Uddannelse og kompetenceudvikling

Kommentar

Kompetenceudvikling er et kinderæg

Stort set alle vores medlemmer synes, at det er vigtigt, at socialpædagogerne arbejder for at skaffe bedre uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder.

Af Marie Sonne, Forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk

Flertallet af Socialpædagogernes medlemmer synes ikke, at de får tilstrækkelig efteruddannelse og supervision – hvis de da overhovedet får noget.

Det viser en rundspørge, som omtales i dette nummer af Socialpædagogen.

Og det er beskæmmende.

Når man som vores medlemmer løser krævende opgaver, hvor relationsarbejde, medmenneskelig tolerance og intervenering er et must, har man behov for løbende at udvikle sine kompetencer.

For eksempel i form af en opdatering på den nyeste forskning og metodeudvikling. Eller i kraft af et rum i dagligdagen, hvor man i sampil med kollegaerne kan reflektere over sin egen praksis og konkrete udfordringer.

Men i en hverdag med tidspres og økonomiske hensyn er der langt fra altid tilstrækkelig fokus på den faglige udvikling. Kun 8,5 procent af vores medlemmer er meget tilfredse med deres muligheder for faglig udvikling, og stort set alle synes, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at Socialpædagogerne arbejder for at skaffe bedre uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder til medlemmerne.

Den holdning deler jeg og mine kollegaer i forretningsudvalget til fulde.

Kompetenceudvikling er i vores øjne et Kinderæg med hele tre gevinster: Det kan være med til at skabe bedre livsmuligheder for de mennesker, vi som socialpædagoger arbejder med. Det kan gøre vores arbejde sjovere og mere meningsfyldt. Og det kan i sidste ende give os en højere løn.

Kampen for bedre kompetenceudvikling føres på flere fronter: Ved de kommende overenskomstforhandlinger, hvor et af vores krav er, at alle medlemmer skal have ret til kompetenceudvikling.

På Christiansborg, hvor vi mødes med politikere for blandt andet at diskutere grund- og efteruddannelse for socialpædagoger.

I medierne, hvor vi forsøger at tydeliggøre behovet for løbende kompetenceudvikling.

Og gennem medlemstilbud som konferencer, pædagogiske dage, faglige netværk og nærværende fagblad. Et af de nyeste medlemstiltag er en vejviser på internettet, der samler viden om socialpædagogik, teori og metode. Læs mere på www.sl.dk/vejviser. Til oktober søsætter vi også et nyhedsbrev, der gratis giver medlemmerne mulighed for at få den nyeste viden om socialpædagogisk teori, forskning og metode lige ned i mailboksen. Allerede nu kan du tilmelde dig på www.sl.dk/nyhedsbreve.

Kører tankerne om arbejdslivet rundt i ring. Måske fordi du er nyuddannet og ikke aner, hvad du skal søge som dit første job. Eller fordi du vågner mandag morgen med ondt i maven og hader tanken om en ny arbejdsuge. Så kan du måske bruge disse redskaber til at coache dig selv

Nyuddannede skal stille krav om at få en ordentlig indføring i deres første job. Det anbefaler DPU-forsker, der har undersøgt nyuddannede pædagogers møde med arbejdsmarkedet

Socialpædagoger har fået flere muligheder for at komme på efterog videreuddannelse, fordi midlerne fra sidste års trepartsaftale nu udmøntes

Socialpædagogernes medlemmer efterspørger bedre muligheder for kompetenceudvikling. Flertallet vurderer selv, at de får for lidt supervision og efteruddannelse

Mere supervision på arbejdspladserne kommer ind som topscorer, når Socialpædagogernes medlemmer skal vurdere forskellige forslag til løsninger på det problem, som tvudsendelsen om Strandvænget afslørede

Hele virksomheden på Pensionat Kamager i Tårnby er gennem­ syret af bestræbelserne på at skabe et liv, der tager udgangs­ punkt i den enkelte beboers ønsker og behov

SL satser på at gøre tillidsrepræsentanterne (TR) endnu dygtigere. Derfor er der indført servicedeklarationer, der sikrer TR konstant uddannelse og kompetenceudvikling

Et CVU har taget hul på en ny studieordning – deres egen. Og rektor forudser, at det er en helt ny slags pædagoger, der forlader stedet om tre et halvt år

Medarbejdere i tre bofællesskaber i Tinglev Kommune har været igennem en givende proces for at "lære at lære". Mere eller mindre frivillig - og det har kastet rigtig meget af sig...

Se flere