samles ét sted.

– Derfor blev Anne Borne-feldt frikøbt til at undersøge, hvordan der kunne ændres på organiseringen af arbejdet. Resultatet blev, at der blev etableret én organisation i amtet – nemlig centret – til at tage sig af unge og voksne med autisme. Og med årene er alle specialenhederne lagt ind under samme hat.

I dag hører centret under Vordingborg kommune og indeholder bo og støtte tilbud, aktivitetstilbud, vejledning, rådgivning, kursusvirksomhed og en asperger-klub for børn, unge og voksne.

Kr æ ver s æ rlig viden

– Det gør, at vi kan løse de opgaver, vi får, på et ordentligt faglig niveau. Vi kunne aldrig have løst opgaven med Rasmus på samme måde, hvis ikke vi havde kunnet få fat på de rigtige folk. Der kræves nemlig særlig viden om diagnoser og reaktioner, siger hun som er stor tilhænger af denne måde at organisere arbejdet med brugerne på –  netop den organisationsform, som Socialpædagogerne taler for under betegnelsen ressourcecentre.

– Jeg tror, det er den bedste løsning især for specialer som autisme. Hvis en kommune alene skulle give tilbud til de autister, der bor dér, så frygter jeg, at det ville blive ét samlet tilbud til fem forskellige handicappede eller autister, som vi måske ikke kunne drømme om at sætte sammen, siger Anne Bornefeldt.

– Og taberne bliver brugerne. Det er altid brugerne og deres pårørende, der taber, understreger hun.

En forårsdag i 2001 brød den 15-årige Rasmus’ verden sammen. Den store, autistiske dreng gik amok. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor han blev stærkt medicineret og lå bælte- fikseret i et år, før Autismecenter Storstrøm kom ind over og fik ham sluset ud til en skærmet afdeling. Siden har de med stort held forsøgt at give ham livet tilbage

På Autismecenter Storstrøm bruger pædagogerne dokumentation til to ting: Til at forbedre beboernes livskvalitet, men også til at forklare kommunen, hvorfor det for eksempel er nødvendigt med 13 ansatte til kun to autister

Se flere