Forbund og a-kasse

Konkurrence

Slogan - vinderen kåret

Tryghed er et kodeord for vinderen af Social­ pædagogernes slogankonkurrence

Af Jens Nielsen, redaktionen@sl.dk

Et slogan skal helt være enkelt, mundret og sige alt. At producere sådan et er  ikke nogen nem opgave, men det afskrækkede ikke deltagerne i Socialpædagogernes slogankonkurrence.

Om det var gevinsten, kroopholdet, der lokkede, skal være usagt, men rimesmedene og ordjonglørerne kløede i hvert fald på.

Resultaterne strakte sig fra det poetiske til de rødglødende slagord, der kunne gå forrest i enhver ordentlig demonstration for bedre velfærd og vilkår.

Men et af var efter dommerkomiteens mening bedre end de andre til at få netop den socialpædagogiske grundide og - filosofi til at hænge sammen med forbundets mål i forhold til hvert enkelt medlem.

“Du skaber tryghed for andre, vi skaber tryghed for dig”, lyder det enkle, men dækkende budskab i vindersloganet.

Og at ordet tryghed er omdrejningspunktet er ingen tilfældighed, fortæller kvinden bag ordene, Louise Engkebølle fra Høng.

– Det er jo det, jeg lægger mest vægt på, både i arbejdet med brugerne, og når jeg tænker på en fagforenings opgave over for medlemmerne, siger hun.

Louise Engkebølle arbejder til dagligt med børn med mutiple funktionsnedsættelser på Elevhjemmet Heimdal. Der har hun været først som vikar og medhjælper og nu i to år som uddannet. I maj år blev hun så også TR, og det har ikke gjort hendes fornemmelse for tryghed mindre:

– Det er klart, at i tider med nedskæringer i normeringerne, tænker man mere over trygheden på arbejdspladsen. Nu sker tingene efter bogen her hos os, men det er godt at have en fagforening, man kan rådføre sig med, når det handler om lønforhold og kompetenceudvikling, eller hvis der skulle opstå personsager, siger Louise Engkebølle.

Hendes vinderslogan vil indgå i de kampagnematerialer, som følger kampagnen 1.000 nye medlemmer. Kampagnen starter den 1. oktober og har som mål at få 1.000 ekstra socialpædagoger til at blive en del af fællesskabet.

Du kan følge med i og læse mere om kampagnen på www. sl.dk, når den går i luften ved månedsskiftet.

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Se flere