Sikrede institutioner

Regionerne vil have indsatsen kulegravet

Danske Regioner vil have Folketinget til at se på lovgrundlaget og formålet med at anbringe unge, der har begået kriminalitet, på sikrede døgninstitutioner

Af Kurt Ladefoged, redaktionen@sl.dk

Der er syv sikrede døgninstitutioner i Danmark for unge, der har begået kriminalitet, med i alt 116 pladser. Siden 1996 er kapaciteten vokset med 74 pladser. Alligevel er der stort set 100 procent belægning og ofte ventetider til en plads på en sikret institution.

Samtidig sætter regionale og kommunale politikere spørgsmålstegn ved, om indsatsen på sikrede institutioner i det hele virker. Skal man tro deres udtalelser i medierne her lige efter sommerferien, tror mange politikere tilsyneladende, at et par måneders indespærring i en sikret institution kan sende de unge ud i samfundet igen som pæne samfundsborgere.

Men forholdene er langt mere komplekse. Det fremgår da også af det debatoplæg om “Sikrede døgninstitutioner og ungdomskriminalitet”, som Danske Regioner udsendte lige før sommerferien, og som altså først fik pressens bevågenhed efter sommerferien.

De unge er svigtet

Af debatoplægget fremgår det,  at der er store problemer med en lille gruppe unge, der begår alvorlig og gentagen kriminalitet. Disse unge er karakteriseret ved at have en overrepræsentation af  alvorlige risikofaktorer og svære personlige problem-stillinger.

– Her rejser spørgsmålet sig, om de sociale myndigheder har levet op til deres ansvar og grebet tidligt nok ind med egnede og tilstrækkelige hjælpeforanstaltninger for at forebygge udviklingen af deres kriminelle adfærd, hedder det i debatoplægget.

I nogle tilfælde lader det i hver fald til, at disse foranstaltninger ikke har virket efter hensigten. Nogle unge har tilsyneladende også været svigtet og overladt til sig selv, ikke kun i deres familier, men også af det offentlige system.

Samtidig er der sket en forrykning af balancen mellem det sociale behandlingssystems mere skønsmæssige og individuelle hensyn over mod sank-tionssystemets mere regelstyrede og konsekvensorienterede hensyn. Kriminalpolitikken har  så at sige vundet over socialpædagogikken.

Samtidig konstaterer regionerne i deres debatoplæg, at skærpelsen af straffeloven især vedrørende voldsforbrydelser har ført til en kraftig stigning i anvendelsen af korte ubetingede fængselsstraffe på op til tre måneder.

– Det er en tidshorisont, hvor man næppe kan antage at kunne opnå nævneværdige rehabiliteringseffekter, snarere tværtimod. Samtidig er der i den kriminalpolitiske diskus sion øget fokus på offerhensynet og sank-tionssystemets resocialiserende og rehabiliterende indsats.

Det aktualiserer behovet for en mere overordnet stillingstagen til samspillet og balancen mellem de socialpolitiske og kriminalpolitiske ansvarsområder.

Desuden bygger de sikrede institutioners virke alene på Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Der er kun i begrænset omfang fra politisk side taget stilling til de overordnede og principielle problemstillinger og dilemmaer på området. Det er stort set udelukkende overladt til praksisfeltet.

Socialp æ dagogikken skal bevares

Regionerne lægger i debatoplægget vægt på, at de sikrede  institutioner forbliver social-pædagogiske institutioner, der i særlige rammer og under særlige forudsætninger varetager socialpædagogiske opgaver efter sociallovgivningen over for unge, der har begået kriminalitet.

Samtidig skal der i varetagelsen af disse opgaver være en høj grad af retssikkerhed og retsbeskyttelse for de unge.

Men regionerne konstaterer samtidig, at de sikrede institutioner modtager en meget lille restgruppe af unge, der ikke på det givne tidspunkt  og under de givne omstændigheder responderer på pædagogisk påvirkning, men tværtimod påvirker indsatsen for de øvrige unge i en negativ retning.

Derfor opfordrer Danske Regioner Folketinget til at iværksætte en mere overordnet  revision af  retsgrundlaget på dette område. Og at Folketinget herunder tager stilling til samspillet og balancen  mellem de socialpolitiske og kriminalpolitiske ansvarsområder, så de sikrede institutioner fortsat kan fremstå som socialpædagogiske institutioner, samt at de unges retssikkerhed og retsbeskyttelse varetages.

Her er problemerne

Regionerne konstaterer, at de sikrede institutioner på tre områder mangler muligheder for at yde en effektiv indsats.

Det drejer sig for første om at håndtere unge med svære psykiske og psykiatriske problemer. Her findes der stort set ikke døgninstitutioner, der kan rumme disse unge, og som har den fornødne psykiatriske sagkundskab.

For det andet handler det om unge, der har så store intellektuelle problemer, at de befinder sig i den nederste del af normal-området. Der findes såvel lukkede som åbne institutioner for behandlingsdømte voksne, men ingen der er målrettet denne gruppe unge.

Den tredje gruppe, der mangler behandlingsmuligheder er unge med flygtningebaggrund. To af tre anbragte i de sikrede afdelinger har anden etnisk baggrund end dansk. Og heraf er cirka halvdelen flygtninge, svarende til, at hver tredje  ung, der anbringes i sikret afdeling har flygtningebaggrund.

Det indebærer ofte, at de er præget af alvorlige traumer. Disse unge har man hidtil ikke været særlig opmærksomme på, idet indsatsen mere har været rettet mod den etniske baggrund end på årsagen til, at de har ophold her i landet. Desuden har fokus været rettet mod at rehabilitere de voksne flygtninge, men man har forsømt børnene i disse familier.

Desuden er unge med misbrugsproblemer også et problem i mange sikrede institutioner, idet mange unge har voldsomme abstinenser og derfor også har brug for en lægelig indsats. Endvidere er misbrugsproblemer ofte tabubelagt især blandt unge af anden etnisk baggrund.

De sikrede institutioner De syv sikrede institutioner med i alt 116 pladser drives af Københavns Kommune og fire regioner. De fire regioner er: Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. I 2006 blev pladserne anvendt til: - 12 indskrivninger på farlighedskriteriet (1,3 procent) - 39 indskrivninger til pædagogisk observation (4,3 procent) - 26 indskrivninger til længerevarende behandling eller afsoning 2,9 procent) - 638 indskrivninger i varetægtssurrogat (71,0 procent) - 103 indskrivninger i ungdomssanktion (11,5 procent) - 74 indskrivninger ved tilbageførsel til ungdomssanktion (8,2 procent)   90,7 procent af pladserne anvendes altså til varetægtssurrogat og ungdomssanktioner. I 165 tilfælde blev indskrivning afvist på grund af pladsmangel. 140 unge har siddet i fængsel eller arresthus, fordi der ikke var ledig plads i en sikret afdeling. Hver fjerde ung opholder sig mere end tre måneder i en sikret afdeling. Kilde: Faktanotat om ungdomskriminalitet. Danske Regioner, juni 2007.