Udviklingshæmmede

Viborg Kommune

Kære politikere - tænk jer grundigt om

Viborg Kommune vil lægge voksenhandicap-institutioner sammen og spare halvdelen af lederne. Pårørende og medarbejdere protesterer og frygter Strandvænget-tilstande. Ingen grund til bekym-ring. Det bliver bedre, siger voksenhandicapchefen og socialudvalgsformanden

Af Lone Marie Pedersen, Ilustration: Gitte Skov , redaktionen@sl.dk

Er det udtryk for fremskridt eller det modsatte, når Viborg Kommune vil lægge 25 voksenhandicap-institutioner sammen til seks enheder, og samtidig reducere antallet af ledere fra 11 til 6? Svaret afhænger af, hvem man spørger.

Medarbejdere og pårørende er oprørte over fusionerne og har protesteret kraftigt. Det er sket dels via usædvanligt mange læserbreve i Viborg Folkeblad og dels ved at skrive direkte til social-udvalget. De frygter, at forholdene udvikler sig som det, danske TV-seere tidligere på året så om Strandvænget, hvor ledelsen var så langt væk fra den pædagogiske hverdag, at det gik ud over beboerne.

Men politikerne holder stand over for protesterne. Voksenhandicapafdelingen, som har udarbejdet sparekataloget, har hørt MED-udvalgene, så formaliteterne er i orden.

Politikerne ønsker sammenlægningen, og det er der, set fra deres udkigspost, tre væsentlige grunde til: Der er den geografiske nærhed mellem de institutioner, der sammenlægges. Der er nye muligheder ved sammenlægning af funktioner. Og endelig er der udviklingsmuligheder som følge af sammenlægningerne – både for brugere og personale.

Der er også en fjerde grund: Kommunen skal  spare penge. Hvor meget er endnu uklart. Politikerne har talt om fem millioner på voksenhandicap-området i perioden 2008-2010, men beløbet er muligvis blevet mindre efter byrådets økonomiseminar (se artiklen på næste side). Besparelserne skal ske ved “omlægninger og rationaliseringer.” Det vil sige fælles ledelse og drift på tværs af tilbuddene.

Et nyt strandv æ nget

Kommunens fusionsplaner kommer kun et halvt år efter, at den har overtaget området fra det tidligere Viborg Amt. Hverken forældre eller medarbejdere mener, at kommunen har givet sig tid til at lære området at kende eller til at inddrage de erfaringer, som ligger hos medarbejderne.

Således skriver medarbejderne ved  bostederne Egehøj og Gudenåvej til politikerne i et åbent brev i Viborg Folkeblad: “Kære politikere – tænk jer om. For os at se, har socialudvalget nikket ja til en organisationsændring, som man hverken kender de økonomiske eller de faglige konsekvenser af.”  Og videre står der: “Vi har for kort tid siden set nogle rigtig grimme eksempler fra blandt andet Strand-vænget. Ved en undersøgelse har man konkluderet, at det var mangel på ledelse, der gjorde, at tingene kunne gå galt. Hvad gør man nu i Viborg Kommune? Man fjerner ledelse. Det vil efter vores opfattelse gå ud over fagligheden og beboerne. En leder kan ikke lave tre eller fire lederes arbejde. Det være sig pædagogisk eller personalemæssigt.”

Samme bekymring har de pårørende. Ester Helmer og Karen Kjærulf skriver i et læserbrev: “Når ledelsesansvaret bliver fjernet, så frygter vi, at der kan udvikle sig tilstande som på Strand-vænget. Der er de seneste årtier sket en kæmpe udvikling med mange store og gode fremskridt inden for handicapområdet. Det, forudser vi, vil gå tabt i løbet af kort tid, og vi vil se tilstande, hvor det frem for aktivering og udvikling kun vil handle om opbevaring.”

Flere af læserbrevene efterlyser dialog og kritiserer forvaltningen for ikke at inddrage samarbejdspartnere i så vigtig en ændring af strukturen. Således spørger personalet ved Bofællesskabet Skaglen og Ungdomskollegiet Tårnby: “Hvor er den dialog og den medindflydelse, kommunen bryster sig af at gøre så meget brug af, henne? Hvorfor benytter socialudvalget sig ikke af den videnskompetence såvel organisatorisk som fagligt, der befinder sig inden for voksen-handicap-området? Hvorfor tages relevante samarbejdspartnere ikke med på råd? Hvorfor er der ikke i omstruktureringen af den måde enhederne er organiseret på, lagt vægt på, hvilke mennesker, der rent faktisk bor de enkelte steder?.”

Medarbejderne påpeger blandt andet, at unge udviklingshæmmede vil have gavn af at være organiseret sammen med andre udviklingshæmmede unge under samme forstander. Og personalet spørger, om der i arbejdsgrundlaget bag omstruktureringen overhovedet er tænkt på de udviklingshæmmedes livskvalitet?

Også Socialpædagogerne, Kreds Midt- og Vest-jylland, har kritiserer kommunens fremgangsmåde. I et brev til socialudvalget advarer kredsen politikerne mod at skride til en så drastiske ændring af ledelsesstrukturen kun seks måneder efter, at kommunen har overtaget området: “I stedet vil vi anbefale, at der foretages de fornødne analyser, og der bliver vurderet, hvordan den fremtidige ledelse kan sammensættes.” 

Det bliver bedre

Arkitekten bag sammenlægningen af institutionerne er Ole Hansen, kontorchef i voksen-handicap i Viborg Kommune. Socialpædagogen interviewer ham, dagen efter at byrådet på sit økonomiseminar har besluttet at spare mindre på det sociale område end oprindelig bebudet. Hvor meget ved han endnu ikke. Men det ligger dog fortsat fast, at der skal spares, og at den planlagt fusionering bliver en realitet.

Da Ole Hansen vidste at han efter kommunesammenlægningen skulle være chef for voksenhandicapområdet, besøgte han alle de tilbud, som han ikke på forhånd kendte.  – Nogle af de tilbagemeldinger, jeg fik fra ledere og medarbejdere, var, at hvis der kom besparelser, så skulle jeg vide, at der allerede – da institutionerne hørte under amtet – var skåret ind til benet. Da så socialudvalget i foråret udmeldte besparelserne for årene 2008-2010, besluttede jeg at kigge på, hvordan der organisatorisk omkring ledelse og administration kan ske omlægninger/besparelser.  Under det centrale MED-udvalg blev der nedsat en arbejdsgruppe, som anbefalede sammenlægning af institutioner. Og den løsning ser Ole Hansen som en god udvikling og vil gøre sit til at klæde lederne godt på til opgaven blandt andet gennem uddannelse og faglig støtte.

– De nye ledere får ansvaret for en stor organisation både med hensyn til økonomistyring og faglig styring. Derfor er det vigtigt, at lederne bliver løst fra de mere administrative kontoropgaver, så de ikke drukner i papir, men i stedet kan koncentrere sig om ledelse og faglig udvikling af medarbejderne. Jeg forventer mig meget af den nye ledelsesstruktur, fordi den vil udnytte vores ressourcer optimalt.

– Jeg er ikke nervøs for, at det bliver et nyt Strandvænget. Det er et spørgsmål om at gøre ledergruppen til en tæt organisme, hvor der bliver dannet netværk og gensidig sparring. Jeg tror ikke på, at en ny ledelsesstruktur på nogen måde bliver dårligere. Tværtimod. Ledergruppen bliver et nyt forum, som der ligger mange nye og spændende opgaver foran.

Hvordan strukturen under de nye ledelsesområder skal se ud, bliver der først taget hul på, når de kommende ledere er udpeget.

Vi skal have en synlig ledelse

Socialudvalgsformand Åse Kubel Høeg (V) ser sammenlægningen som et stort fremskridt for både beboerne og det pædagogiske arbejde.

– Det vil give et større overblik på plejetyngden i de institutioner, der er samlet under en leder. Der vil være større udfordringer for den enkelte leder og bedre mulighed for sparring. Forhåbentlig vil det også betyde en bedre livskvalitet for brugerne, når der sker en sammenlægning af botil– Selv om vi ikke skulle spare, ville vi under alle omstændigheder have kigget på ledelsesdelen.

Åse Kubel Høeg siger, at hun som socialudvalgsformand er opmærksom på, at lederne skal have de optimale muligheder for at være gode ledere. 

– Jeg vil gøre alt for, at der er en synlig ledelse, som over for personalet lægger den faglige og etiske linie for arbejdet med beboerne, så de har livskvalitet. Vi ved, at medarbejderne gerne vil have en tydelig ledelse, der lægger stilen for arbejdet.

– Vi skal selvfølgelig klæde lederne på fagligt, så de kan løse opgaven både organisatorisk og etisk. For eksempel er det lederens opgave at tage rundt på institutionerne og diskuterer værdier og hold-ninger med medarbejderne. Strandvænget viste os, at det var på grund af mangelfuld ledelse, at der var problemer.

Forslag til sammenlægning af institutioner i voksenhandicap

 

Lederområde

Fynbohus

Lederområde

Bjerringbro

Lederområde

Øst

Lederområde

Kærsangervej

Lederområde

Safranvej

Lederområde

Dumpen

Antal brugere

15 beboere

 

34 beboere

20 brugere i støttecenter

40 dagbrugere

41 beboere

45 dagbrugere

37 beboere

45 dagbrugere

25 beboere

3 aflastnings-pladser

42 beboere

106 støtte i hjem

Antal medarbejdere fuldtids

18,5

45

75

47

32               

35

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Botilbud i Varde vil give unge udviklingshæmmede en hjælpende hånd, så de nemmere kan finde en kæreste. Det sker til stor datingfest i maj

Det kræver masser af inklusion på en arbejdsplads at rumme en borger herfra, fortalte medarbejderne på Bøgeskovgård Aktivitetscenter, da forbundsformand Benny Andersen kiggede forbi

Tendenserne i retning af tilbagevenden til fortidens institutioner er desværre mange: Sammenlægning af dagtilbud og botilbud, genindførelse af industrivask for beboerne på botilbud, blind tiltro til stordriftsfordele. Det er en trist udvikling at være vidne til. Men med fælles hjælp kan vi vende retningen

Se flere