Sikrede institutioner

Langsommelig sagsbehandling skyld i ventelister

Hvis kommune, politi og anklagemyndighed kunne rubbe neglene lidt mere, ville der måske slet ikke mangle pladser til kriminelle unge på de sikrede institutioner. Men måske skyldes den langsomme lige sagsbehandling i kommunerne slet og ret kassetænkning, siger forstandergruppen på landets syv sikrede institutioner.

Af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Kriminelle unge er anbragt alt for længe på de sikrede institutioner, fordi kommuner, politi og anklagemyndighed smøler med sagsbehandlingen. Hvis myndighederne gjorde deres arbejde i tide, ville der måske slet ikke være mangel på pladser på de sikrede døgninstitutioner. 

Det er den kontante besked, forstanderne på landets syv sikrede institutioner giver Danske Regioner, der driver seks af institutionerne. Den syvende hører under Københavns Kommune.

Forstanderne skriver i et notat til regionerne, at unge kriminelle opholder sig længere og længere tid på de sikrede institutioner, mens de venter på at komme i gang med at afsone den dom, de har fået. Det er skidt for de unge, at de skal vente både uger og måneder. Der er tale om unge under 18 år, og mange af dem er kun store knægte.

Ventetiden er gratis for kommunen. Derimod skal den ofte betale, når den unge skal i gang med at afsone, idet størsteparten af de unge afsoner deres straf i åbne institutioner. Typisk bliver den unge anbragt i en døgninstitution eller på et socialpædagogisk opholdssted i stedet for fængsel. Nogle unge kan være anbragt så længe på den sikrede institution, at de når at afsone hele straffen der.

Der findes ingen øvre grænse for, hvor længe en ung kriminel skal vente på at komme i gang med at afsone sin dom. Tidsgrænser finder man inden for voksne kriminelle. Eksempelvis skal en voldsdømt i gang med at afsone senest en måned efter dommen. 

Brevet fra forstanderne kommer på et tidspunkt, hvor der er megen politisk blæst om de sikrede døgninstitutioner. Regeringspartierne med støtte fra Dansk Folkeparti ønsker, at der ved de kommende satspuljeforhandlinger her i efteråret afsættes penge til at bygge 10 nye pladser.

I forvejen blev der i juni 2007 taget fem nye pladser i brug ved den sikrede institution Stevnsfortet, således at der i øjeblikket 116 sikrede pladser.

Også Danske Regioner har fokuseret på de sikrede døgninstitutioner. I et debatoplæg spørger de, hvad de får for de mange penge, det koster at have unge kriminelle spærret inde på de sikrede pladser. (Socialpædagogen nr. 18/2007). De vil have området undersøgt.

Tidsbegrænset ophold

Men før der skal bygges yderligere 10 pladser, bør man kigge på, hvordan de sikrede pladser bliver brugt, skriver forstandergruppen. Den foreslår blandt andet, at der bliver indført en tidsgrænse for, hvornår de unge kan komme i gang med at afsone.

Når en ung får en dom, er der en ankefrist på 14 dage, og der bør ifølge forstanderne ikke gå mere end 14 dage efter ankefristen, før den unge er i gang med afsoningen.

Det er forstandergruppens vurdering, at hvis man sætter en tidsgrænse på, så vil der ikke være brug for at etablere de 10 nye pladser.

Det er en opfattelse, som deles af cand. scient. soc. Lisbeth Hansen, Teori og Metodecentret. Hun har sammen med kollegaen Karen Zobbe gennemført en landsdækkende undersøgelse af brugen af de sikrede institutioner (“Fokus på anvendelse af de sikrede afdelinger”).

– Der er utrolig mange pladser at hente på de sikrede institutioner, hvis der blev fastsat en længstetid på myndighedernes behandling af den unges sag.

Forstander på den sikrede institution Koglen Eva Hallgren er talsmand for forstandergruppen. Hun fortæller, at de unge, inden de får en dom, ofte har opholdt sig flere måneder i  varetægtssurrogat på den sikrede afdeling, mens politiet undersøger deres sag. De unge er mere end parate til at komme videre og prøve kræfter med livet uden for en sikret afdeling.

– Men alt for ofte oplever vi, at disse unge forbliver i månedsvis på en sikret afdeling uden at vide, hvornår de skal udskrives, eller hvor de skal afsone deres straf.

– Man skal ikke underkende betydningen af at være frihedsberøvet på ukendt tid, når det drejer sig om unge i alderen 15-17 år.

På hendes institution er to af de 10 sikrede pladser almindeligvis optaget af dømte unge, der venter på at komme videre. 

– Det er pokkers ærgerligt. Man skal tænke på, at det er teenagere, der skal have noget ud af deres liv. De skal gå i skole, have en uddannelse eller et arbejde. Vi kan ikke starte noget op med dem, fordi vi ikke ved, hvor længe vi skal have dem.

Er det en uge, tre måneder eller endnu længere tid? Selvfølgelig kan de få undervisning og beskæftigelse, mens de er hos os, men et målrettet skoleeller uddannelsesforløb kan de ikke planlægge, før de kommer i gang med den egentlige afsoning.

Kassetænkning i unge

Forstandergruppen skriver i notatet til Danske Regioner, at den lange ventetid også kan skyldes de betrængte kommunekasser. Det koster ikke kommunerne ekstra at have en ung anbragt på sikret institution. Derimod skal de som regel betale for den alternativ afsoning, som størsteparten af de unge får tilkendt. For eksempel ophold på en døgninstitution. Forstandergruppen skriver:

– Det er forstandernes opfattelse, at kommunernes økonomiske situation spiller en meget stor rolle i disse sager. De unges retssikkerhed lider stor skade ved de uforholdsmæssigt lange ophold på sikret afdeling, fordi de ikke kan komme i gang med afsoning og den rehabiliteringsproces, der er en del af en afsoning.

Ofte løslades de unge direkte til gaden fra den sikrede institution, fordi de er færdig med at afsone deres dom. Og der har hverken været mulighed for, at de blev prøveløsladt, eller at de har fået  støtte til at finde bolig, beskæftigelse eller komme videre med deres liv.

Om kommunernes lyst eller mangel på lyst til at få de unge hurtigere ud af de sikrede institutioner hænger sammen med kassetækning, er en nærliggende tanke at få, siger Eva Hallgren.

– Ventetiden er steget markant de senere år, og vi kan mærke, at kommunernes interesse for at sætte noget i værk daler i samme takt, som den unge bliver ældre. En 17-årig mand er kommunerne ikke særlig indstillet på at iværksætte noget for, da han snart bliver 18, og dermed ophører kommunens forpligtelser i forhold til børnebestemmelserne i serviceloven.

Hvem skal på sikret institution Forstandergruppen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om alle de kriminelle unge, der i øjeblikket spærres inde på de sikrede døgninstitutioner, reelt også bør være der. Måske skulle nogle af dem hellere i åbne socialpædagogiske foranstaltninger som døgninstitutioner og opholdssteder.

Inden der derfor bliver bygget endnu flere pladser, foreslår forstandergruppen, at man kigger på, hvordan pladserne i dag bliver brugt.

Eva Hallgren: – Der skal selvfølgelig være det nødvendige antal pladser, der er brug for. Men man kan spørge sig selv, om man skal varetægtsfængsle i det antal, som man gør i dag. Tidligere skulle der mere til, før den unge kriminelle blev anbragt på en sikret institution. Ofte fandt man et andet egnet tilbud i form af for eksempel en døgninstitution.

Siden 1996 er antallet af sikrede døgninstitutionspladser steget fra 42 til 121 pladser, og belægningen er steget fra 65 til 100 procent.

Behovet for at spærre flere og flere kriminelle unge inde er tilsyneladende omvendt proportional med antallet af unge kriminelle. Således viser professor Flemming Balvigs undersøgelse, at inden for de seneste 25 år er gruppen af unge, som begår grov og/eller gentagen kriminalitet halveret.

Desuden, at gruppen af lidt kriminelle blevet mindre.

Eva Hallgren: – Man kunne godt overveje, om sikret institution skal bruges i det store omfang, som vi gør i dag. Det er naturligvis godt, at de unge kan mærke nogle konsekvenser, når de træder over stregen, men det er ikke altid, at månedlange ophold er svaret.

Konsulent i Danske Regioner, Anne-Dorthe Sørensen, oplyser, at de endnu ikke har nået at behandle forstandernes henvendelse.

Læs mere på www.sl.dk/bonus